- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
406

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgildgaard, Opdragelsesanstalt for straffede, vanartede og forsømte Børn, ved Kjellerup, mellem Silkeborg og Viborg - Böhlau, Helene, tysk Forfatterinde, (1859- ) - Böhle, Fritz, tysk Maler, Raderer og Billedhugger, (1873- ) - Böhm, Joseph, østerr. Plantefysiolog, (1831-1893) - Böhm, Joseph Edgar, tysk-eng. Billedhugger, (1834-1890) - Böhm-Bawerk, se Bohm von Bawerk. - Böhme, Jacob, tysk Teosof, (1575-1624)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der senere steg til 1200 Kr., ligesom Betalingen
for hver Elev forhøjedes til 100 Kr. Anstalten
sorterer efter L. af 25. Febr. 1852 under
Kultusministeriet, men er for Embedstid overdraget
Forstanderen, der driver Anstalten for egen
Regning, under Tilsyn af 3 af Ministeriet
udnævnte Tillidsmænd.

B. er efter Børneloven af 14. Apr. 1905 blevet
statsanerkendt som Opdragelsesanstalt for
særlig vanskelige Drenge; for hver saadan betaler
Stat og Kommune Anstalten 300 Kr. aarlig,
hvortil kommer Statstilskud til Anstalten som
saadan. Der er Plads til 50 Drenge, som kan
beholdes i Anstalten til deres 21. Aar. Til
Instituttet hører et Areal af 115 ha (6 Tdr.
Hartkorn), hvoraf 7 ha er Skov, 5 1/2 ha Mose. Staten
har ladet opføre Hovedbygning, Gymnastikhus
og en Sløjdskole. Eleverne oplæres i
Landarbejde og faar Undervisning i
Almueskolekundskaber, Legemsøvelser, Sløjd, Snedkeri, Drejning,
Halmarbejde o. l. For de ældste og
paalideligste Elever anvendes som Opmuntring og
Belønning Sommertjenester, idet Drengen for en lille
Løn anbringes i Tjeneste hos en Gaardmand fra
15. Apr.—15. Oktbr og saaledes vænnes til det
selvstændige Liv uden for Instituttet.
A. Gl.

Böhlau [↱bø.la^u], Helene, tysk
Forfatterinde, f. i Weimar 1859. Paa sine store Rejser,
der særlig førte hende til Orienten, blev hun i
Konstantinopel gift med Omar-al-Rasjid Bei.
Fra hendes Haand findes en Mængde Romaner
og Fortællinger, af hvilke særlig »Die Recht der
Mutter« har gjort hendes Navn kendt i videre
Kredse. Hun er nu bosat i München.
C. B-s.

Böhle [↱bø.lə], Fritz, tysk Maler, Raderer
og Billedhugger, f. 7. Febr 1873 i Emmendingen
(Baden), uddannet paa Städel’ske Institut i
Frankfurt, senere stærkt paavirket af W. Diez i
München, er en fremragende og meget alsidig
Kunstner, der er rigt repræsenteret med Malerier
(adskillige i Tempera) i By-Galeriet i Frankfurt
a. M., ogsaa i Berlin’s Nationalgaleri m. v. B.
vakte først Opmærksomhed ved en Del store,
detaillerede Raderinger (Okser for Ploven etc.),
hvor der anslaas romantiske Strenge i Thoma’s
Art; hans senere Raderinger (Skt Antonius, Skt
Georg m. v., 1906 ff.) viser større
Helhedsvirkning og, ligesom hans senere Malerier, en
storstilet Enkelthed og Monumentalitet i
Holdningen. Emnekredsen, baade med Naal og Pensel,
er mangfoldig: fra Skildring af Bøndernes Liv
til Landskaber, religiøse og mytol. Billeder. Fra
1900 optræder B. ogsaa som Billedhugger (Karl
den Store’s Rytterstatue m. m.). (Litt.: Klein,
»F. B.« [Berlin 1909]).
A. Hk.

Böhm [bø.m], Joseph, østerr. Plantefysiolog,
f. 13. Marts 1831, d. 2. Decbr 1893 i Wien som
Professor ved »Hochsehule für Bodenkultur« og
ved Univ. B.’s talrige i mangfoldige Tidsskr
spredte Afh. bærer Præg af stor Originalitet; de
handler navnlig om Saftstigningen i Træerne,
om Stivelsedannelsen i Planterne, om
Aandedrættet, samt om Belysningernes Indflydelse paa
Vegetationen. B.’s Anskuelser afveg hyppig fra
de gængse Opfattelser og blev tilmed ofte
fremsatte paa ejendommelig springende Maade, med
en vis Uorden i Tankegangen. Han blev derfor
ofte misforstaaet og undervurderet og i høj
Grad uretfærdig bedømt af den i sin Tid
herskende Sachs’ske Skole; men mange af hans
Angivelser er dog trængte sejrrigt igennem.
W. J.

Böhm [bø.m], Joseph Edgar, tysk-eng.
Billedhugger, f. i Wien 4. Juli 1834, d. 12. Decbr
1890 i London, Søn af den ansete Medaillør,
Thorvaldsen’s Ven, Joseph Daniel B. (1794—1865),
tilhører efter sin Virksomhed eng. Kunst. Efter
en Uddannelse under Faderens Vejledning og
gennem Rejser til Italien og England slog han
sig 1862 ned i London, hvor han blev den
viktorianske Æras højtskattede
Portrætbilledhugger. Bekendte Værker: fl. Statuer af Dronning
Victoria (kolossal Marmorstatue, Windsor
Castle), Kolossalstatuerne i Bronze af
Dissenterpræsten J. Bunyan i Bedford og af Prinsen af Wales
(til Hest) i Bombay [1879], Statuerne af Th.
Carlyle, af Feltmarskal Burgoyne paa Londons
Waterloo-Plads, af Lord Napier af Magdala for
Kalkutta, Tyndale paa Thames Embankment i
London, den tyske Kejser Frederik III’s Statue
i Windsor etc.
A. Hk.

Böhm-Bawerk, se Böhm von Bawerk.

Böhme [↱bø.mə], Jacob, tysk Teosof, f.
1575 i Alt-Seidenberg ved Görlitz, d. 21. Novbr 1624
i Görlitz. Han vogtede i sin Barndom Kvæg, men
blev derefter sat i Skomagerlære. Han var en stille,
indadvendt
Natur og
havde fra sin
tidlige Ungdom
Visioner, men
var ogsaa
tidlig blevet
stærkt religiøst
grebet. En
Gang
oplevede han under
sit Arbejde en
Tilstand af
salig Hvile, som
varede i syv
Dage, og i
hvilken han i
sit Indre var
som omgivet af
et
guddommeligt Lys. 1599
blev han Skomagermester i Görlitz, og samtidig
giftede han sig. Aaret efter oplevede han en
Henrykkelse, og det var ham, som om han saa ind i
Tingenes inderste Princip og Grund. Atter 1610
havde han en indre Oplevelse, under hvilken
han syntes at se alt i Tilværelsen som et stort
sammenhængende Hele. Samtidig fik han en
uimodstaaelig Trang til at nedskrive, hvad han
saa, ikke for at gøre andre delagtige deri, men
som Støtte og Opmuntring for sig selv. Saaledes
blev Værket »Morgenrøde i Opgang« til, et
mærkeligt naturfilos. Skr., som søger at se
Tilværelsen som et Hele i religiøs Belysning. I
senere Skr fører han sin Anskuelse videre ud.
B. var ikke Videnskabsmand, og han arbejder
derfor naivt og ubehjælpsomt med Naturens
Elementer, men han var religiøs Seer med en
mægtig Fantasi og en levende Overbevisning
om, at alle Elementer og alt Liv har deres
dybeste Eksistens i Gud. B. lægger saa at sige alle

illustration placeholder
J. Böhme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free