- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
448

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnelammelse. Erkendelsen af B. som en egenartet Sygdom, forsk. fra andre i Barnealderen forekommende Former af Lammelser - Børnemel kaldes forsk. Præparater, som fbenyttes til kunstig Ernæring af spæde Børn - Børneormen (Oxyiiris vermicularis) er en lille Rundorm - Børnepulver (Pulvis Magnésiæ cum Rheo) - Børnerim ell. rettere Børnevers, Smaavers i Alm. uden Forfatternavn og Titel, Gaader, Remser o. s. v. - Børnerov, se Barnerov. - Børnesange, mindre Sange og Viser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der ofte gør det muligt mange Aar senere at
fastslaa Lamhedens Natur og Oprindelse.

Behandlingen i det akutte Stadie er væsentlig
af rent negativ Art: at holde ydre Paavirkning
saa meget som muligt borte fra Patienten.
Forsøg paa Behandling med specifikt Serum har
ikke ført til noget gunstigt Resultat. Af
Medikamenter er særlig anbefalet »Urotropin«, hvis
Værdi dog er meget tvivlsom. Efter Overstaaen
af det akutte Stadie søges Muskulaturen i de
lammede Dele opøvet saa meget som muligt ved
Massage, passive Bevægelser, Elektricitet etc. I
gl. Tilfælde har man de senere Aar ved forsk.
Operationer (navnlig plastiske Operationer paa
Sener og Muskler) opnaaet en ikke ringe
Bedring af Lamhederne.
O. T.

Børnemel kaldes forsk. Præparater, som
findes i Handelen og benyttes til kunstig Ernæring
af spæde Børn. B. fabrikeres væsentlig af forsk.
Sorter Mel, hvis Kulhydrater er dekstriniserede
ɔ: delvis omdannede til Dekstrin og Sukker. B.
kan benyttes i saadanne Tilfælde, hvor
Modermælk ikke kan skaffes, og Komælk ikke kan
taales, ell. som Tilsætning til Mælken ved kunstig
Ernæring. Hensigten med Benyttelse af de
dekstriniserede Præparater er at give de spæde Børn
Kulhydrater i en let resorberbar Form. De
formaar nemlig i langt ringere Grad end ældre Børn
ell. Voksne at omdanne Stivelse til Sukker. Hos
Børn under 3 Maaneder mangler de Elementer i
Spyttet, som kan bevirke Stivelsens Omdannelse
til Sukker, ligesom heller ikke deres
Bugspytkirtel (Pankreas) endnu har denne Evne. En
Fordel er fremdeles B.’s Holdbarhed. Der er
dog ogsaa store Ulemper ved B., som hemmer
Brugen. Forholdet mellem B.’s enkelte
Bestanddele svarer i det hele ikke til det, som findes i
Modermælken. Der findes deri en Del ikke
dekstriniseret Stivelse, som ikke kan fordøjes helt og
let bevirker Gæring i Fordøjelseskanalen,
derigennem svækkes Ernæringen og fremkaldes
Mave-Tarmsygdomme, hvoraf Følgen kan blive
eng. Syge (Rakitis). I Mælken, specielt i
Modermælken, findes der i ganske ringe Mængde
Stoffer, hvis Sammensætning ikke kendes, men som
sædvanlig er nødvendige for den spæde
Organisme, og hvis Mangel giver Sygdomme (f. Eks.
Barlow’s Sygdom). B. er ret dyre Præparater.
B.’s Anvendelse i Børneernæringen bør saaledes
kun være noget, man griber til i Tilfælde, hvor
Ernæring med andre Midler har vist sig
uigennemførlig; i enkelte Tilfælde vil man da se
Nytte deraf.
H. I. B.

Børneormen (Oxyuris vermicularis) er en
lille Rundorm; Munden er omgivet med 3 Læber
og forsynet med 3 svage Tænder. Hunnen er
9—12 mm lang med en sylspids Bagende.
Hannen er kun 3—5 mm og har Bagenden stærkt
indrullet mod Bugsiden, den har en enkelt
Parringsbørste (Spiculum). B. er alm. overalt,
baade hos Børn og Voksne, om end mest hos de
første. Æggene overføres gennem Munden,
direkte uden Mellemvært, de klækkede Dyr har
paa 2—3 Uger allerede modne Æg. Parringen
angives at foregaa i Tyndtarmens nederste Del;
de fleste Hanner bliver her ell. dør, saa de er
sjældne i Ekskrementerne; Hunnerne søger ned
i Tyktarmen og Blindtarmens Vedhæng, og
søger efter Ægmodningen ud. Ernæringen er
Tarmindholdet, og Dyrene sætter sig aldrig fast;
ældre Hunner tager dog ingen Føde til sig.
Fostrene udvikler sig hurtigt i Æggene, allerede
inden de udføres, men de
kan ikke klækkes i Tarmen;
hertil kræves Mavesaftens
Indvirkning, efter at de er
fortærede af det samme ell.
et andet Individ. Det er
navnlig om Aftenen ved
Sengevarmens Indvirkning, at
Ormene søger ud og ved deres
Vandren ind og ud af
Tarmaabningen fremkalder en
stærk Irritation, og især Børn
kommer da let til at
overføre Æg til Munden, saa de
kan beholde deres Ormelidelse
i mange Aar. Det Besvær, B.
volder, er hyppigst ringe; dog
kan den selv hos Voksne give Anledning til
stærke nervøse Anfald. Endvidere kan den
trænge op i de kvindelige Kønsveje, hvorved
den hos Pigebørn kan give Anledning til farlige
Vaner.
T. K.

illustration placeholder
Børneorm.


Børnepulver (Pulvis Magnesiæ cum Rheo)
bestaar efter den danske Farmakopé af lige Dele
let kulsur Magnesia, pulveriseret Rabarberrod og
Fennikeloliesukker. B. er frisk tilberedt gulligt,
men bliver ved Indvirkning af Luftens
Fugtighed snart rødligt. B. benyttes udrørt i Vand ell.
Mælk som afførende og syrebindende Middel til
spæde Børn i en Dosis af 0,3—0,5 gr (c. 1/3
Teskefuld).
E. K.

Børnerim ell. rettere Børnevers,
Smaavers i Alm. uden Forfatternavn og Titel, Gaader,
Remser o. s. v., der faktisk særlig er slaaet an
hos Børn og udmærker sig ved visse
Ejendommeligheder. De opstaar uvilkaarligt, i
Barnekamret og paa Legepladsen, lever en Tid og
forsvinder, men der er en Stamme af gl.
Børnevers, der, udbredte over hele den
gotisk-germanske Verden, Skandinavien, Storbritannien
og Tyskland, har holdt sig gennem
Aarhundreder. Typen er overalt en trefodet Trokæ (Eks.:
»Ride, ride Ranke, Hesten hedder Blanke«), der
saa kan varieres paa mange Maader, blot med
Agt paa Accenttallet. Naar denne Form har
holdt sig trods Sprogenes modsatte Tendens
i rytmisk Henseende, deres Overgang til den
stigende Rytme, maa det forklares ved en
psykologisk Aarsag, »nemlig den Forkærlighed,
hvormed Børns nyvakte Taktsans kaster sig
over de mest markerede, mest sluttede og
derfor mest monotone Rytmer, og disse
Egenskaber besidder den trefodede Trokæ fortrinsvis
fremfor alle andre Versformer« (E. v. d. Recke).
I de anførte Landes Litt. findes der særlige
Samlinger af saadanne B., f. Eks. Percy Society,
Engl. poetry
(Bd IV), Nursery rhymes; J.
Krohn
, »Børnerim« (Kbhvn 1885). (Litt.:
Green, History of nursery rhymes [London
1899]).
Cl. W.

Børnerov, se Barnerov.

Børnesange, mindre Sange og Viser, der,
saavel hvad Tekst som Musik angaar, baade i
Indhold og Form er afpassede efter Barnets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free