Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøf (fr. boeuf) er en Skive Oksefilet, der er banket med en Kødhammer og stegt paa en Pande. - Bøffel (Bubalus) en Afdeling af Okseslægten (Bos), mest karakteriseret ved deres store, kantede Horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovmestersmør fr. B. Ofte benævnes den efter de
Tilsætninger, hvormed den serveres, f. Eks. B. à
la béarnaise, naar den er overhældt med
Bearnaisesovs. — B.-Karbonade ell.
Hakkebøf kaldes B., hvortil Kødet er hakket ell.
malet gennem Kødmaskine. — B.-Kotelet, en
tyk Skive Højreb med vedhængende Ben. Kødet
er først brunet over rask Ild og derefter stegt
i en Ovn. — B. à la mode er et større Stykke
skært Oksekød, der er spækket med
Flæskestrimler dyppede i Salt og Krydderier. Det
steges under lukket Laag ved svag Ild, medens det
af og til dryppes med Vin ell. Hvidtøl.
R. H.
Bøffel (Bubalus) en Afdeling af Okseslægten
(Bos), mest karakteriseret ved deres store,
kantede Horn, hvis Roddele er svære og brede,
tværlistede med glatte Spidser; de mægtige
Horn er oftest bøjede nedad og bagud og
derpaa opad. Panden er hvælvet, Haarklædningen
tynd. Udbredt i Afrika og Sydasien; de er meget
variable, men deles i flg. Hovedarter:
Den kapske B. (B. caffer), en meget stor
og kraftig, sværtbygget Okse (smlg. Fig.).
Hornenes Roddele er, navnlig hos Tyren, meget
svære og fortykkede, stødende sammen i
Panden og dækker denne som en hjælmformet
Masse; Hunnens Horn er mindre og slankere.
Hovedet i øvrigt relativt lille med bred Mule,
Ørerne meget store, hængende ud til Siderne,
med tætte, nedadhængende Frynser i Kanten;
Halsen svær og ret lang. Halen naar til
Haserne, dusket i Enden; Benene svære, ret lave.
Behaaringen tynd, af Farve sort ell. mørkebrun,
langtfra dækkende det mørkt brunliggraa Skind;
dette prægtige Dyr naar en Skulderhøjde til op
mod 2 m, de mindre Varieteter kun 1,5 m. Den
var tidligere vidt udbredt i Syd- og
Mellemafrika paa alle passende Lokaliteter lige fra
Kapstaden op til Tsad-Søen, ægypt. Sudan og
Abyssinien; nu er den, navnlig i sin sydlige
Udbredningszone i Cap og Britisk Sydafrika meget
indskrænket; udbredt over saa mægtige Arealer
er det naturligt, at den er udspaltet i en
Mængde Lokalvarieteter, navnlig med forsk. formede
Horn; de nordvestlige Racer fra Senegal til
Angola kan delvis samles under Benævnelsen
Rød-B. (B. pumilus); de er gennemgaaende
betydelig mindre, Hornene er tyndere og
kortere, ofte endog ganske korte og brede; deres
Haarlag er oftest gulligt ell. rødligt, Huden
lysere. Den holder fornemmelig til i sumpede,
lavere, helst delvis skovklædte Egne, hvor den
færdes i større ell. mindre Flokke; kun de gl.
Tyre lever ofte ensomt, forjagede fra Flokkene
af de yngre, kraftige Tyre. De græsser
hovedsagelig om Natten, men tilbringer Dagen
sovende i Sivkrat, ved Sumpe ell. lgn. St., helst i en
Mudderpøl; som alle B. ynder de nemlig i høj
Grad at vælte sig i Dynd og indsmøre sig i
Ler og Snavs. I Kraft af sin Styrke og Størrelse
er den egl. ikke sky, men fortrækker dog, naar
den vejrer Mennesker; saaret ell. opirret er
den derimod meget farlig og angriber med
hensynsløst Raseri, ofte fra Baghold, idet den
pludselig bryder frem fra Krat ell. højt Græs; den
har i det hele et vildt og pirreligt Temperament
og er derfor aldrig blevet tæmmet som Husdyr.
Kødet er spiseligt men meget groft; Skindet er
overordentlig tykt og sejgt og har derfor
industriel Bet. (Saalelæder, Remme o. l.).
Den indiske B. (B. buffelus) er noget større
end den afrikanske Art, kan naa en
Skulderhøjde af 2,2 m, men oftest mindre. Hornene er
længere, ved Roden brede, næsten trekantede,
tværrynkede, mindre fortykkede end hos forrige
Art; de kan naa en mægtig Størrelse, endog op
til 2 m fra Rod til Spids (var. macroceros), men
er som Regel langt mindre; de sidder gerne lavt
og er rettede skraat bagud, ofte en Del nedad
og derpaa atter opad; Hunnernes er slankere,
ikke sjældent længere end Hannernes. Ørerne
er forholdsvis smaa, uden Frynser.
Haarklædningen grov, børsteagtig men meget tynd, næsten
manglende paa Kroppen; Haarene mørke, næsten
sorte, Skindet graasort. Denne B. lever vild over
den største Del af Indien, lige op til Himalaya,
dog ikke paa Halvøens sydligste og vestlige
Dele, derimod findes den paa det nordlige
Ceylon; mod Ø. findes den lige ud til Siam, Malakka
og det nordlige Borneo. Allerede fra de ældste
Tider har denne Art været tæmmet som
Husdyr og har derved faaet en langt videre
Udbredelse. Alexander den Store traf den tæmmet
i Persien, senere bragtes den til Syrien og
Ægypten, og i Aaret 596 kom den til Italien;
nu findes den tæmmet fra Sydkina, gennem
For- og Bagindien, Persien, Syrien,
Balkanhalvøen til Donaulandene og Italien, samt i
Ægypten; den er i disse Lande et overmaade nyttigt
og nøjsomt Husdyr; bruges navnlig som et
meget kraftigt, men naturligvis langsomt
Trækdyr, der er flegmatisk og fredsommelig, let at
lede til sit Arbejde; den ynder i høj Grad at
vælte sig i Dynd og søger gerne til Vandet,
hvor den svømmer udmærket og udholdende.
Dens fede Mælk anvendes, og navnlig Kalvenes
Kød er godt; Huden leverer udmærket Læder;
Koen faar 1—2 Kalve ad Gangen, og disse bliver
voksne og brugbare i det 4. ell. 5. Aar.
En mindre Art Mindoro-B. (B.
mindorensis) findes paa Filippinerne; den har korte
 |
| Kapsk Bøffel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
