Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse (Undulation) er Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem gennem et Legeme ell. en Række Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemløbes af fl. B., uden at disse forstyrrer
hinanden. Man siger da, at de forsk. B.
interfererer med hinanden. Vandbølger,
Lydbølger og Lysbølger viser disse Forhold paa
væsentlig samme Maade, skønt de tre Slags Bølger
er af vidt forsk. Art.
Ved Lydbølgerne spiller Mediets Vægt
ingen Rolle, men Bølgerne bevæger sig p. Gr. a.
dets Elasticitet. Det er her Fortætninger og
Fortyndinger i Mediet, der vandrer af Sted og
danner B. Er Mediet flydende (Vand, Luft), bestaar
Bevægelsen af Svingninger frem og tilbage i
Forplantningsretningen. I de fortættede Partier
vandrer Delene fremad, i de fortyndede tilbage,
hvorfor en ny Fortætning altid er i Færd med
at dannes paa Forsiden af enhver i et givet
Øjeblik eksisterende Fortætning.
Forplantningshastigheden bestemmes alene af Mediets
Elasticitetsforhold og Tæthed, er altsaa uafhængig af
Svingningstid og Bølgelængde; den er større,
jo større Modstanden mod Sammentrykning er,
og jo mindre Tætheden er. Af B.’s Styrke er
den ogsaa uafhængig, for saa vidt denne ikke
er saa stor, at Fortætningerne og
Fortyndingerne i kendelig Grad ændrer Elasticitetsforhold
og Tæthed. Staaende Svingninger dannes som
ved Vandbølger; ved Knuder forstaar man de
Steder, hvor Mediets Dele holder sig i Ro,
medens Trykkene skifter.
Elektromagnetiske Bølger (anvendt i traadløs
Telegrafi), Straalevarme, synligt Lys, ultraviolet
Lys og Røntgenstraaler anses for at være af
samme Art, kun forsk. ved Bølgelængden, der
(i den nævnte Orden) varierer fra fl. km til
mindre end en Timilliontedel mm. Bølgernes
Hastighed i lufttomt Rum er 300000 km i
Sekundet, i Luft en Ubetydelighed mindre, i de
faste Legemer og Vædsker, som kan
gennemtrænges, noget mindre, hvorved der
fremkommer Brydning (Undtagelse i Røntgenstraaler).
Bølger i faste Legemer kan være
meget indviklede, da der forekommer baade
Længde-, Tvær- og Snoningssvingninger. Eksempler:
Bølger paa en Snor, Lydbølger,
Jordskælvsbølger. Se for øvrigt Art. om Lyd, Lys,
Telegrafering uden Traad, Jordskælv,
Tidevand
Den første udførlige Undersøgelse over B.
skyldes Brødrene E. H. og E. W. Weber:
»Wellenlehre auf Experimente gegründet«
(Leipzig 1825).
K. S. K.
B. i en Vædske opstaar, naar Vædskens
statiske Ligevægt forstyrres. Den viser sig ved, at
der paa Vædskens Overflade danner sig
Ophøjninger og Fordybninger, som har en
regelmæssig Form og Bevægelse. Man skelner mellem to
Slags Bølger: a) den translatoriske
Bølge, ved hvilken de enkelte Vanddele
flyttes varigt fra deres opr. Plads i en bestemt
Retning, og b) den oscillerende Bølge, ved
hvilken de enkelte Vanddele beskriver lukkede
Baner om et fast Midtpunkt, medens kun
Bølgeprofilen er fremadskridende.
Den translatoriske Bølge opstaar f. Eks., naar
den ene Ende væg AB (Fig. 1) i et Kar med
parallelle lodrette Vægge pludselig bevæges et
Stykke fremefter til Stillingen A1 B1. Bølgen
bevæger sig fra A1 B1 videre i Pilens Retning, til
den støder mod Karrets anden Endevæg,
hvorefter den igen kastes tilbage og fortsætter sin
Bevægelse, indtil den til sidst dør ud p. Gr. a.
Friktionen i Vandmassen. Den Hastighed,
hvormed en saadan Bølge og dermed de enkelte
Vanddele bevæger sig, er afhængig af
Vanddybden, idet den kan udtrykkes ved Formlen
v = √g·h, hvor v = Hastigheden i m pr.
Sekund, g = Tyngdens Acceleration i m og h =
Vanddybden i m. Eksempel paa denne Art
Bølger er de Bølger, der opstaar, naar man
pludselig aabner Sluseporten i en Kanal. Flodbølgen,
der opstaar under Ebbe og Flod som Følge af
Maanens Tiltrækning paa Jorden, anføres af den
eng. Videnskabsmand Scott Russell som
Eksempel paa en translatorisk Bølge, fordi
Vanddelene bevæger sig varigt fremad. Andre
Forskere anser derimod Flodbølgen for at være en
oscillerende Bølge med en meget lang Periode.
I den eng. Kanal, hvor Vanddybden er c. 100
m, har Flodbølgen vist sig at have en Hastighed
af c. 34 m pr. Sekund, hvilket passer ret godt
med Ovenstaaende Formel for Hastigheden af
den translatoriske Bølge, idet Formlen giver en
Hastighed af 31,4 m pr Sekund. Den oscillerende
Bølge opstaar paa de store Have med
ubegrænsede Vandmængder til Siderne og i
Dybden, som Følge af Vindens Indvirkning paa
Vandoverfladen. De enkelte Vanddele bevæger
sig ikke bort fra deres opr. Plads, men
beskriver lukkede Baner omkr. et fast Midtpunkt
som vist i Fig. 2. Punkterne a, b, c—i betegner
en Række Vandpartikler i Overfladen, som
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
