Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3) Bevis for, at en vis Person er Fader til
et Barn uden for Ægteskab, kan bl. a. føres ved,
at den Paagældende vedgaar Paterniteten (f.
Eks. fordi han vil give Barnet sit Navn). Dom
for, at en Person er Fader, vil Barnet i Alm.
ikke kunne faa, da en saadan Dom vilde savne
»retlig Interesse«. Der kan faas Dom, der
fastslaar en Mands Underholdspligt; men det er
ikke Dom for, at han er Fader (se herom straks
nedenfor).
4) Om Faderens Underholdspligt
haves Reglerne i L. 130, 27. Maj 1908 og L. 113,
29. Apr. 1913. Pligten til at betale Bidrag til et
Barn uden for Ægteskab paahviler ikke blot
Barnets »Fader« (d. v. s. den, om hvem det er
bevist, at han og ingen anden er Fader til
Barnet); men hvor Moderen paa
Undfangelsestiden har haft Samleje med fl. Mænd (saa at
det ikke kan afgøres, hvem der er Fader til
Barnet), er enhver af disse pligtig at betale
Bidrag. For Kortheds Skyld kalder man ofte
enhver saadan Person for Fader (Barnefader).
For at Bidrag kan paalægges en Mand, maa
det altsaa være fastslaaet, at han paa Barnets
Undfangelsestid har haft Samleje med Moderen.
Hvis Manden ikke vedgaar dette (for
Øvrigheden ell. Retten), kræves der en Dom.
Moderen kan rejse Sag allerede før Barnets Fødsel,
nemlig naar 6. Svangerskabsmaaned er forløbet.
Som oftest vil Moderen begynde Sagen med en
Klage til Overøvrigheden, som derefter
foranstalter Sag anlagt ved Politiretten (i Kbhvn ved
et af Kriminal- og Politirettens Civilkamre).
Sagen kan anlægges her i Landet, selv om
Faderen har bekendt Bopæl i Udlandet ell. er
forsvundet; naar Faderen er død, kan Sagen rettes
mod hans Bo ell. Arvinger. I Mangel af fuldt
Bevis vil Sagen blive afgjort ved Ed. Selv om
Moderen ikke har skaffet ringeste Bevis mod
Manden, vil han dog blive dømt til at betale
Bidrag, saafremt han ikke inden en vis Frist
aflægger Ed paa, at han ikke paa
Undfangelsestiden har haft legemlig Omgang med Moderen.
Og hvis Sagens Oplysninger gør det sandsynligt,
at Mandens Benægtelse er urigtig, ell. hvis
Manden har vist sig særlig upaalidelig, dømmes
han, saafremt blot Moderen bekræfter sin
Sigtelse med Ed. — Dommen fastslaar, at Manden
er pligtig at betale Bidrag; men Fastsættelsen
af Bidragene sker som sædvanlig ved
Overøvrighedens Resolution.
Bidragspligten (L. 1908 § 1) varer i Reglen,
ligesom for Ægtebørn, til Barnets fyldte 18
Aar; men Bidraget kan nedsættes ell. bortfalde
for Børn over 14 Aar. Bidraget skal i Alm.
sættes saaledes, at Barnefaderen kommer til at
betale 2/3 af de Udgifter, som det medfører at
opfostre Barnet i Overensstemmelse med Moderens
Livsforhold — dog i alt Fald forsvarligt —. Er
baade Moderen og Faderen uformuende, vil
Faderen komme til at betale det saakaldte
Normalbidrag, d. v. s. et Beløb, som fastsættes
af Overøvrigheden for 5 Aar ad Gangen, og som
skal svare til 3/5 af Udgifterne ved Barnets
Underhold i et godt Plejehjem. — Normalbidraget
er f. T. (1. Juli 1913—30. Juni 1918) i Kbhvn 12
Kr maanedlig for Barnets to første Aar, derefter
10 Kr, uden for Kbhvn og Omegn mindre, i
Hjørring og Thisted Amt kun 5 1/2 og 5 Kr. —
Ved Siden af det alm. Underholdsbidrag kan
der paalægges Faderen særlige Bidrag til
Barnets Sygdom og Begravelse, Daab og
Konfirmation samt til dets Undervisning og faglige
Uddannelse. (Om Bidrag til Moderen, se
Barselfærd). Overenskomster mellem Forældrene om
Afgørelsen af fremtidig Bidragspligt er kun
bindende, hvis de godkendes af Overøvrigheden.
Over for Faderen haves de samme Tvangs- og
Sikringsmidler som m. H. t. Bidrag, der
paahviler en Mand til hans Ægtebørn (ovf. A. 3)
Afsoningsreglerne er dog noget strengere (L.
1908 § 19), og Pligt til at melde Flytning kan
paalægges en Mand allerede, medens Sagen mod
ham staar paa, ligesom Moderen under visse
Betingelser kan hindre en Mand i at udvandre,
før han er dømt (§§ 16 og 17).
Underholdsbidraget kan endvidere faas udbetalt af det
Offentlige under lgn. Betingelser som ved
Ægtebørn (§§ 4—8). Moderen mister dog Retten
dertil, naar hun lever sammen med en Mand,
hun ikke er gift med, ell. faar fl. Børn uden for
Ægteskab, medmindre Barnet er anbragt i fast
Pleje, i hvilket Tilfælde Bidraget udbetales til
Plejeforældrene (L. 1913 § 4).
Hvis Faderen dør, kan Bidragene fordres
udbetalt af Boet som forfalden Gæld — dog først
efter al anden Gæld og kun med betydelige
Begrænsninger, hvis Faderen efterlader Enke
ell. Ægtebørn (L. 1908 § 3). — Hvis Bidragene
ikke faas ind paa denne Maade, kan man som
sædvanlig fordre dem udbetalt af det Offentlige.
Af Hensyn til disse Regler er det, man har
givet Adgang til at (rejse Sag og) faa Bidrag
fastsat selv efter Faderens Død, noget, som
ikke kan ske m. H. t. Ægtebørn.
5) Historiske Bemærkninger.
Allerede vore gl. Landskabslove bygger paa den
Grundsætning, at Børn uden for Ægteskab ikke
regnes som Medlemmer af Faderens Slægt,
medmindre de er tinglyste (se Kuldlysning). —
En Del tyder dog paa, at der har været en
Tid, hvor denne Sætning ikke var fuldt
gennemført. — I Tiden indtil 18. Aarh. forringes deres
Stilling noget, dog mindre end i de fleste
Lande. Det bestemmes saaledes, at adelige Kvinders
Børn uden for Ægteskab ikke arver deres
Moder (en Regel, der trods D. L. 6—13—10 gik af
Brug). Moderens Horebarn mister Arveret efter
hende (D. L. 5—2—71). De »uægte Børn«
udelukkes fra Præstevielse, fra Gilder og Lav; i
det hele viser Lovgivningen fl. Spor af den alm.
Opfattelse, der ansaa det for vanærende for en
Person at være »uægte Barn«. I 18. Aarh.
begynder en vis Reaktion. Lovgivningen søger at
fjerne den nævnte Opfattelse, og Frd. 14. Oktbr
1763 fastslaar Faderens Pligt til at bidrage med
mindst Halvdelen til Barnets (nødtørftige)
Underhold, indtil Barnet bliver 10 Aar. I den
sidste Menneskealder er der endelig begyndt en
Bevægelse for mere indgribende Reformer.
Motiverne hertil har snart været Ønsket om at bøde
paa de uheldige sociale Følger af den tidligere
Tilstand (Statistikken viser, at Børn uden for
Ægteskab har langt større Dødelighed og langt
oftere ender som Forbrydere end Ægtebørn),
snart etiske Betragtninger o. l. (det uretfærdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
