Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse (Undulation) er Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem gennem et Legeme ell. en Række Legemer - Bølgeblik er Blik, der er valset ell. presset i en Række ens og parallelle Bølger - Bølgebryder kaldes en Dæmning, hvis Bestemmelse er at yde Dækning ell. supplere den naturlige Dækning for en Red ell. en Havn - Bølgedæmpning. Allerede i Oldtiden var det bekendt, at Havets Bølger kunde dæmpes ved Olie paa Vandoverfladen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
befinder sig paa forsk. Stadier af deres
Omløbsbane; naar a har udført en hel Omdrejning i
den af Pilen angivne Retning, har b kun
gennemløbet 7/8, c kun 6/8 Omløb o. s. v., og z, der
befinder sig i en Bølgelængde fra a, skal netop
til at begynde paa en ny Omdrejning. Forbinder
man alle Vandpartiklerne med en Kurve, faar
man en Bølgeprofil bestaaende af en langstrakt
Dal a c e og en noget kortere Top e g i.
Afstanden fra Top til Top kaldes Bølgelængden
L (undertiden ogsaa Bølgebredden),
lodret Afstand fra Top til Dal kaldes
Bølgehøjden H, Hastigheden af Bølgeprofilen i Forhold
til en faststaaende Iagttager kaldes
Bølgehastigheden V. Tiden mellem to
konsekutive Toppes Passage forbi Iagttageren
kaldes Perioden T. Ved at betragte en
Genstand, der flyder paa Vandet, kan man se,
hvorledes det kun er Formen for Bevægelsen,
Bølgeprofilen, der løber hen over Vandfladen, idet
Genstanden, som følger Vanddelenes Bevægelse,
bliver liggende paa samme Sted og kun
bevæger sig i en lukket Bane omkr. et fast Punkt.
Ligger Genstanden paa Bølgetoppen, har den en
Bevægelse fremad i Bølgens
Forplantningeretning, derpaa synker den, idet Bølgetoppen
forlader den; i Bølgedalen gaar den tilbage, og paa
Forsiden af en ny Bølgetop løftes den. For hver
Bølge, der passerer den, kommer den saaledes
til at beskrive en lodret Kreds, der paa dybt
Vand omtr. vil være en Cirkel og paa lægt Vand
en Ellipse. De alm. Bølger, som optræder under
en Storm paa de store Have, har en Længde
af 90—100 m og en Højde paa 3—4 m. Der er
dog observeret langt større Bølger; Kaptajn
Mottez har saaledes i det nordlige Atlanterhav
observeret en Bølgelængde paa 830 m med en
Periode paa 23 Sekunder og Dr. Scoresby har
observeret Bølger paa indtil 14 m Højde. Man
er meget tilbøjelig til at overvurdere Bølgernes
Højde; paa en Rejse S. om Kap det gode Haab,
som blev foretaget af Prof. Laas 1906 for
nøjagtigt at maale og fotografere Bølger, var den
største Bølgehøjde, der maaltes i haardt Vejr,
kun 6 m. Hastigheden af Bølgeprofilen kan paa
Grundlag af Observationer i Middel sættes til
V = 1,25 √L, hvor V = Hastigheden i m pr.
Sek. og L = Bølgelængden i m; den største
Hastighed, man har observeret, er 24 m pr
Sek. (c. 45 Knob).
Der er opstillet fl. Teorier for
Dybvandsbølger, hvoraf den saakaldte trochoidale
Bølgeteori er den mest bekendte, idet den
giver Resultater, som paa det nærmeste passer
med de anstillede Observationer. Hovedtrækkene
i denne Teori er, at man antager, at
Bølgeprofilen er en Trochoide, og at alle Vanddelene
i samme vandrette Plan beskriver cirkelformede
Baner med lige store Radier. Derimod antager
man, at Radierne for Vandpartiklernes Baner
aftager efter en bestemt Lov, naar man bevæger
sig fra Overfladen lodret nedefter mod Bunden,
hvor de antages at være Nul. Hele Vandmassen
fra Overfladen til Bunden kan derved tænkes
værende i Bølgebevægelse med Bølgetoppe og
Dale i de samme lodrette Planer, altsaa med
samme Bølgelængde, men med Bølgehøjder, der
aftager nedefter og er Nul ved Bunden. (Litt.:
C. Hansen, »Skibsbygning« [1909]; Johow,
»Hilfsbuch f. d. Schiffbau« [1910]).
H. P. C.
Bølgeblik er Blik, der er valset ell. presset
i en Række ens og parallelle Bølger, hvorved
Stivheden og Bæreevnen forøges. Tyndt B. (c.
1 mm) af Zink ell. forzinket blødt Staal bruges
til Kar og til Beklædning af Tag og Sider paa
Pakhuse o. a. ikke til Beboelse bestemte
Bygninger. Sværere B. af blødt Staal bruges til
buede Tage, idet det erstatter baade den
bærende Konstruktion og Tagdækket, og hele Taget
da bestaar af buede Plader af B., hvis Ender
holdes sammen ved en Trækstang frit over hele
Bygningen. I Dampkedler er nu svejsede
Ildkanaler af B. alm. De benævnes ofte efter
Opfinderen Fox. Ved Temperaturforandringer vil
den i de enkelte Bølger frembragte lille
Bevægelse medføre, at Kedelstenen let springer af,
ligesom ogsaa Bundene strabadseres mindre ved
Temperaturforandringer, end naar Kanalen er
glat; begge Omstændigheder er gunstige for
Kedlens Holdbarhed.
E. Su.
Bølgebryder kaldes en Dæmning, hvis
Bestemmelse er at yde Dækning ell. supplere den
naturlige Dækning for en Red ell. en Havn. B.
bygges i alt væsentlig paa samme Maade som
en Havnemole (s. d.), dog under Hensyn til
dens mere specielle og begrænsede Opgave, idet
den adskiller sig fra en Mole derved, at den i
Alm. er uden Forbindelse med Land og i
Reglen ikke benyttes til Anlæg for Skibe, ligesom
Færdsel ad B. ikke behøver at foregaa under
alle Forhold. Da B.’s hovedsagelige
Bestemmelse er at dæmpe Bølgernes og Strømmens
Virkninger, er det ikke nødvendigt, at den
gøres saa høj, at Bølgerne ikke undtagelsesvis
kan slaa over. Man har saaledes enkelte Steder
endogsaa bygget »submarine« B., der kun naar
op til lidt over Lavvande ell. endnu lavere.
Saadanne B. virker ved Højvande nærmest som
undersøiske Rev, paa hvilke Bølgerne bryder.
Af Hensyn til Sejladsen maa Enden ell. Enderne
af B. tydeligt vises, og dette opnaas ved Hjælp
af Hoveder. Disse maa, for at være synlige
under alle Forhold, føres op til en passende Højde
over højeste Vandstand, forsynes med Fyr og
undertiden med Fortøjningsredskaber samt — i
Modsætning til selve B., der godt kan have flade
Skraaninger — forsynes med lodrette Sider, saa
at Skibene kan passere tæt forbi og Baade
lægge til og fortøje. Endnu skal nævnes, at man
har forsøgt at anvende svømmende B., dannede
af store Jerncylindre ell. svære Træbomme, der
holdes i Stilling ved Hjælp af Ankre ell. fortøjes
paa anden Maade. De indhøstede Erfaringer har
imidlertid ikke været videre gunstige.
J. M.-P.
Bølgedæmpning. Allerede i Oldtiden var det
bekendt, at Havets Bølger kunde dæmpes, ved
at man hældte Olie paa Vandoverfladen;
Aristoteles omtaler saaledes denne Egenskab ved
Olien. Dykkerne paa Middelhavets Kyster, som
søger efter Koraller og Svampe, har allerede
langt tilbage i Tiden brugt at hælde lidt
Olivenolie paa Havoverfladen i det Øjeblik, de skulde
dykke, for bedre at kunne se Havbunden.
Franklin har 1772 ved Forsøg beskæftiget sig
indgaaende med Spørgsmaalet. 1881 anstillede
Schilds Forsøg med B. i Havnen Peterhead paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
