- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
446

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnehus, Christian IV's - Børnehuset, Navn for det paa Christianshavns Torv (»Børnehustorvet«) liggende Bygningskompleks

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ørkesløshed og hverken vilde gaa i Skole ell. lære noget
Haandværk«. At B.’s Forening med Tugthuset,
hvor alle Slags Forbrydere og voksne
Løsgængere var samlede, indeholdt en Fare for de i B.
anbragte Børn, indsaa Christian IV klart, og en
Frd. af 1622 paabyder en skarp Adskillelse
mellem de to Anstalter. Med sin humane og
samfundsnyttige Plan er »Kongens B.« et for
Datiden enestaaende Foretagende, og at det er
drevet efter en storartet Maalestok, fremgaar af,
at 6—700 Personer til Tider var beskæftigede i
Anstalterne. Store Mængder af Varer
fabrikeredes, og Anstaltens Produkter var vel ansete.
Desuagtet kunde det store Værk ikke i Længden
holdes oppe. Rummenes Overfyldning
fremkaldte ødelæggende Epidemier, Dødeligheden var
stadig forfærdende stor, den dyre Arbejdskraft
og en trods alle Anstrengelser slet og depraveret
Administration bragte Anstalten i en Pengenød,
som selv store Subsidier fra Kongens Side ikke
kunde afhjælpe. Da Pengeknapheden i Landet
voksede, indskrænkedes Virksomheden mere og
mere, og kort efter Christian IV’s Død
nedlagdes Anstalten (1650).
A. Gl.

Børnehuset, Navn for det paa
Christianshavns Torv (»Børnehustorvet«) langs Kanalen til
Skt Annægade liggende Bygningskompleks, der
nu udgør Christianshavns Straffeanstalt, men i
Folkemunde stadig kaldes ved det gl. Navn. B.
er oprettet 1662 af Kbhvn’s Fattigvæsen som en
kommunal Fattiganstalt for at hemme det efter
Krigen stærkt tiltagne Betleri og Løsgængeri.
Kongen afgjorde en gl. Gæld til Staden ved til
de Fattiges Direktører at afhænde Falk Lykkes
tidligere Ejendom paa Christianshavn og
tillægge den Indløsningssummerne for
Præstegaardsbygningerne i hele Landet, Fattigvæsenet
tilskød selv en Del Midler, og en Sum Penge
indsamledes ad privat Vej. Anstalten skulde være
en Opdragelsesanstalt for forældreløse og
fattige, omstrejfende og vanartede kbhvn’ske Børn
— herfra Navnet —, men udvidedes snart til
desuden at være en Tvangsarbejdsanstalt for
voksne, arbejdsføre Betlere og en Straffeanstalt
for visse Forbrydere fra hele Landet, navnlig
løsagtige og tyvagtige Kvinder. Hensigten med
denne Forening var at gøre Anstaltens Drift
saa billig som muligt ved inden for dens Mure
at samle en Arbejdskraft, der i det væsentlige
selv kunde fortjene, hvad dens Underhold
koster det Offentlige, og saaledes tillige tjene til
Industriens Fremme. I B. udfoldedes ogsaa snart
en omfattende Fabriksvirksomhed med
Tilvirkning af Klæde, Lærred, Sejldug o. l., og
Produkterne benyttedes navnlig til Beklædning af
Garnisonerne i Kbhvn og Helsingør samt til
Udrustning af Flaaden. Planen viste sig dog hurtig
ganske forfejlet, og i økonomisk som i moralsk
Henseende blev B. kun til Ødelæggelse.
Hverken de opr. ell. de talrige senere tilkomne
Bidrag forslog. B. levede i en uophørlig Kamp for
Tilværelsen, og Driften truede hvert Øjeblik
med Standsning. For de Indsatte kunde som
Følge heraf intet gøres. 1674 rummede B. alt
400 Fanger, medens det kun var beregnet for
200. Kun de egl., dømte Forbrydere holdtes »i
en Vinkel for sig«, i øvrigt arbejdede og sov
Fangerne i Fællesskab! I broget Samling fandtes
de af Stodderfogderne opbragte Betlere —
hvoraf mange var Kvinder —, utro Tjenestefolk,
tyvagtige Personer »som man ikke vilde antvorte
til verdslig Dom«, Personer, som afsonede
Bøder, Apostater, Horkarle, løsagtige
Fruentimmer, og mellem alle disse Børn fra 6 Aar, saa
store, »at de kunde sidde og plukke Ulden for
dem, der spandt«, bortløbne Læredrenge,
ulydige Børn, som indsattes af Forældre og
Læremestre, »fordi her behøves ligesaavel et lidet
Barn som et gammelt Folk, fordi ligesaavel
falder Arbejde for en Liden som for en Stor«. At
der gaves Børnene nogen Undervisning, hjalp
kun lidet: B. blev et Arnested for Laster og
Forbrydelser; Uterlighed, Slagsmaal og Drab
hørte til Dagens Orden, uden at det ganske
utilstrækkelige Opsyn kunde forhindre det; i de
overfyldte Rum herskede smitsomme
Sygdomme. Kosten var slet og utilstrækkelig; mange
tog sig selv af Dage, Kvinder kvalte deres Børn,
Mænd begik Mord, foretrækkende Døden for
B.’s Kvaler. — 1708 forsøgtes en Reform af den
hele Institution. B. skulde udgøre en særlig Del
af Anstalten under en Husfaders og en
Husmoders Ledelse, Straffeanstalten deles — under
en Tugtemester — i Tugt- (ell. Spindehuset) og
Rasphuset, hvor de groveste Forbrydere skulde
anbringes. Rasphuset kom dog foreløbig slet
ikke i Stand, og Adskillelsen mellem Tugt- og
B. blev ikke gennemført. Først efter den store
nordiske Krigs Afslutning forbedres Forholdene
efterhaanden. En stor Del af Gælden betales,
betydelige faste Bidrag tillægges B. af Staten, et
Rasphus anlægges 1734 paa Stokhusets Grund.
Viborg Tugthus indrettes for jyske Forbrydere
1740, Møens Tugthus bygges som Afløb for B.’s
Betlere og Straffanger, og 1741 opføres en stor
ny Bygning i B., der herved faar Plads til 500
Personer. (Denne Bygning dannede til 1861
Anstaltens Facade og findes endnu i
Straffeanstaltens Gaard). 1742 opføres endelig en
Rasphusbygning i B.’s Gaard for stærke og føre
mandlige Delinkventer, efter at det 1734 indrettede
Rasphus var blevet nedlagt. Hermed var en vis
ydre Orden naaet; Kosten forbedredes, og
Sygeligheden tog af. Men nogen gennemgribende
Reform var ikke opnaaet. Nu som før var B. en
Sammenblanding af et Fattighus og en
Straffeanstalt, hvor privat og admin. Myndighed
hyppigere end Lov og Dom bestemte Anbringelsen og
Tiden for dens Varighed. Det var et
Fremskridt, da Struensee 1771 forbød Forældre uden
Lov og Dom at indsætte vanartede Børn i B.;
men Forbudet er næppe overholdt efter
Struensee’s Fald. Af den store Befolkning
betragtedes B. fremdeles med Rette som en
Højskole for Forbrydelsen; dets blotte Navn var et
Skræmmebillede, og at befri nogen fra
Anbringelse deri ansaas for en fortjenstfuld Gerning.
Betleres Indfangelse gav derfor ofte Anledning
til store Tumulter, uagtet der var sat
Rasphusstraf for Modstand mod Stodderfogderne og
Politiet. Først henimod 18. Aarh.’s Slutn. begyndte
Regeringen her som andensteds at indse Bet. af
en systematisk Fangebehandling. Det gl.
Uskadeliggørelsesprincip trængtes tilbage, Straffen
toges op som et Middel til Forbedring, og de
bestaaende Fangeanstalter undergaves levende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free