- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
438

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er ikke en Følge af Forældremagten, men af
Slægtskabet (ovf. I).

Forældremagten kan endelig tages fra
Forældrene af det Offentlige, navnlig
Værgeraadsinstitutionen. De vigtigste Regler herom findes i
»Børneloven« af 14. Apr. 1905, især §§ 1, 2 og
50, jfr Fattiglovens § 40 (se
Tvangsopdragelse). Om B. uden for Ægteskab bestemmer
L. 130, 27. Maj 1908 § 9, at Værgeraadet selv
uden for de alm. Betingelser kan fratage
Moderen Forældremagten; og dette kan ske, uden
at Barnet fjernes fra Moderen, idet der paa
Værgeraadets Begæring beskikkes en Værge,
som faar Forældremagten.

4) I de fleste andre Lande vedvarer
Forældremagten til Barnets Fuldmyndighed, d. v. s. i
Reglen til Barnet fylder 21 Aar (i Schweiz 20).
I Norge gælder dog omtr. samme Regler som
i Danmark. Kun er man tilbøjelig til at
indrømme unge Personer, der er komne ud over
Barnealderen i snævrere Forstand (komne til
Skelsaar og Alder), Medbestemmelsesret i
videre Omfang, navnlig ogsaa m. H. t. Valg af
Livsplan. L. 15. Juni 1881 foreskriver
udtrykkeligt, at Barnets Samtykke kræves til en
Lærekontrakt, og det samme kan maaske antages i
andre Tilfælde; dog gælder denne Regel ikke
om Børn, der anbringes af Værgeraadet. Naar
Ægtebarns Forældre lever hver for sig, er det
Amtmanden, der afgør, hvem der skal have
Forældremagten, og der skal først og fremmest
tages Hensyn til Barnets Tarv. Det antages, at
Forældrene ikke retsgyldigt kan fraskrive sig
Forældremagten, ja selv Aftaler mellem
Forældrene kan Amtmanden tilsidesætte som
uforbindende.

B. Formueforhold. Personer under 18
Aar (undtagen Enker, fraskilte og fraseparerede
Hustruer) er fuldstændig umyndige i
Formueforhold (om personlige Forhold, se A. ovf.). Hvis
der om Formueforhold skal indgaas Aftaler med
bindende Virkning for dem, maa de indgaas af
Værgen (se Umyndighed og Værge).
Den, der lover et Barn noget, der udelukkende
er til dets Fordel, bliver derimod bundet,
saafremt Barnet blot er gammelt nok til at forstaa,
hvad der loves. — B. bærer ikke i samme
Omfang som Voksne Ansvar for den Skade, de
forvolder. At de ikke skal betale Erstatning for
den Skade, de tilføjer andre ved ikke at
opfylde de Kontrakter, de har indgaaet paa egen
Haand, følger ligefrem af deres Umyndighed.
I Sammenhæng hermed staar ogsaa nogle
særlige Regler i D. L. 5—3—10 og Frd. 24. Apr. 1839.
For anden Skade skal B. over 15 Aar betale
Erstatning som Voksne (altsaa i Reglen, hvad
enten de har gjort Skade med Forsæt ell. af
Uagtsomhed); B. under 15 Aar derimod kun,
hvis de har gjort Skade med Forsæt, ell. hvis
deres Handling dog er strafbar efter
Straffeloven (hvilket 14-aarige Personers uagtsomme
Handlinger kan være). Hvis Børnene er saa
smaa, at de slet ikke kan »gøre for« deres
Handlinger, kan man aldrig fordre Erstatning
af dem. Derimod bliver B. uden Hensyn til
Alder pligtige at betale Skatter og Afgifter.

I Norge indtræder den fulde
Erstatningspligt med 14 Aars Alderen. Barn under 14 Aar
er som Hovedregel ikke ansvarligt. Har Barnet
Midler, kan Retten dog, hvor den efter
Omstændighederne finder det billigt, bestemme, at
Skaden helt ell. delvist skal erstattes af disse
Midler (L. 22. Maj 1902 § 22).

C. Forbrydelser, begaaede af Børn.
Efter Straffeloven af 1866 (§§ 35—37) kunde
Handlinger, begaaede af Børn under 10 Aar,
ikke straffes. Hvis Børn mellem 10 og 15 Aar
begik Lovovertrædelser, kunde de straffes under
visse Betingelser; men Justitsministeren kunde
dog frafalde Paatale undtagen ved særlig grove
Forbrydelser. For Lovovertrædelser, begaaede af
Personer mellem 15 og 18 Aar, skulde der
idømmes Straf, dog en ringere end for Voksne. I
disse Regler er der sket betydningsfulde
Ændringer ved Straffelovstillæggene af 1905 og 1911
(1. Apr.). Den »kriminelle Lavalder« (s. d.) er
nu 14 Aar. Ingen kan straffes for en Handling,
som han har begaaet, inden han fyldte 14 Aar;
men saadanne Handlinger kan give Anledning
til Tvangsopdragelse. Lovovertrædelser,
begaaede af Personer, der er fyldte 14 Aar, kan
derimod altid straffes; men om Lovovertrædelser,
begaaede af Personer mellem 14 og 18 Aar,
gælder der særlige Regler (der i Modsætning til
tidligere er ens for Personer over og under
15 Aar). For det første kan Paatale i vidt
Omfang undlades. Saafremt det skønnes, at
Straffen for en Person under 18 Aar ikke vil
overstige en lavere Grad af Strafarbejde, kan
Justitsministeren bestemme, at Paatale bortfalder
paa Betingelse af, at den Paagældende
undergives Værgeraadsforsorg (se
Tvangsopdragelse) ell. undtagelsesvis anbringes paa anden
Maade under passende Tilsyn. For det andet
skal Straffen, hvor der idømmes Straf,
nedsættes, efter Omstændighederne indtil det halve,
og den maa i intet Tilfælde overstige
Strafarbejde i 8 Aar. (Dette er den samme Regel,
som den, Straffeloven gav for Personer mellem
15 og 18 Aar).

Ved Siden af disse alm. Regler bestaar dog
enkelte Særregler. Naar strafbare Handlinger
begaas af Personer, der er under
Værgeraadsforsorg, kan Paatale undlades uden for de alm.
Betingelser (Børnelovens § 33). Fremdeles er
der en Del Lovbud, hvorefter kun Personer
over 15 Aar kan straffes. Dette gælder Strfl.’s
§ 56, 2. Stk. og § 109, 3. Stk., der vistnok ikke
er ophævede ved Straffelovstillæggene (dette er
dog meget omtvistet). Efter disse Lovbud kan
Børn under 15 Aar ikke straffes for den
saakaldte »efterfølgende Meddelagtighed« i
Forbrydelser (og derfor formentlig heller ikke for
Hæleri), ell. fordi de har undladt at angive en
Forbrydelse til Øvrigheden ell. i øvrigt at
forebygge den; og naar de af ældre Personer, der
iflg. deres Forhold til dem maa antages at have
en særegen Indflydelse over dem, er blevne
bevægede til at yde dem Bistand til en Forbrydelse,
kan Straffen nedsættes, ja under visse
Betingelser bortfalde. Fremdeles kan B. under 15 Aar
ikke straffes for Løsgængeri ell. Betleri; og da
de ikke maa tages i Ed, antages det, at de ikke
kan straffes for Mened. Endelig kan erindres
om den ovf. (A) omtalte Regel, at B. under 15
Aar ikke straffes for visse Forseelser (navnlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free