Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 392 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) den kanadiske B., Moskusrotten ell. Bisamrotten (Fiber zibethicus), der hører til Studsmusenes Gruppe - 2) Den sydamerikanske B. (Myopotamus coypu) hører til Pigrotternes Gruppe - Bæverskind, Kastorskind, indførtes tidligere i meiget store Mængder til Europa fra Nordamerika - Bævreasp, se Asp. - Bævregræs, se Briza. - Bævrerust (Gymnospardngium Ørst.), en til Rustsvampe hørende Slægt - Bævresvampe (Tremellinaceæ), en til Proto-basidiomyceterne (se Basidiomyceter) hørende Fam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgange, der alle aabner sig under Vandet; de er
Natdyr, der lever af Rødder, Vandplanter,
Frugter o. l. B. jages ivrigt, da Pelsen afgiver
et efterspurgt Pelsværk (»Bisam«), der aarlig i
Millioner kommer paa Verdensmarkedet; den
fanges i Fælder ell. harpuneres foran Boets
Udgange. Udbredt i hele Nordamerika fra Rio
Grande ved Meksikos Nordgrænse op til 69°
n. Br., navnlig talrig i Kanada.

2) Den sydamerikanske B.
(Myopotamus coypu) hører til Pigrotternes Gruppe;
minder i Ydre meget om Bæveren (se Fig.) og
er ligesom denne tilpasset til Liv i Floder og
Søer, med Svømmehud mellem Bagtæerne o. s. v.,
men den skællede, tyndhaarede Hale er ikke
flad, men trind, rotteagtig; Overlæben uspaltet;
den er mindre end Bæveren, men dog en stor
Form, Kroplængden naar op til 45 cm, og Halen
er omtr. lige saa lang. Pelsen er kastaniebrun
paa Kroppens Overside, Undersiden sortebrun;
Næsespids og Læber hvidlige. De lever parvis
ved Flodbredder og Søer, boende i selvgravede
Huler, men bygger ikke Hytter ude i Vandet;
de er fortrinlige Svømmere, der dykker med
stor Færdighed; Føden er Vandplanter, Rødder
o. l. Hunnen faar en ell. to Gange aarlig 4—7
Unger. Pelsen er ligeledes godt Pelsværk, der
aarlig i store Mængder kommer paa Markedet;
Kødet spises og anses for velsmagende. Denne
B. er alm. udbredt i den sydl. Del af Sydamerika
(Argentina, Uruguay) fra 24—43° s. Br.
R. Hg.

Sydamerikansk Bæverrotte.

Bæverskind, Kastorskind, indførtes
tidligere i meget store Mængder til Europa fra
Nordamerika,, især Kanada og Landene ved
Hudson-Bugten, og fra Sibirien og Alaska, mest
for Haarenes Skyld, der benyttedes til de fineste
Herrehatte, Kastorhatte; disse fabrikeres nu
ikke mere, og B. anvendes derfor kun som
Pelsværk. Det benyttes især til Pelse og Kraver i
Rusland, der ikke alene bruger alle Skindene
fra Sibirien, men ogsaa indfører en Del fra
Nordamerika; i det øvrige Europa tjener det
navnlig til Kraver og Besætning paa
Dameklæder. Under de omtr. 3 cm lange Stikkelhaar
findes en tæt, fin, silkeagtig Haarbeklædning af
hovedsagelig graabrun Farve, og som Regel er
det kun denne, der ses paa Besætninger o. l.,
idet de lange rødbrune Stikkelhaar først er
fjernede, enten for Haanden ell. paa en særlig
Maskine. I Sibirien og paa Alaska fanges
aarlig c. 30000 og i Nordamerika c. 130000 Dyr.
Det Skind, der i Handelen gaar under Navn af
Kamtschatkabæver, er ikke B., men
Skindet af Havodderen.
K. M.

Bævreasp, se Asp.

Bævregræs, se Briza.

Bævrerust (Gymnosporangium Ørst.), en til
Rustsvampe hørende Slægt, ligesom Tvecellerust
med tocellede
Teleutosporer, der dog her er
indlejrede i
Gelémasser, som dannes ved
Opsvulmning af de
meget lange
traadformede
Sporestilke. B. snylter
hyppigst paa Grene af
Enebærarter, der svulmer
op der, hvor Sporerne
dannes. B. hører til de
værtskiftende
Rustsvampe. 1866 paaviste
den danske Rotaniker
Ørsted, at B’s
Skaalrustform findes paa
Blade, unge Skud ell.
Frugter af forsk. til
Kernefrugtfamilien
hørende Træer. De
almindeligste Arter er G.
sabinæ (Dickson) Wt. paa Sevenbom (Juniperus
sabina) med Gitterrust paa Pæreblade;
G. juniperinum Fr. paa Naale af alm. Ene med
Skaalrust (Hornrust, se Fig.) paa Blade af
Røn og G. clavariæforme
DC. paa alm. Ene med
Skaalrust paa Tjørn, samt
Æblerust (G.
tremelloides Hart.) med
Værtskifte mellem Ene og
Æbleblade.
F. K. R.

Bævrerust. Smaablad af Røn med tre Hobe af Hornrust. Naturlig Størrelse.

Bævresvampe
(Tremellinaceæ), en til
Protobasidiomyceterne (se
Basidiomyceter)
hørende Fam. med forsk.
formede, geléagtige ell.
bruskagtige, bævrende
Frugtlegemer, paa hvis
ofte uregelmæssig
foldede Overflade Sporelejet
er udbredt. De
sporedannende Celler, Basidier,
er pæreformede- ell.
kugleformede; de deles paa

Fig. 1. Bævresvamp. Brudstykke af Hymeniet. Til venstre unge Basidier (p), til højre en Basidie med Sterigmer, hvoraf en bærer en Spore (s).

Fig. 2. Bævresvamp (Tremella Dill.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>