- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnehuset, Navn for det paa Christianshavns Torv (»Børnehustorvet«) liggende Bygningskompleks - Børnekopper, se Kopper. - Børnekorstoget kaldes det Tog af Børn, som 1212 omtrent samtidig udgik fra Frankrig og Tyskland - Børnelammelse. Erkendelsen af B. som en egenartet Sygdom, forsk. fra andre i Barnealderen forekommende Former af Lammelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kritik. For denne Kritik bukkede B.
øjeblikkelig under. 1789 befaler Kancelliet en Adskillelse
inden for B. mellem Tugt- og Forbedringshuset,
hvilke 2 Afdelinger i Forbindelse med
Rasphuset skulde sondre de forsk. Forbrydergrupper
fra hinanden. Frd. 15. Jan. 1790 fastslaar denne
Ordning ved L.: B. omdøbes til Tugt-,
Rasp- og Forbedringshuset. Saavel i Navn som i
Gerning ophører B. dermed at eksistere. Fra at
have været et Oplagssted for alle mulige
havarerede og ulykkelige Eksistenser, skrider den ny
Anstalt, efterhaanden som Lovgivningen
udvikler sig, mere og mere frem til at blive en
virkelig Straffeanstalt. — Se om Anstaltens videre
Historie Christianshavns
Straffeanstalt
. (Litt.: Bruun, »Kjøbenhavn«;
Stuckenberg, »Fængselsvæsenet i Danmark
1550—1741«).
A. Gl.

Børnekopper, se Kopper.

Børnekorstoget kaldes det Tog af Børn, som
1212 omtrent samtidig udgik fra Frankrig og
Tyskland, og som havde til Maal at generobre
Palæstina, efter at det fjerde Korstog intet
havde udrettet for den hellige Sag. Innocens III’s
ivrige Opfordringer til et nyt Korstog havde
været forgæves, da i Frankrig Hyrdedrengen
Stefan (Étienne) erklærede, at Gud havde
kaldt ham til Fører for et Korstog af Børn.
Omgivet af store Skarer af Børn, Mænd og
Kvinder kom han til Marseille, hvor
Korsfarerne Indskibedes paa 7 Skibe, af hvilke 2
strandede, Resten af Deltagerne solgtes som Slaver
ved Ankomsten til Ægypten. Paa lgn. Maade
som Stefan optraadte Drengen Nikolaj fra
Köln. Toget af Børn, til hvilket alt Slags Pak
sluttede sig, naaede ned i Italien, hvor man
hurtigst muligt søgte at faa dem sendt hjem.
Legenden og Digtningen indhyllede snart B. i
et uvirkeligt Lys, saa at man senere har villet
betragte Beretningerne om det som Sagn. De
mange af hinanden uafhængige Kilder tillader
dog at fastslaa dets Historie i Hovedtrækkene.
(Litt.: Röhricht, »Der Kinderkreuzzug
1212« i »Sybel’s Zeitschr.« [1876]; Bréhier,
L’église et l’orient au moyen-âge [Paris 1907]).
L. K.

Børnelammelse. Erkendelsen af B. som en
egenartet Sygdom, forsk. fra andre i
Barnealderen forekommende Former af Lammelser,
skyldes Tyskeren Jacob v. Heine (1840), efter
hvem Sygdommen ofte benævnes den
Heineske Sygdom ell. den Heine-Medin’ske
Sygdom, i Erindring om den endnu levende sv.
Forsker Medin’s Fortjenester af Sygdommens
Udforskning. Sygdommens med. Navn er
Poliomyelitis, der angiver Lidelsens anatomiske
Grundlag som en Betændelse, der angriber
Rygmarvens graa Substans, specielt de motoriske
Nerveceller, hvorved Lamhederne fremkommer.
Sygdommen vides nu med Sikkerhed at skyldes
Infektion med en specifik Mikrob. Dette har vel i
lang Tid været antaget, men først ved de
østerrigske Forskere Landsteiner & Popper’s
eksperimentelle Undersøgelser 1909 kan det
siges at være bevist. De nævnte Forskere
indsprøjtede en Emulsion af Rygmarven fra et af
Sygdommen dødt Barn i Bughulen paa to Aber,
der da efter nogle Dages Forløb frembød en
Sygdom, der i et og alt stemmede overens med
Menneskets B. Fra saaledes inficerede Aber har
det siden vist sig muligt at overføre
Sygdommen paa ny Aber i fortsat Række, hvorved
bevises, at Sygdommens Aarsag maa være et
forplantningsdygtigt og altsaa levende Virus.
Hvorledes Mikroben ser ud, vides derimod
endnu ikke med Sikkerhed. Kun kan det siges, at
den maa være af overordentlig ringe Størrelse,
eftersom den er i Stand til at passere Porerne
i de tætteste Bakteriefiltre. Den hører altsaa til
Gruppen af filtrerbare Virusarter,
hvortil ogsaa hører de sorte Koppers, Vaccinens,
Hundegalskabens og Mund- og Klovsygens
Mikrob. Ogsaa i andre Henseender har den
Lighedspunkter med fl. af de nævnte Sygdommes
Virus. Den taaler saaledes udmærket meget lav
Temp., holder sig f. Eks. aarevis levende ved
Temp. fra 0° til ÷ 15°, og er meget resistent
over for Glycerin, en Vædske, der hurtigt
dræber de fleste Bakterier. Japaneren Noguchi
(i Forbindelse med Amerikaneren Flexner)
har i den sidste Tid ment at kunne dyrke
Mikroben i Reagensglas fyldte med menneskelig
Ascitetsvædske (Vædske fra sygelige
Vandansamlinger i Underlivet), hvori der er nedlagt
smaa Stykker Kaninnyre. Kaninnyrens Rolle
skulde da være at absorbere den i Vædsken
værende fri Ilt, der hindrer Mikrobens Vækst (den
er anaërob). I saadanne Næringsvædsker har
de nævnte Undersøgere fundet Udvikling af
ganske smaa kuglerunde Legemer, som de mener
er den specifikke Mikrob. Nogen afsluttende
Sikkerhed herom er dog endnu ikke naaet.

Ved Dyreforsøg har det vist sig, at Mikroben
findes først og fremmest i den Angrebnes
Hjerne og Rygmarv, dernæst i Næse- og Svælgsekret
og undertiden i Tarmens Indhold, derimod saa
godt som aldrig i Blodet. Antagelig overføres
Smitten fra Person til Person, ofte vistnok med
fuldstændig sunde Personer (»Bacilbærere«)
som Mellemled. Smitteoverførelse ved
Brugsgenstande, Fødemidler ell. ved Insekter (Fluer,
Lus, Lopper etc.) spiller vistnok kun en meget
underordnet Rolle.

Som alle andre Infektionssygdomme forudgaas
B. af et Inkubationsstadie, der som Regel varer
5—10 Dage. Under dette er den Smittede oftest
tilsyneladende fuldstændig rask, og
Symptomerne kommer som Regel meget brat: alm.
Ildebefindende, Feber, Sved, Opkastning, ofte
samtidig Halsbetændelse. Hertil slutter sig saa
Lammelser af Arme ell. Ben, i de svære Tilfælde
ogsaa af Kroppens Muskulatur og Mellemgulvet,
hvilket sidste medfører Patientens Død som
Følge af Respirationshindring. Lamhederne kan
udvise alle Grader fra forbigaaende let
Svækkelse og Følelse af Tyngde i et enkelt Lem til
fuldstændig og irreparabel Paralyse.
Sygdommen rammer i langt overvejende Grad Børn
mellem 2 og 10 Aar, men kan ogsaa angribe Voksne,
der da oftest bukker under. Dødeligheden er
ret forsk. i de forsk. Epidemier, kan vel som
Regel sættes til 10—15 % af de Angrebne.
Overlever Barnet et svært Anfald af Sygdommen,
holder Lamheden sig oftest mere ell. mindre
fuldstændigt, i alt Fald i et enkelt Lem, og
dette standser da som Regel i Væksten, hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free