Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bødestraffe (*c: Straffe, der bestaar i Udredning af Pengesummer) - Bödiker, Tonio, tysk Forsikringsmand, (1843-1907) - Bødkerbænk, Værktøjskasse, hvori en Bødker gemmer sit Værktøj - Bødtcher, Ludvig Adolph, dansk Digter, (1793-1874) - Bødtker, Adam Trampe, norsk Filolog, (1866- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
smaa, gennem lang Tid fortsatte Afdrag paa
Beløbet, svarende til, hvad Vedk. absolut set
kan undvære af sin daglige Fortjeneste uden at
lide Nød, at der for at lette en saadan
Afbetalingsmaade af de straffuldbyrdende
Myndigheder kan gives Henstand i nogenlunde
ubegrænset Tid med Indbetalingen af Bødens
fulde Beløb, at den subsidiære Straf — for at
fjerne enhver Fristelse til at foretrække
Afsoning for Betaling — indrettes paa, at
»Afsoneren« altid pr. Dag vil faa et mindre
Beløb afskrevet paa Bødens Beløb, end hvad han
ved sit fri Arbejde vilde være i Stand til at
fortjene (medens han nu som Regel vil »tjene«
mere pr. Dag ved Afsoning af Bøden end ved
frit Arbejde), samt at han først betragtes som
havende endelig afsonet Bøden, naar han ved
sit Arbejde har tilvejebragt et
Arbejdsresultat, svarende til Bødens fulde Beløb
(Aftjening af Bøden i Modsætning til Afsoning),
dog, at der til Indvindelsen af dette
Arbejdsresultat skal aabnes ham Adgang til
Arbejde ikke blot inden for Fængselsmuren, hvor
Arbejdet nødvendigvis altid vil høre til det
allerslettest betalte, men ogsaa til Tvangsarbejde
uden Indespærring, f. Eks. Skov-, Mark-,
Jordarbejde o. l., saaledes at Aftjening ved
Fængselsarbejde kommer til at staa som
det allersidste Ultimatum. — At der
ved de anførte Midler kan opnaas adskilligt til
Formindskelse af de ved B. fremkaldte korte
Frihedsstraffes Antal, kan vistnok ikke
bestrides, men de praktiske Vanskeligheder, det
skitserede System volder, f. Eks. i Retning af at
udregne hver enkelt Bødedomfældts
»Arbejdsfortjeneste« — mange er desuden rene Vagabonder
—, den besværlige Regnskabsføring ved
Afdragenes Indbetaling, Henstandssystemets lette
Adgang for den Dømte til at gøre sig usynlig, det
praktisk ugørlige i at give »Aftjening uden
Indespærring« en brugbar Form m. v., har bevirket,
at Lovgivningerne ikke endnu har gjort noget
Forsøg paa at indføre en hermed stemmende
Sondring, saa meget mindre, som B.
hovedsagelig kun anvendes ved Smaaforseelser, hvor
Kravet om en vis summarisk Fremgangsmaade er
uafviselig. Spørgsmaalet har i Danmark været
indgaaende drøftet ved Dansk
Kriminalistforenings første Aarsmøde 1900.
A. Gl.
Bödiker [↱bø.dikər], Tonio, tysk
Forsikringsmand, f. 1843 i Hannover, d. 4. Febr 1907 i
Berlin, studerede Rets- og Statsvidenskab,
knyttedes 1881 til Rigsregeringen i Berlin og fik her
tildelt den vigtige Opgave at forberede
Arbejderforsikringslovgivningen.
Ulykkesforsikringsloven af 1884 er næsten helt B.’s Værk,
ligesom han har sin Andel i
Invalideforsikringsloven og i Loven om Statstilsyn med
Privatforsikringen. B. blev den første Præsident for det
1884 nyskabte »Reichsversicherungsamt« og
vandt i denne Stilling alm. Anerkendelse; af
politiske Grunde traadte han 1897 tilbage fra
Præsidentembedet, men beskæftigede sig dog
vedblivende med Arbejderforsikringen; navnlig
for dennes Internationalisering har han haft
stor Bet.; han var indtil sin Død Ærespræsident
for de internationale
Arbejderforsikringskongresser.
Chr. Th.
Bødkerbænk, Værktøjskasse, hvori en
Bødker gemmer sit Værktøj, er indrettet saaledes,
at den tillige kan tjene som Anlæg ell.
Underlag ved Bødkerhaandværket.
E. Th.
Bødtcher, Ludvig Adolph, dansk
Digter, f. i Kbhvn 22. Apr. 1793, d. smst. 1. Oktbr
1874. Han blev 1812 Student fra
Borgerdydskolen, men naaede ikke længere end til anden
Eksamen. Hans Ungdom gik hen med æstetisk
Smaasyslen; han spillede Dilettantkomedie, skrev
Smaadigte, forfattede Recensioner over Skuespil
o. l. Ved sin Faders Død (1824) arvede han en
lille Kapital, saa han, ved Hjælp al en klog
Økonomi, kunde leve uafhængig uden at være
tvungen til Brødarbejde. Herved blev han i Stand til
at følge sin Lyst til at tage Livet som en
æstetisk Nydelse. Han rejste s. A. til Italien, hvor
han blev i 11 Aar og levede i fortrolig Omgang
med Thorvaldsen; at dennes kunstneriske
Efterladenskaber blev sikrede for Danmark, skyldes
for en væsentlig Del B. Efter sin Hjemkomst
levede han Resten af sit Liv i Kbhvn, til Dels i
den samme lille Lejlighed i Sværtegade. Her
saa han i stille, kontemplativ Ro Livets brogede
Strøm glide forbi sig uden at føle nogen
Tilbøjelighed til at kaste sig ud i den. Hans Digtning
er præget heraf; den kender ingen store Syner,
intet Udbrud af stærke Lidenskaber, men er
Udtryk for en mild, behersket Glæde over Livets
Skønhed. I sin Evne til at male Situationer
minder han undertiden om Chr. Winther, men han
har i Reglen ikke dennes umiddelbare Friskhed;
man føler hyppig i hans Billeder den
kunstneriske Finhed, hvormed Enkelthederne er
udarbejdede, og han er ved denne
Ejendommelighed i Slægt med Aarestrup, som dog overgaar
ham i sammentrængt plastisk Klarhed. Nogle
af B.’s ejendommelige Digte skildrer Scener og
Stemninger fra hans Ophold i Italien, som
»Mødet med Bacchus«, »Genkomsten til Nemi« o. fl.;
af andre kan nævnes »Fredensborg«,
»Turneringen«, »I Foraaret«, »Høstminde«, »Farvel til
Marthes Kilde«. Hans i det hele ikke talrige
Digte, der opr. var fremkomne spredte i forsk.
Tidsskr, blev ikke samlede før 1856 (»Digte,
ældre og nyere«) og vakte egl. først da
Opmærksomhed. Efter hans Død udkom en
Efterslæt, »Sidste Digte« (1875, udg. af T. Smit).
(Litt.: A. Schumacher, »L. B.« [1875]; G.
Brandes, »Danske Digtere« [S. 104 ff.]).
F. R.
Bødtker, Adam Trampe, norsk Filolog,
f. 5. Novbr 1866 i Inderøen, Student 1884, filol.
Kandidat 1890, Dr. phil. 1904, fra 1914 Prof. i
eng. Filologi ved Kria Univ. Af hans
videnskabelige Arbejder kan nævnes Skrifter over
Parténopeus de Blois, hvoraf hidtil er
udkommen en Afh. i »Kria Vid. Selsk.’s Skr« 1904 og en
i Modern Language Notes (1906) samt The
middle English Versions of Partenope of Blois
(i Early English Text Society); Bidrag til
angelsachsisk og middelengelsk Fraseologi og
Syntaks (»Kria Vid. Selsk.’s Skr« 1905 og 1908);
»Ivens saga und Bevis saga in Cod. Holm. Chart.
46. Fol.« (Paul u. Braunes Beiträge, 1906).
Sammen med S. Høst har han udg. »Lærebog i
Fransk for Begyndere« (oversat paa fl. Sprog)
og »Franske Læsestykker for Gymnasiet«
(tillige paa Svensk).
H. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
