- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
413

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki - Böhmer, Eduard, tysk Teolog og Romanist (1827-1906) - Böhmer, Johann Friedrich, tysk Historiegransker, (1795-1863) - Böhmert, Karl Victor, tysk Socialøkonom, (1829- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

voldsom Modstand fra Tyskerne og Ministeriet
Badeni’s Fald (Novbr 1897). For at forsone
Tyskerne, der nægtede at deltage i
Landdagsforhandlingerne, maatte Ministeriet Clary ophæve
Sprogforordningen (17. Oktbr 1899); som Følge
heraf gjorde nu Tschecherne Obstruktion i
Rigsraadet, blodige Uroligheder udbrød i B. og
Mähren, og i 57 Stæder og over 100 Sogne
nedlagde de kommunale Myndigheder deres
Virksomhed. Ministeriet Koerber’s Forsøg paa at
forlige de tyske og tschechiske Partier (1900) førte
ikke til Resultat, da begge Parter var uvillige.
Oktbr 1902 forelagde Koerber for Rigsraadet et
nyt Forslag til Ændring af Sprogforholdene;
herefter skulde B. deles i tre Sprogomraader,
et tschechisk, et tysk og et blandet. Hverken
Tschechere ell. Tyskere syntes om dette Forslag,
og Tschecherne gjorde atter Obstruktion.
Samtidig gjorde Tyskerne Obstruktion i B.’s
Landdag. Under Ministeriet v. Gautsch, der afløste
Koerber 1904, optoges Sindene af en Reform af
Valglovene, som gennemførtes af Ministeriet v.
Beck Jan. 1907; hermed indførtes alm. Valgret.
Mindre Held havde v. Beck i sine Forsøg paa
at forlige de nationale Partier i B. Det flg.
Ministerium Bienerth (fra Novbr 1908) gjorde
ogsaa gentagne Forsøg paa at løse dette Problem,
men forgæves; Tyskerne forlangte deres nuv.
Sproggrænser respekterede og Tschecherne holdt
paa deres hist. Ret til hele B. Endog
Socialdemokraterne af de to Nationaliteter skiltes af
Nationalhadet. Tschecherne i Mähren rejste Krav
om et tschechisk Univ. i Brünn. Tyskernes
Obstruktion i B.’s Landdag fortsattes, hvorfor de
nødvendige Finanslove ikke kunde gennemføres,
hvilket medførte store finansielle
Vanskeligheder. 1911—12 gjorde B.’s Statholder, Fyrst
Thun, et nyt Mæglingsforslag; Tschechernes
Fordring om et udelt B. skulde respekteres, men i
de tyske Distrikter skulde Embedsmændene dog
være Tyskere. En Tid saa det ud til, at Forlig
vilde komme i Stand; men Balkankrigene
skærpede atter Modsætningerne. Tschecherne viste
ved enhver Lejlighed, at de ikke sympatiserede
med Østerrig-Ungarns Balkanpolitik; og
Montenegrinernes Erobring af Skutari (Apr. 1913) gav
Anledning til voldsomme antislaviske
Demonstrationer af Tyskerne i Prag. I den bøhmiske
Landdag var Forholdene vedblivende haabløse;
Finanslovene blev ikke gennemførte, og der
manglede derfor Penge til Lønninger og til de
offentlige Arbejder. Ved kejserligt Brev af 26.
Juli 1913 blev omsider Landdagen opløst, og
Forvaltningen af B. overgaves til en
administrativ Kommission. Tyskerne var forbitrede
over, at 5 af de 8 Kommissionsmedlemmer var
Tschecher; og Tschecherne var vrede over, at
Landets Selvstyre var suspenderet.
Kommissionen forøgede Skatterne med 10 % for at
skabe Balance i Finanserne. I Beg. af 1914
gjorde Regeringen et nyt Forsøg paa at mægle
mellem Tschecherne og Tyskerne i B., men
atter uden Resultat. (Litt.: Langhans, »Das
Königreich B.« [Wien 1881]; »Die
Österreich-Ungarische Monarchie in Wort und Bild«, Bd
14—15 [1894—96]; Katzer, »Geologie von B.«
[Prag 1892]; Langhans, »Die
deutsch-tschechische Sprachgrenze in Nordböhmen«
[Petermann’s Mitteilungen, 1899, Hæfte 4, 5 og 7];
Kramár, »Das böhmische Staatsrecht« [Wien
1896]; Palacky, »Geschichte B.’s bis 1526«
[5 Bd, Prag 1836—67; 5. Udg. paa Tschechisk,
1900]; Tomek, »Geschichte B.’s« [Prag 1865];
Bachmann, »Geschichte B.’s« [Gotha 1899];
Denis, La Bohême depuis la Montagne
Blanche
[2 Bd, Paris 1903]).
G. Ht.

Böhmer [↱bø.mər], Eduard, tysk Teolog
og Romanist (1827—1906), studerede i Halle og
Berlin og udnævntes til Prof. i romanske Sprog
1868, først i Halle, senere i Strassburg. Han tog
sin Afsked 1879. B. har udg. forsk. ældre teol.
Værker og grundlagt og ledet den betydelige
Samling »Romanische Studien« (1871—85);
desuden har han med megen Originalitet
behandlet forsk. Emner inden for romansk
Sprogvidenskab.
Kr. N.

Böhmer [↱bø.mər], Johann Friedrich, tysk
Historiegransker, f. i Frankfurt a. M. 22. Apr.
1795, d. 22. Oktbr 1863. Efter længere Studieophold
i Italien blev B. 1823 Sekretær i Selskabet for
Tysklands ældre Historie; 1830 blev han
Overbibliotekar i Frankfurt. I Italien var han blevet
betaget af Romantikken, sværmede for
Middelalderen, hadede Preussen og Protestantismen,
hvori han fandt Aarsagen til Tysklands politiske
Opløsning, medens han sympatiserede med
Østerrig og Katolicismen uden dog selv at træde
over til denne. Som Gransker var han en
udpræget Samlernatur, og for at finde Kilderne
til Tysklands Historie i Middelalderen
gennemforskede han Biblioteker og Arkiver i
Tyskland, Italien, Frankrig og Nederlandene. Som
Frugt af disse Anstrengelser fremkom først;
»Urkunden der römischen Könige und
Kaiser von Konrad I bis Heinrich VII,
911—1313, in kurzen Auszügen« (Frankfurt 1831),
der efterfulgtes af en Række andre
Udgiverarbejder, hvoraf de vigtigste er hans
Regestaværker over de tyske Kejser-Breve (»Die
Regesten des Kaiserreichs 1246—1313« [Stuttgart
1844]; »Die Regesten des Kaiserreichs
1198—1254« [smst. 1847—48, 2 Bd, paa ny udgivne af
Ficker og Winkelmann, Innsbruck 1879—1901])
og en Samling af Kilder fra 12. og 13. Aarh.:
Fontes rerum germanicarum (Stuttgart
1843—68). Af hans rige Efterladenskaber er udg. bl. a.
Acta imperii selecta (ved Ficker, Innsbruck
1866—68); »Die Regesten des Kaiserreichs unter
Karl IV« ved Huber (smst. 1874—76) og »Die
Regesten des Kaiserreichs unter den
Karolingern«, bearbejdede af Mühlbacher (smst.
1880—89, 1 Bd). Hans mindre Skr og Breve tillige
med hans Biografi er udgivne af Janssen
(Freiburg in Breisgau 1868, 3 Bd).
Kr. E.

Böhmert [↱bø.mərt], Karl Victor, tysk
Socialøkonom, f. 1829 i Quesitz ved Leipzig,
1866—75 Prof. i Zürich, 1875—1903 i Dresden,
hvor han indtil 1895 tillige var Direktør for
Kongeriget Sachsens statistiske Centralbureau. B.
betoner som Socialpolitiker Individets Selvhjælp,
Selvopdragelse og Selvhævdelse i Kampen for
Tilværelsen. Han har særlig gjort sig fortjent
ved sine Undersøgelser ang.
Udbytteandelssystemet som Lønningsmetode i Hovedværket
»Die Gewinnbeteiligung. Untersuchungen über
Arbeitslohn und Unternehmergewinn« (2 Bd,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free