Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnehjem, Opdragelsesanstalter for fattige Børn, der savner et Hjem ell. i dette vanrøgtes - Børnehospital - Børnehus, Christian IV's
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nogle skyldes dog en enkelt Velgører, saaledes
det Puggaardske B. og den store af
Grevinde Danner 1874 oprettede Anstalt paa
Jægerspris. Kun faa bestaar ved egne Midler,
en Del støttes af Staten og de fleste indirekte af
Kommune- og Amtsraad. Børneloven 14. Apr. 1905
om forsømte og forbryderske Børn har optaget B.
som et Led i sit System, hvorfor disse siden
bemeldte Lovs Ikrafttræden i stort Omfang
benyttes til Anbringelse af Værgeraadsbørn (se
Tvangsopdragelse). Forudsætningen herfor
er imidlertid, at B. vinder Statsanerkendelse
som egnet til offentlig Brug, og for at vinde
denne er der fra B.’s Side i de senere Aar
udfoldet betydelige Anstrengelser, der har ført til
en ikke ringe Højnelse af B.’s hele Niveau, saa
at de ganske smaa, fattige og hygiejnisk
tarvelige B., der før var Reglen, nu er ved at blive
sjældnere. For Tiden er ca. 60 B. med 13—1400
Børn statsanerkendte og nyder et Statstilskud
af c. 55000 Kr. foruden Betaling for de deri
anbragte Børn af deres Forsørger (Private ell.
Kommunen, for Værgeraadsbørn tillige Staten).
— I Norge oprettedes allerede 1637 det rigt
doterede Vajsenhus i Trondhjem, og Kria fik
1778 sit Opfostringshus og det Anckerske
Vajsenhus samt 1823
Eugeniastiftelsen for Piger. Men ligesom i Danmark har
Interessen for disse Stiftelser især vist sig levende
siden 1860’erne, saa at der nu findes en Mængde
B. i Norge, nogle i Bygderne, men de fleste i
Købstæderne (Kria, Drammen, Stavanger,
Bergen, Trondhjem o. fl.). Endog for lappiske Børn
er der oprettet et B. i Kvænangen. De
bestaar enten ved Legatmidler (Erik Børresen’s
Stiftelse i Drammen ejer saaledes c. 3/4 Mill.
Kr.) ell. Bidrag fra lokale Sparebanker,
Brændevinssamlag og private Kredse. (Litt.: C. C.
Møller, »Om forladte Børns Opdragelse«
[1847]; »Dansk Skoleforen. Aarsber.« [1890, 1892
og 1893]; »Forh. paa det 6. nord. Skolemøde
1890«; »Beretn. om Danm. Lærerf. 4. alm.
Skolemøde 1893«; Carl Christensen, »De
Hjemløse« [et Tidsskr., beg. 1888]).
(J. L.) A. Gl.
Børnehospital. I London indrettede Dr.
Armstrong 1769 et dispensary for syge Børn, der dog
snart ophørte ved Stifterens Død, sandsynligvis
det første B. i Europa. Først 30 Aar senere
lagdes Grunden til det store B. i Paris, Hôpital des
enfants malades (1802), der i en Aarrække var
det eneste B. i Europa, idet talrige Forsøg paa
at skabe saadanne Anstalter mislykkedes. Fra
1830’erne, da Wien (1834) og Petrograd
(1837) fik store B., gik det hurtigere med
Oprettelsen af B., som nu findes i alle større Byer
(Berlin 1844, Kbhvn 1850, Sthlm 1854). De
fleste af dem voksede frem fra smaa Anstalter
(Hittebørnsanstalter o. l.) og skylder væsentlig
privat Initiativ deres Tilblivelse, ligesom de
ogsaa for største Delen bestaar ved Gaver og
Legater og kun delvis støttes af Stat og Kommune.
I de senere Decennier af 19. Aarh. er der
bygget en Del ny og tidssvarende B. i alle
civiliserede Lande, i Kbhvn blev det smukt liggende
og velindrettede Dronning Louises B. taget i
Brug 1879 (se Hospital). Indretningen af
et B. stiller andre Fordringer end et Hospital i
Alm., især hvis Hospitalet skal rumme Børn i
alle Aldere, hvilket ikke er Tilfældet alle St., ell.
hvis ogsaa smitsomme Syge skal optages. De
spæde Børn fordrer et større Personale. Den
store Fare for Udbredelsen af smitsomme
Sygdomme nødvendiggør Indretningen af
Observations- og Isolationslokaler. Da Maden til spæde
Børn fordrer særlig omhyggelig Tillavning, er
der paa velindrettede B. særlige Køkkener
hertil. Til de fleste B. er der knyttet et
Ambulatorium, en Poliklinik, i hvilken der gives
Konsultation for Børn, som ikke har Indlæggelse
nødig; desuden findes nutildags i de fleste
større Byer selvstændige Poliklinikker for syge
Børn. Foruden Dronning Louise’s B. er der paa
Rigshospitalet i Kbhvn en særlig Børneafdeling.
Paa Kommunens Hospitaler behandles Børnene
paa egne Stuer, som hører under de forsk. med.
og kir. Afdelinger. — Der er forsk. St. oprettet
Hospitaler for specielle Børnesygdomme f. Eks.
Skrofulose og Rakitis. (Saaledes findes i Turin,
Milano o. fl. ital. Byer B. for rakitiske Børn. I
London et B. for Ledebetændelse). I England
findes mange Convalescent homes. Endelig maa
nævnes Kysthospitalerne for tuberkuløse og
kirtelsyge Børn, hvoraf der findes mange, f. Eks.
Berck-sur-mer i Frankrig, Margate i England,
Norderney i Tyskland, Scheveningen i Holland.
I Danmark Indrettedes Kysthospitalet ved
Refsnæs 1875, og i Norge Kysthospitalerne i
Skraaviken ved Frederiksværn 1891 og ved Bergen
1893. Desuden findes i Danmark mange
Smaahospitaler og Rekonvalescenthjem for
tuberkuløse Børn.
(A. F.). H. I. B.
Børnehus, Christian IV’s. For at
modarbejde det overhaandtagende Løsgængeri og
Tiggeri og gøre den Kraft, som her gik til Spilde,
frugtbringende for Samfundet havde Christian
IV 1605 oprettet et Tugthus i Kbhvn, beliggende
først i Farvergade, senere paa
Helligaandshospitalets Grund mellem Helligaands Kirke og
Graabrødretorv, hvor Fangerne beskæftigedes med
Haandværk, navnlig Tilvirkning af Klæde. 1619
lukkedes Tugthuset p. Gr. a. Pesten, men
genaabnedes 1621 i Forening med et B., hvor
omstrejfende og forbryderske Børn skulde
anbringes, oplæres i et Haandværk samt modtage
Skoleundervisning for saaledes at vænnes fra
Lediggang og udvikles til nyttige Borgere. I
Spidsen stod Rentemesteren, der dgl. skulde
inspicere Anstalten (senere udnævntes en særlig
Direktør med Bolig paa B.), under ham
sorterede 4 fornemme kbhvn’ske Borgere som
Tilsynsmænd, endvidere en Foged med udstrakt
Straffemyndighed, m. fl. Desuden et stort Antal
Læremestere, der skulde oplære Børnene i
Forarbejdelse af Fløjl, Silke, Klæde, Lærred,
Skomageri m. m.; Pigerne fik Undervisning i
Strikning, Syning, Knipling o. l. Drengene skulde
forblive i Anstalten til deres 19. Aar, de 3 sidste
Aar som Svende, hvis de Tilsynshavende fandt
dem duelige nok; ved Løsladelsen fik de en
Klædning, 1/2 Aars Husleje og 1 Maaneds
Proviant, men kunde paa ny indsættes, hvis de ikke
skikkede sig vel; Pigebørnenes Læretid var som
Drengenes, men de kunde løslades tidligere,
saafremt nogen vilde ægte dem. Børnene
opbragtes af Øvrighederne, der fik Ordre til at
indsende Børn, som »havde Lyst til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
