Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøjning, Lysets (Diffraktion), Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den geom. Optiks Love vilde faa - Bøjning. En Bjælke siges at være paavirket til B., naar den angribes af Kræfter, der er vinkelrette paa Længderetningen - Bøjning, se Fleksion. - Bøjningsforsøg tjener til at bestemme et Materiales Bøjningsstyrke ell. Bøjningselasticitet - Bøjten (Søv.; af det holl. buiten), en Benævnelse paa »Ydre«, der navnlig tidligere brugtes til Søs i forsk. Forbindelser - Böjyk-dere, se Bujukdere. - Bökel, Wllemm, se Beukelsz. - Bølgebevægelse (Undulation) er Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem gennem et Legeme ell. en Række Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trindybden 1 mm, vil Opløsningsevnen være c.
500000. Naar den her bliver saa stor, skønt det
samlede Antal Spalter kun er 20, ligger det i, at
Vejforskellen mellem Straaler fra paa hinanden
flg. Spalter bliver meget betydelig, hvad der
svarer til en meget høj Orden af Spektrene.
Til Gengæld har Gitret den Ulempe, at
Spektrene af de forsk. Ordener griber forstyrrende
ind over hverandre, hvorved Tolkningen af, hvad
der ses, bliver vanskelig.
De Bøjningsfænomener, der omtaltes i
Indledningen, er Gitterfænomener. Man vil ogsaa let
blive opmærksom paa Spektrene i Striberne fra
en Lygte. Af Gittervirkninger, der forekommer
i Naturen, kan nævnes Farvespillet paa
Perlemor, paa visse Fugles Fjer og paa visse
Insekters, f. Eks. Træbukkes, fint ridsede
Lydapparater.
Af andre Bøjningsfænomener, der hyppigt kan
iagttages i Naturen, maa særlig nævnes dem, der
skyldes Bøjning om smaa meget nær ens store
Partikler. Idet disse i Alm. vil være
fuldstændig uregelmæssig fordelte, bliver det
Bøjningsfænomen, der her fremkommer, det samme
som det, den enkelte Smaadel vil frembringe
— modsat, hvad der finder Sted ved Gitret,
hvis Bøjningsbillede er helt forsk. fra den
enkelte Spaltes — blot saa mange Gange
lysstærkere, som der er Smaadele. Eksempler er
de smaa Ringe om Sol og Maane, der kan
skyldes Taagedraaber, Ispartikler ell. vulkansk Støv.
Jo finere Partiklerne er, desto bredere bliver
Ringene, jo mere ens de er i Størrelse, desto
renere bliver Farverne. Ogsaa fin Dug, især i
frossen Tilstand, paa en Rude kan vise
Bøjningsringe. Ligesom ved andre
Bøjningsfænomener ligger den violette Farve i Ringene
nærmest Midten, den røde yderst. (Litt.: I
Winkelmann’s »Handbuch der Physik«, Bd V,
Optik, findes en indgaaende Behandling af B.
med Litteraturhenvisninger. Anbefales kan: R.
W. Wood, »Physical Optics« med talrige
eksperimentelle Vink. En god, ret populær
Fremstilling i Müller-Pouillet, »Lehrbuch der
Physik«, Bd 2. Optik).
E. S. J.
Bøjning. En Bjælke siges at være paavirket
til B., naar den angribes af Kræfter, der er
vinkelrette paa Længderetningen, Den hermed
følgende Formforandring bestaar i en
Nedbøjning af Bjælken, og herved vil nogle (de
nederste) Fibre i Bjælken forlænges, altsaa paavirkes
til Træk, andre (de øverste) forkortes,
sammentrykkes, medens et enkelt Fiberlag, den
neutrale Flade, vil beholde sin Længde. Under
visse tilnærmende Forudsætninger kan man nu
ad teoretisk Vej finde Paavirkningens Størrelse
i alle Bjælkens forsk. Punkter som Funktion af
Længden, Understøtningsmaaden, Belastningen
og Bjælkens Tværsnit, og omvendt kan man
bestemme Dimensionerne saaledes, at
Paavirkningens Størrelse intet Sted overskrider det
tilladelige. Man finder saaledes, at Bæreevnen for
en Bjælke med rektangulært Tværsnit er
ligefrem proportional med Bredden i 1., derimod
med Højden i 2. Potens, saa f. Eks. en Planke
bærer langt mere paa Højkant end paa
Fladen. For Jernbjælker gælder det at skaffe størst
mulig Bæreevne med mindst mulig Jernvægt,
hvilket opnaas ved at fjerne Materialet saa
meget som muligt fra den neutrale Akse, hvorved
man ledes til Anvendelsen af I-formede
Tværsnit.
A. O-d.
Bøjning, se Fleksion.
Bøjningsforsøg tjener til at bestemme et
Materiales Bøjningsstyrke ell. Bøjningselasticitet.
Prøvebjælken understøttes ved Enderne og
belastes hyppigst paa Midten ell. i
Trediedelspunkterne. Bjælken ender med at knække som Følge
af Trækspændingerne i den konvekse Side
(Støbejern, Træ, Sten, Beton) ell. med at bøje sig
stærkt (blødt Staal). Naar Spændingen i et
Punkt forudsættes at være proportional med
Punktets Afstand fra den neutrale Flade, kan
største Træk- og Trykspænding beregnes, og
naar Forsøget gøres med Bjælker, der er
symmetriske m. H. t. den neutrale Flade, bliver
disse Spændinger lige store og kaldes
Bøjningsstyrken. Da nævnte Proportionalitet ikke er til
Stede, vil Bøjningsstyrken afvige fra
Trækstyrken og for rektangulære Bjælker af Støbejern,
Sten og Beton være c. dobbelt saa stor som, for
Træ mindre end denne; for I-Bjælker af blødt
Staal er Bøjningsstyrken lig ell. mindre end
Trækstyrken. Som praktisk Kvalitetsmaalestok
ved Materielleverancer benyttes B. kun over for
Støbejern og Beton.
E. Su.
Bøjten (Søv.; af det holl. buiten), en
Benævnelse paa »Ydre«, der navnlig tidligere brugtes
til Søs i forsk. Forbindelser, f. Eks. B.-Skøde
i St. f. Yderskøde paa Læsejl.
H. E.
Böjyk-dere, se Bujukdere.
Bökel, Willemm, se Beukelsz.
Bølgebevægelse (Undulation) er
Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem
gennem et Legeme ell. en Række Legemer og
efterlader de Dele, den har truffet, i deres opr.
Tilstand og væsentlig paa det Sted, hvor de var,
før B. traf dem. Vindbølger paa en Kornmark
viser dette Forhold tydelig. Medens Bølgen med
Vindens Fart løber fra den ene Ende af Marken
til den anden, udfører Straaene Svingninger,
idet de skiftevis bøjer og rejser sig. Bl. de
mange Slags B. er især de af Interesse, hvor
Forstyrrelserne følger efter hinanden med lige
store Tidsmellemrum og forplanter sig med
konstant Hastighed. Fremkommer B. ved
regelmæssige Stød, er Tiden, der forløber mellem to paa
hinanden flg. Stød, t Sekunder, og vandrer B. v
m i Sekundet, saa vil den flytte sig vt m i de
t Sekunder; Stødene løber altsaa gennem
Mediet med den indbyrdes Afstand vt m, der
kaldes Bølgelængden; t kaldes
Svingningstiden. Altsaa er Bølgelængden L = vt,
hvilken Ligning gælder for al B. af den nævnte
Art. Det er uvæsentligt, om B., som vi her har
tænkt os, bestaar af enkelte, fra hinanden
adskilte Stød, ell. om den, som det gerne er
Tilfældet, dannes af en sammenhængende Række
Forstyrrelser, saa at Mediets Dele under B.
aldrig kommer helt i Ro.
Som de vigtigste Egenskaber ved al B. maa
nævnes, at den kan kastes tilbage, naar
den møder en Hindring, at den dels kastes
tilbage, dels brydes ɔ: forandrer
Forplantningsretning, naar den gaar over fra et Medium til et
andet, og endelig, at Mediet samtidig kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
