Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøn er Menneskets direkte Henvendelse til Gud og Paakaldelse af ham som den, af hvem man føler sig afhængig - Bøndergods. Ved B. forstaas i Reglen en det Offentlige ell. Private tilhørende Samling Bøndersteder, der er givet i Fæste - Bønhas, Person, som uden at være oplært i Faget i Smug driver et Haandværk - Bønne (Phaseolus L.), Slægt af Ærteblomstredes Fam. (Bønne-Gruppen), til venstre slyngende ell. nedliggende Urter - Bønnebiller eller Frøbiller (Bruchidæ), en lille, ejendommelig Billefamilie, som i Bygning minder en Del om Snudebiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at gøre noget, som han ved sin tidligere
Handlen havde afskaaret sig selv fra at udføre paa
naturlig Maade. En ret og sund B. vil derfor
ogsaa holde sig borte fra det egl. mirakuløse,
og i St f. alene søge sit Stof i nøje Forbindelse
med det naturlige kaldsmæssige Arbejde; det
gælder i det hele om, at man kan bede og
arbejde for det samme. — M. H. t. B.’s ydre
Form, da er der Forskel paa private, fri B.,
som tilhører Lønkamret, og saadanne
Fællesbønner (Kollekter), som bedes af Menigheden.
For begge Arter har Jesus givet Mønsteret i
Fadervor. Jo mere aandeligt B. opfattes, des
mere træder den ydre Stilling i Skygge; man
har anvendt meget forsk. Stillinger, enten den
staaende ell. knælende, enten har man strakt
Hænderne i Vejret, saaledes som i Oldtiden, ell.
foldet dem, som senere i den kristne Kirke,
enten har man endelig bedt med ubedækket
Hoved som Grækerne ell. med bedækket Hoved
som Romere og Jøder. (Litt.: D. G. Monrad,
»Fra Bønnens Verden«; J. Lindskog,
»Bönens problem« [1912]).
F. C. K.
Bøndergods. Ved B. forstaas i Reglen en
det Offentlige ell. Private tilhørende Samling
Bøndersteder, der er givet i Fæste. De til de
komplette Sædegaarde tidligere knyttede
Forrettigheder var betingede af Besiddelsen af 200
Tdr Hartkorn Ager og Eng B., der laa inden
for 15 km’s Afstand fra Hovedgaarden; men for
at fremme Selvejendoms Udbredelse tillodes det
ved Frd. 13. Maj 1769 § 2 at afhænde af dette
B., uden derfor at miste de til de komplette
Sædegaarde knyttede Rettigheder. Adskillelsen
er nu uden videre Interesse.
J. D.
Bønhas, Person, som uden at være oplært i
Faget i Smug driver et Haandværk; Fusker.
Ordet er laant fra tysk Böhnhase, egentlig
»Loftshare«, hvilket opr. skal være en nordtysk
Betegnelse for Katten (Nedertysk böne svarer
til Højtysk Bühne) og dernæst være brugt om
Fuskere i Skrædderhaandværket, som i Smug
arbejdede paa Tagkamre, hvor de »jagedes« af
Oldermændene; i Sydtysk skal paa lgn. Maade
en Fusker i Tømrerhaandværket kunne kaldes
Dachhase, »Taghare«.
V. D.
Bønne (Phaseolus L.), Slægt af
Ærteblomstredes Fam. (Bønne-Gruppen), til venstre
slyngende ell. nedliggende Urter med ulige finnede
Blade, men kun 3 Smaablade; ved Grunden af
disses Stilke sidder smaa, liniedannede
Legemer (Stipeller); de to parrede Smaablade er
skæve. Blomsterstanden er en sammenisat
akselstillet Klase. Blomsternes Køl og de deri
indesluttede Støvdragere samt Støvvej er snoede i
en Højreskrue. Bælgen er lang, lidt indsnøret
mellem Frøene og hos visse Arter noget
krummet. Henved 150 Arter i de varme Lande,
hvoriblandt en vigtig Kulturplante, Havebønne
(P. vulgaris L.), som synes at stamme fra
Sydamerika, idet Frøene er fundne i peruvianske
Grave. Den er enaarig, har ægdannede og
tilspidsede Smaablade og faablomstrede Klaser;
Blomsterne er gerne hvide, ligeledes Frøene,
der dog hos de c. 70 dyrkede Varieteter kan
være mere ell. mindre broget farvede. Frøene
er meget næringsholdige, men skal være
vanskelig fordøjelige; de indeholder Legumin og
Stivelse (se Bønnemel). I lgn. Øjemed
dyrkes ogsaa andre Arter, saaledes Mungo-B. ell.
Sansibar-Ært (P. mungo), der har
hjemme i Ostindien, men dyrkes i alle Troper i
mange Varieteter; dens Frø, der i Størrelse ikke
er mere end 1/3 af alm. Ærter, er en meget
yndet Spise. Endvidere benyttes Maane-B.
(P. lunatus L.) i samme Øjemed. Ogsaa
Pralbønne (P. multiflorus Willd.) menes at stamme
fra Sydamerika. Den har skarlagenrøde
Blomster og dyrkes til Pryd. Frøene er dobbelt saa
store som Havebønnens og gerne broget
farvede, spættede e. l.; de kan ogsaa være hvide.
Kimbladene er underjordiske.
A. M.
Af B. dyrkes i Køkkenhaven
Havebønnen og i Blomsterhaven Pralbønnen. Bl.
Havebønner skelner man i Praksis mellem
Stangbønner og Krybbønner, de
sidste er lave og buskede, har noget mindre Bælge,
men er tidligere og behøver mindre Læ end
Stangbønnerne, der er slyngende. Efter den
Anvendelse, der gøres af Bælgene i
Husholdningen, deler man dem i Snittebønner,
Brækbønner og Voksbønner;
desuden har man Prinsessebønner, hvoraf
de modne Frø benyttes. Af Snittebønnerne kan
anbefales Sorterne Sværd-Stangbønne og
Sværd-Krybbønne; i barske og for Blæst stærkt
udsatte Egne kan man i St f. førstnævnte dyrke
Pralbønnen. Af Brækbønner fortjener at
nævnes: Kæmpe-Sukker-Brækbønne og
Sukker-Perlebønne, som begge er høje; lave er
Sukker-Perle, Haricot vert og Tusind for Een. Bl. høje
Voksbønner er Voks Flageolet og Mont d’or de
bedste, af lave Voks-Krybbønne med sorte og
hvide Frø. Stangbønnerne lægges paa 1,25 m
brede Bede, der gaar i Retning fra Nord
til Syd. De 3—4 m lange Stænger sættes ned
før Lægningen med 62 cm’s Afstand mellem
Stængerne i Rækken og mellem Rækkerne og
saaledes, at de krydser hinanden foroven, hvor de
i omtr. 2 m’s Højde fastbindes til en vandret
liggende Stang. Omkr. hver Stang lægges 5—6
B. 5 cm dybt. Planterne maa i den første Tid
bindes løselig til Stængerne. — Krybbønnerne
lægges ligeledes paa 1,25 m brede Bede med 4
Rækker paa langs ad Bedet og 12—15 cm
mellem B. i Rækken. Havebønnen fordrer en
muldrig, vel bearbejdet Jord og en fuldt solaaben,
lunt liggende Vokseplads. Lægningen
foretages midt i Maj, naar Kirsebærtræerne
blomstrer. En Hypning af Planterne vil være
gavnlig, naar de er komne godt i Vækst. — Drivning
af B. er gaaet af Brug, fordi de henkogte B.
ikke lader noget tilbage at ønske i Velsmag.
Pralbønnen har skarlagenrøde Blomster, men
Varieteten P. multiflorus bicolor halvt røde, halvt
hvide Blomster og P. multiflorus lbiflorus
ganske hvide Blomster. Den lægges i første Halvdel
af Maj paa Blivestedet. Den anvendes til
Beklædning af Lysthuse, Mure o. l. —
Agerbønne ell. Hestebønne (»valske B.«) er
en Vikkeart (se Vikke).
L. H.
Bønnebiller eller Frøbiller (Bruchidæ),
en lille, ejendommelig Billefamilie, som ved sin
Bygning minder en Del om Snudebiller og
derfor i Alm. stilles nærmest disse; det er altid
smaa Former af mørk, uanselig Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
