Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anden Maade end ved Frø er ringe hos B.; kun
i den tidligste Ungdom dannes der brugbare
Stødskud, efter at Stammen er afhugget nær
ved Jorden, og Rodskud hører til de sjældne
Undtagelser; derimod kan B., især under
uheldige Livsvilkaar (f. Eks. paa Møens Klint),
forynge sig ved
Aflæggere; efter at
være tophugget,
kan Træet skyde
ny Skud, ligesom
der nogenlunde let
danner sig Vanris,
naar Træet enten
pludselig stilles
frit ell. i lang Tid
har været stærkt
trykket af sine
Naboer.
I Kampen mellem
Træarterne har B.
efterhaanden bredt
sig stærkt, maaske
særlig i Danmark;
den er nemlig
skyggetaalende nok til at
kunne vokse under
alle andre da.
Løvtræer, medens disse
ikke kan komme
frem under dens
stærke Skygge; den
er derfor ogsaa det
yngste af de her
indvandrede
Løvtræer. Den har først
erobret sig en Plads
paa de kalkholdige
ell. sandede,
højtliggende Jorder, hvor
man derfor ogsaa
finder de fleste helt
ublandede
Bøgebevoksninger; paa de
mere lerede eller
lavtliggende Jorder
har Eg, Ask, Ær o.
flere holdt bedre
Stand, saaledes at
de endnu findes
enkeltvis ell. i
Smaagrupper mellem B.;
paa fugtige ell.
endog vaade Arealer er
B.’s Højdevækst saa
ringe, at den ikke
har kunnet naa op
over Egene m. fl. og
derfor heller ikke er
kommet til at bære
Frø, altsaa ikke vinde Terrain. At B. heller
ikke har kunnet fortrænge Egen i det vestlige
Jylland, selv hvor Jorden er sandet, forklares
ved, at den her tidlig har dannet næsten helt
rene Bevoksninger, under hvilke Jorden
imidlertid, p. Gr. a. den vedholdende Blæst, hurtig
er blevet ødelagt, ligesom Toppen er blevet
pisket af Vinden; begge Dele virker til at
svække Frøbæringsevnen. I de første Aar af sit
Liv trives B. bedst under nogen Skygge, idet
udtørrende Solskin og, p. Gr. a. Aarsskuddets
hurtige Udvikling, især Nattefrost kan skade
den følelig; af disse Grunde lider den ogsaa
stærkt ved at staa i højt ell. tæt Græs. Blæsten
har stor
Indflydelse paa B.’s Vækst:
Grenene busker sig,
saa Træet bliver
lavt og lavkronet
helt ned til purret,
Tykkelsevæksten
hemmes kendelig,
og Stammen bliver
oval i
Vindretningen; størst Bet. har
det dog, at Blæsten
kan komme ind
mellem de grenefri
Stammer og
udtørre Jordbunden,
hvorved det for B.’s
Trivsel nødvendige,
mulddannende
Dyre- og Planteliv
ødelægges; i
Udkanterne bliver
Bunden fast,
muldfattig og nøgen ell.
mosklædt, længere
inde, hvor Løvet
ikke blæses bort,
opstaar der
Mordannelse (se Mor).
En saadan
Forandring af Bunden
indtræder lettest
paa sandede,
vindudsatte Arealer,
men kan finde Sted
overalt, hvor
Vinden faar Indpas;
B.’s Rødder
kommer da til at ligge
helt i Overfladen af
Jorden, saaledes at
Træet let væltes af
Vinden. Over for
Jordbunden maa B.
kaldes
fordringsfuld; den vokser
kun kraftig og
vedholdende paa
næringsrig, skør Jord
og synes at trives
bedst, hvor der er
rigelig Kalk;
derfor standser dens
Udvikling ogsaa
i en tidlig Alder paa det kalkfattige Sand,
selv om Væksten i den første Snes Aar synes
meget lovende; paa fladgrundet, men skør Jord
kan Væksten være god, naar Bunden ikke er
vaad. — Af Fjender har B. ikke særlig mange;
Hjortevildtet bider og fejer den, men
langt værre er Harens Bid paa Toppen af
de unge Planter, og ligger der et tykt
 |
| Fig. 2. Bøg opvokset i Slutning, men for længe siden fritstillet, hvorefter Grenene paa den udelte Stamme har udviklet sig af Vanris. Træet var 23,6 m højt og Stammens Omfang 2,77 m, maalt 1,3 m over Jorden. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
