Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for politisk Ligeberettigelse med de andre
Nationaliteter. Forhandlingerne blev dog afbrudte
ved voldsomme Uroligheder, der udbrød i Prag
12. Juni; først efter fl. Dages Gadekampe og et
Bombardement af Byen lykkedes det
Kommandanten, Fyrst Windischgrätz, at undertvinge
Oprørerne. Dermed var den nationale og
liberale Bevægelse i B. standset. I den østerrigske
Rigsdag i Wien og Kremzier støttede
Tschecherne Regeringen af Had til Tyskerne og
Magyarerne. Reaktionen, der indtraadte fra 1849,
føltes særlig haardt i B., idet Regeringen der ikke
alene tilintetgjorde alle liberale Forsøg, men
ogsaa førte Udryddelseskrig mod det tschechiske
Sprog; kun Tysk brugtes i Skoler og offentlige
Kontorer og tschechiske Aviser blev forbudte.
Den ital. Krig 1859 aabnede ny Muligheder for
de nationale Partier; 20. Oktbr 1860 oprettedes
Landdage i B. o. a. af de østerr. Lande.
Tschechernes Glæde herover formindskedes dog
betydeligt, da et kejserligt Dekret 26. Febr 1861
oprettede et Rigsraad i Wien, som fik betydelig
Magt og skulde vælges efter et System, der i
høj Grad favoriserede Tyskerne. De tschechiske
Repræsentanter forlod Rigsraadet 1863 med den
Motivering, at Rigsraadet havde tiltaget sig
Myndighed, som efter Konstitutionen tilkom
Landdagen i B.
Krigen 1866 mellem Østerrig og Preussen, ved
hvilken alle de habsburgske Lande blev
udelukkede af Tyskland, medførte Nedgang for den
tyske Indflydelse i B. som overalt i Østerrig.
Ikke desto mindre lykkedes det den sachsiske
Grev Beust, som efter Krigen blev østerr.
Minister, at tilvejebringe en Ordning, der sikrede
Tyskheden Overtaget over de vestlige Slaver.
Ungarn fik nemlig fuld Autonomi (1867); derved
kom de i Ungarn levende Slaver under
magyarisk Hegemoni, og Tyskerne kunde herefter
med større Kraft modvirke de nationale
Bestræbelser i de øvrige habsburgske Lande.
Tschecherne i B. og Mähren, som havde haabet paa en
østerr. Forbundsstat, hvor de forsk.
Nationaliteter skulde have Selvstyre, fandt saaledes
deres Haab tilintetgjort; de protesterede ved at
undlade at sende Repræsentanter til det ny
østerrigske Rigsraad i Wien, og en etnografisk
Udstilling i Moskva (1867) gav Anledning til en
panslavisk Kongres, i hvilken mange Tschecher
deltog. I B. selv tiltog den tschechiske Agitation,
politiske Foreninger dannedes, Kunst og
Videnskab med nationalt Præg florerede, et
Nationalteater grundlagdes 1868, tschechiske Aviser og
Tidsskr voksede i Antal, og samtidig fandt en
stærk økonomisk Udvikling Sted. De tschechiske
Medlemmer af B.’s Landdag offentliggjorde 22.
Aug. 1868 en »Deklaration«, hvori de erklærede,
at B. havde Ret til en lgn. Særstilling inden for
Monarkiet, som Ungarn havde faaet. P. Gr. a.
truende Demonstrationer blev Prag og Omegn
erklærede i Belejringstilstand (10. Oktbr
1868—Juli 1869). De tyskfjendtlige Stemninger, som
den fr.-tyske Krig 1870 fremkaldte i Wien,
aabnede ny Muligheder for den tschechiske Sag;
Karl Hohenwart, som blev østerr.
Premierminister Febr 1871, gav to Tschecher Sæde i sit
Ministerium og begyndte Underhandlinger med
Tschechernes politiske Ledere Rieger og
Palacky. I et Brev til Landdagen i Prag (14. Septbr
1871) lovede Kejseren at anerkende B.’s
Rettigheder og at lade sig krone til Konge af B. Denne
Erklæring vakte stor Glæde hos Tschecherne og
Vrede hos Tyskerne. Paa Regeringens
Foranledning udarbejdedes et Grundlovsforslag, som
gav B. Selvstyre i alle Sager undtagen
Militærvæsen, Udenrigspolitik og Toldvæsen, og
samtidig ændrede Valglovene saaledes, at
Tschecherne fik en til deres Antal svarende
Repræsentation i B.’s Landdag. Tysk og magyarisk
Agitation samt Indflydelse fra den preussiske
Regering hindrede imidlertid Fuldførelsen af
denne Plan, der vilde være blevet det første
Skridt til en Frigørelse af de slaviske
Nationaliteter fra Tyskernes og Magyarernes
Hegemoni. Ministeriet Hohenwart blev afskediget (26.
Oktbr 1871), og det tysksindede Ministerium
Auersperg tvang Kejseren til at bryde sine
Løfter til B. Ved Hjælp af Godsejernes
Stemmer fik Tyskerne Flertal i B.’s Landdag, og de
tschechiske Deputerede holdt sig nu borte baade
fra Landdagen og Rigsraadet. Denne Politik, der
ikke billigedes af det saakaldte ungtschechiske
Parti, varede ved til 1879, da Grev Eduard
Taaffe blev østerrigsk Premierminister og
bevægede Tschecherne til atter at indtræde i
Rigsraadet, hvor de sammen med de Tyskklerikale,
Sydslaverne og Polakkerne udgjorde
Regeringsflertallet. Til Gengæld for deres Indrømmelse
opnaaede Tschecherne mange Fordele; 1880
udsendtes en Sprogforordning, efter hvilken de
jur. Embedsmænd i B. ved offentlige
Handlinger skulde anvende de paagældende Parters
Sprog. Et tschechisk Univ. oprettedes i Prag
(1882) og en Mængde tsch. Gymnasier
voksede frem. 1882 og 1883 ændredes B.’s Valglove,
der tidligere havde været i høj Grad i
Tyskernes Favør; som Følge deraf havde Tschecherne
fra 1884 afgjort Flertal i B.’s Landdag. Af Frygt
for, at B. efterhaanden skulde blive helt
slaviseret, forlangte de bøhmiske Tyskere nu, at de
Dele af B., som havde overvejende tysk
Befolkning, skulde administrativt udskilles; deres
Andragende herom blev straks forkastet i B.’s
Landdag, og de tyske Deputerede nægtede
herefter at tage Del i Landdagens Møder. De
radikale Ungtschecher, som med stor Ihærdighed
krævede Kongeriget B. genoprettet, havde fra
1889 Flertal i Landdagen og beredte ved deres
aggressive Optræden store Vanskeligheder for
Regeringen. 1890 tilvejebragte Ministeriet Taaffe
derfor et Forlig mellem Tyskerne og
Gammeltschecherne, ved hvilket begge Parter gjorde
Indrømmelser. Dette saakaldte »bøhmiske
Forlig« blev dog betydningsløst, p. Gr. a. den
ungtschechiske Agitation, der tilstræbte Oprettelsen
af en moderne bøhmisk Stat, uden nogen
Særstilling for Tyskerne og uden Forrettigheder for
Storgodsejerne. 1893 foranledigede Striden
mellem Tyskere og Ungtschechere saadanne
Spektakler i Landdagen, at den maatte opløses uden
at have vedtaget Budgettet. Ministeriet Badeni
søgte at formilde Ungtschecherne ved ny
Sprogforordninger for B. og Mähren (4. Apr. 1897), i
Følge hvilke alle Embedsmænd i disse Lande,
ogsaa i de tyske Distrikter, fra 1900 skulde
kunne baade Tysk og Tschechisk; dette førte til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
