Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Snedække, kan Skaden gaa højt op; Markmusen
anretter store Ødelæggelser ved fra Roden opad
at afgnave Barken paa Planter og unge Træer,
som ofte gaar helt ud ell. bliver stærkt
sygnende; den Skade, som Markmusen sammen
med Skovmusen anretter ved at æde det
nedfaldne Frø, er mindre betydelig; derimod
kan Skovskader, Skovduer, naar de
kommer i Flokke, og Finker gøre omtr. rent
Bord for Bog. Af Insekterne er
Oldenborren værst, idet Larven gnaver Roden af de
unge Planter, og Insektet selv æder Bladene af
de store Træer; den lille sorte Snudebille
Orchestes fagi (Bøgeloppen) kan allerede tidlig
paa Sommeren give B. et stærkt brunligt
Udseende, idet Larven minerer i Bladene, som
visner paa de angrebne Steder; de mange
Huller, man om Foraaret ofte ser i Bladene,
hidrører fra Gnav, dels af Bøgeloppen, dels af den
metalgrønne Snudebille Phyllobius argentatus;
en spids, stærkt udstaaende Galle, som ogsaa er
hyppig paa Bladene, skyldes Galmyggen
Cecidomyia fagi; Sommerfuglen Dasychira pudibunda
kan som Larve helt afløve en Bevoksning, men
den optræder saa sent paa Sommeren, at den
øjeblikkelige Skade ikke bliver stærkt følelig,
hvorimod næste Aars Tilvækst forringes;
Barklusen Lachnus exiccator menes at have størst
Bet. derved, at den aabner Vej for
Kræftsvampen Nectria ditissima, som især i unge
Bevoksninger kan optræde stærkt ødelæggende. Af
andre Snyltesvampe har især flg. økonomisk Bet.:
Phytophtora fagi angriber Planten, medens den
endnu staar med Kimbladene, Sygdommen
breder sig let, saa store Pletter kan gaa helt ud;
Honningsvampen findes næsten altid paa
B.’s Rødder, men dræber kun undtagelsesvis
Træet; derimod kan Rodfordærveren
hærge slemt i de unge Kulturer, som dog synes
med Alderen at blive uimodtagelige;
Fyrsvampen kan optræde paa unge Træer, men
gør kun følelig Skade i gl. Bevoksninger, hvor
den let breder sig gennem de mange Grensaar.
Det fældede og tildannede Ved angribes og
ødelægges let, naar det ikke beskyttes; allerede
ved at henligge kort Tid i Barken om
Sommeren bliver det mørkt og skørt; ude i Skoven
angribes det af Afsmittende Topsvamp,
hvis kulsorte Frugtlegemer bryder frem
gennem Barken; inden Veddet bliver helt tørt,
efterstræbes det af Xyloterus domesticus og
Træbukken Callidium variabile, og senere, f. Eks. i
Møbler, bliver det ofte stærkt »ormædt«, d. v. s.
angrebet af Borebiller; udsat for Luft og
Fugtighed raadner det let, men under Vand har
det stor Varighed,
I dansk Skovbrug er B. for Tiden
Hovedtræarten; 1907 indtog den c. 108000 ha ell. 39,3 %
af det bevoksede Areal; den kan antages at yde
godt 552000 m3 Ved om Aaret og opretholdes
ved Hugst og Kultur i omtr. samme Omfang.
Ved Indhøstning af Frøet maa man samle dette
op under Træerne, hvor Jorden kan være
forberedt, ved at man har fejet Løvet bort; i
roligt Vejr lønner det sig at brede Presenninger
e. l. under Træet og ryste Frøet ned; man bør
vente med Indsamlingen, til de første, i Reglen
svange Frø er faldne. Af Hensyn til Vildt, Mus
og Fugle samt Nattefrost venter man ofte med
at saa Bogen til om Foraaret; den maa da
overvintres omhyggelig: først lufttørres, for at
Skallen ikke skal mugne, og dernæst lagres paa
et saadant Sted, at den hverken er udsat for
Fugtighed, Udtørring ell. Frost; bedst er en
Frøhytte, men en rummelig luftig Kælder ell.
en velbygget Lo kan ogsaa bruges; det kan
lykkes at overvintre Bog i Kuler, 1 l Bog vejer 0,45
kg, og 1 kg indeholder c. 4400 Stkr; Spireevnen
er for godt Frø 80—90 %; ved Saaning ude i
Skoven bruges fra 1 1/4 til 7 hl pr ha, i
Planteskolen fra 8 1/2 til 12 1/2 kg pr a Bed, naar
Frøet bredsaas, mindre, naar det radsaas; Frøet
 |
| Fig. 3. Bøg, Randtræ i en Bevoksning, opvokset uden Naboer paa venstre Side, men stærkt trykket fra højre Side. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
