- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
407

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhme, Jacob, tysk Teosof, (1575-1624) - Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naturens Kræfter ind i Gud, han taler om Svovl
og Kvægsølv som Bestanddele af Guds Væsen,
og han opstiller en Teogoni, ifølge hvilken
Gud er i en evigt fremadskridende
Livsbevægelse, i en Slags Selvfrembringelse, under hvilken
alt i Tilværelsen bliver til. B. er imidlertid ikke
Panteist, han søger at fastholde Guds
Personlighed og Forskellen mellem Gud og Verden,
heller ikke vil han gaa med til at føre det
Ondes Oprindelse tilbage til Gud, men han
hævder paa den anden Side, at Modsætningerne
hører med til Livets Aabenbarelse. B. fremførte
i det hele adskillige Tanker, som kunde vække
Ængstelse og Angreb, og da hans Skr blev
kendte, mødte han ogsaa megen Modstand,
navnlig fra Sognepræsten i Görlitz, Gregorius
Richter. I en Aarrække maatte han endogsaa
afholde sig fra at skrive. Men han vandt ogsaa
Tilhængere, og en formaaende Mand som Johan
Gerhard sagde god for ham. Da den spekulative
Filosofi og Teologi brød frem i 19. Aarh., kom
B. til stor Ære og Værdighed. B.’s Værker er
udg. af Schiebler (2. Udg. 1861 ff.). (Litt.:
J. Hamberger, »Die Lehre des deutschen
Philosophen J. B.« [1844]; H. A. Fechner,
»J. B.« [1857]; H. Scharling, »J. B.’s
Theosophie« [1879]; H. L. Martensen, »J. B.«
[1881]).
A. Th. J.

Böhmen [bø.mən] (tsch. Cechy) (se
Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det
østerr.-ung. Monarki, udgørende dettes
nordvestligste Del, ligger mellem 48° 34′ og 51° 3′ n.
Br. og mellem 12° 7′ og 16° 50′ ø. L. for Grw.
og grænser mod SV. til Kongeriget Bayern, mod
NV. til Kongeriget Sachsen, mod NØ. til preuss.
Prov. Schlesien, mod SØ. til Markgrevskabet
Mähren og Ærkehertugdømmet Nedre-Østerrig
og mod S. til Ærkehertugdømmet
Øvre-Østerrig. Arealet er 51946,4 km2.

Fysiske Forhold. B. har Form som en
Firkant, omgivet paa de tre Sider, mod det
tyske Rige, af Bjergkæder, paa den fjerde Side,
mod Mähren, af et lavt Højdedrag. Dets
Grænsebjerge er Böhmerwald (s. d.) mod SV.,
der ved Sænkningen ved Neumark deles i en
højere sydlig Del (1457 m) og en lavere nordlig
Del (1039 m), Erzgebirge (s. d.) mod NV.,
der hæver sig til 1244 m, Lausitzerbjergene
(796 m), Riesengebirge (1603 m) og andre
Afdelinger af Sudeterne (s. d.) mod NØ. De
böhmisk-mähriske Højder, et bredt Bakkedrag,
der hæver sig til 600—800 m, skiller B. fra
Mähren og danner Vandskel mellem Elben og
Donau’s Biflod March. Det indre af B. er et
bølgeformigt Terrasseland med ret afvekslende
Terrain- og Jordbundsforhold. Den større sydlige
Del bestaar af det saakaldte böhmiske Massiv,
et højt Plateau, der ligesom Randbjergene er
opbygget væsentlig af Gnejs, Glimmerskifer og
Granit; mod SØ., i de paa Smaasøer rige Sletter
ved Budweis og Wittingau, sænker det sig til
450 m, men hæver sig mellem Floderne Moldau
og Beraun til 857 m i Bjergryggen Brdywald,
der strækker sig med nordøstlig Retning hen
mod Moldau’s Dal; i NV. ligger en Rk.
Basaltbjerge, der danner Overgangen fra det
böhmiske Massiv til Erzgebirge, herhen hører
Kaiserwald (987 m) og
Karlsbaderbjergene, der mod NØ. fortsættes i de
bøhmiske Mellembjerge (835 m), som ligeledes
væsentlig er opbyggede af Basalt. Disse fra
Tertiærtiden stammende Basaltbjerge bærer
tydelige Vidnesbyrd om tidligere Vulkanisme, ikke
alene i deres Stenarter, men ogsaa ved de
talrige Forekomster af Mineralkilder (Karlsbad,
Marienbad, Teplitz o. m. fl.) og
Kulsyre-Udstrømninger. Langs Sydranden af Erzgebirge
ligger store Aflejringer fra Tertiærtiden, rige
paa Brunkul. Fra de nordøstlige Grænsebjerge,
Sudeterne, skilles det böhmiske Massiv ved en
bred Indsænkning, hvor Lagene bestaar af
Mergel og Sandsten fra Kridttiden, og som er dybest
i Elben’s Dal. — B.’s Vandløb hører næsten alle
til Elben’s Flodsystem. Den Omstændighed, at
Elben’s Dal er den største og vigtigste af B.’s
Dale, har antagelig bidraget til, at Hovedflodens
Navn er blevet knyttet til denne Dals Flod og
ikke til Moldau, som ubetinget er B.’s største
Flod, men hvis Dal for største Delen er meget
snæver. Moldau, der udspringer i den sydlige
Del af Böhmerwald, optager i højre Bred
Maltsch, Luschnitz og Sazawa, i venstre Wotawa
og Beraun, er sejlbar indtil Budweis, befares
regelmæssigt med Dampere indtil Prag og
udmunder ved Melnik i Elben, som først her
bliver sejlbar. Elben, der udspringer paa
Riesengebirge, optager inden for B. Cidlina, Iser og
Polzen i højre Bred, Aupa, Mettau, Adler,
Moldau, Eger og Biela i venstre Bred. Efter at have
optaget Eger bryder Floden gennem de
böhmiske Mellembjerge og senere gennem
Elbsandsteingebirge ell. saehsisk Schweiz. Til Oder
strømmer den lille Flod Lausitzer Neisse; og til
March strømmer de nær den mähriske Grænse
udspringende Floder Iglava, Zwittava og den
mähriske Schwarzava. B. har ingen store Søer,
men mange Smaasøer, hvis samlede Areal
udgør c. 380 km2. — I Henseende til Klima er
der lokale Forskelle, som skyldes den forsk.
Højde o. H. Middeltemp. er højest midt i
Landet og aftager mod de højere liggende Rande;
saaledes er den aarlige Middeltemp. for Prag
8,8°, for Pilsen 8,5, for Tahor 7,2, for Winterberg
5,5°. Den aarlige Nedbør er højest i Bjergegnene;
lavest i det Indre; den naar 1500 mm i
Böhmerwald og Sudeterne, 1200 mm i Erzgebirge, men
kun 440 mm i Prag. Regnen falder mest om
Sommeren, i Juni og Juli.

Befolkning. Efter Folketællingen 31. Decbr
1910 fandtes i B. 6769548 Indb. (for hver 1000
Mænd 1047 Kvinder), ell. 130 pr. km2« For 31.
Decbr 1912 beregnedes Indbyggerantallet til
6827261. Af de østerr. Lande har B. næst efter
Galizien det største Indbyggerantal og næst
efter Nedre-Østerrig og Schlesien den største
Befolkningstæthed. De nordlige Egne er de tættest
befolkede. Efter Trediveaarskrigen havde B.
knap 800000 Indb., 1772 fandtes 2314795, 1880
var Befolkningen vokset til 5560819, 1900 til
6318697. og 1901—10 tiltog den med 7,1 %. Der
foregaar fra B. som fra andre østerr. Lande en
ikke ubetydelig Udvandring til Amerika; i 1912
udvandrede saaledes 7840 Böhmere til de
Forenede Stater. Af B.’s Indb. taler 63,19 %
Tschechisk, 36,76 % Tysk, og mindre Bestanddele
taler Polsk og Ruthenisk. Tschecherne indtager

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0451.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free