Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 451 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børresen, Hans Peter, dansk Missionær i Santhalistan, (1825-1901) - Børresen, norsk Familie, hvortil hører: - 1) Erik Andreas, Legatstifter (1785-1860) - 2) Urban Jacob Rasmus, Søofficer, Industrimand, (1857- ) - Børs, hvor Købmænd, o. s. v. samles for at afslutte Vareforretninger, Befragtningsaftaler ell. Pengetransaktioner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har yderligere fastslaaet hans kunstneriske
Position og stillet ham paa en fremtrædende Plads
bl. de yngre Komponister. Hans Produktion
omfatter hovedsageligt store Orkesterværker og
Kammermusik, Symfoni Nummer 2
(Musikforeningen), Episoden »Thor kører til Jotunheim«
(Dansk Koncertforening), Ouverturen
»Normannerne«, en Violin-Koncert med Orkester. Af
Kammermusik mærkes en Strygesekstet, to
Strygekvartetter, en Piano- og Violin-Sonate
samt forsk. Klaverstykker og Sange.
A. H.

Børresen, Hans Peter, dansk Missionær i
Santhalistan, f. 29. Novbr 1825 paa
Christianshavn, d. 23. Septbr 1901, lærte i sin Ungdom
Smedehaandværket og drog 1852 til Berlin. Her
oplevede han
en religiøs
Vækkelse, og
her traf han
Caroline
Hempel, som han
1855 ægtede.
Hun var
grebet af
Missionstanken,
og hun vandt
B. for den.
De meldte sig
hos det
Gosner’ske
Missionsselskab,
som 1864
sendte dem til
Indien. De
traadte dog snart ud
af Selskabet, og
efter forgæves Henvendelse til det da.
Missionsselskab begyndte de sammen med Nordmanden
Skrefsrud 1867 en Missionsgerning bl.
Santhalerne. 1869 grundlagdes den første Station
Ebenezer, og Arbejdet skred støt fremad. B.’s
barnlige Fromhed og store Arbejdsiver vakte
efterhaanden Opmærksomhed, og da han 1876—77
besøgte Danmark, vandt Hedningemissionen og
ikke mindst B.’s egen Missionsgerning gennem
hans Forkyndelse Indgang hos mange. Under
dette Besøg blev B. præsteviet af Martensen.
Atter 1889 var B. i Europa. B.’s og Skrefsrud’s
Missionsværk hører til det betydeligste, som er
udgaaet fra Norden, En stor Støtte havde B. i
sin Hustru, som tog sig af Kvinderne og
Skolegerningen. Se i øvrigt
Santhalmissionen. (Litt.: L. Hertel, »Den nordiske
Santhalmission« [Kbhvn 1884]; N. Dalhoff, »Den
nordiske Santhalmission« [1892]).
A. Th. J.

H. P. Børresen.

Børresen, norsk Familie, hvortil hører:

1) Erik Andreas, Legatstifter
(1785—1860), var under Krigen 1814 Maanedsløjtnant
og Chef for en Kanonjolle, senere Købmand og
Skibsreder i Drammen, hvis
Stortingsrepræsentant han var 1827 og 1845. Han testamenterede
over 600000 Kr til Oprettelse af »Erik B.’s
Stiftelse« for forældreløse Børn i Drammen samt
til Legater for ugifte Damer. Børnestiftelsen,
der nu har en Kapital paa adskilligt over 1 Mill.,
underholder og opdrager i de senere Aar c. 100
Børn, hvoraf omkr. Halvdelen i et særligt for
dem opført Børnehjem.


2) Urban Jacob Rasmus, Søofficer,
Industrimand, foreg.’s Brodersøns Søn, f. i Drammen
26. Juni 1857, Søofficer 1879, gennemgik den
milit. Højskole 1882—84, tjenstgjorde indtil 1889
ved Torpedovæsenet, hvor fl. tekn. Opfindelser
af ham kom til Anvendelse, studerede 1886
Elektroteknik ved Højskolen i Charlottenburg, var
nogle Aar Lærer i Artilleri og Torpedovæsen
paa Hortens Søkrigsskole og 1894—96 Bestyrer
af Kria Sømandsskole. Udnævnt til Kaptajn 1894
knyttedes han som tekn. Konsulent til
Forsvarsdepartementets Marineafdeling og blev 1899
Kontreadmiral og Chef for Admiralstaben.
Under Unionskrisen 1905 kommanderede B. den
for Skagerrakfeltet udrustede Flaadeafdeling.
Som Følge af visse Dispositioner ved denne
Anledning udviklede der sig en allerede tidligere
ulmende, bitter Strid mellem ham og den
kommanderende Admiral Chr. Sparre, den saakaldte
»Admiralstrid«, der først bragtes til Ende ved en
1909 af Stortinget nedsat Voldgiftsret, hvis
Afgørelse bevirkede, at B. søgte Afsked fra aktiv
Tjeneste og helt gik over i privat Virksomhed.
Han var imidlertid blevet en af Norges
fremtrædende Industrimænd, idet han efterhaanden
var med i Grundlæggelsen og Ledelsen af en
Række af Landets største Industriforetagender,
bl. a. »Norsk hydro-elektrisk
Kvælstofaktieselskab« (Kapital 80 Mill. frc.), Vamma
Fossekompagni, Hardanger Jern- og Staalværk, Evje
Nikkelværk, Kristianssands
Nikkelraffineringsværk, »Aktieselskabet Norsk Elektrolytisk
Kobberekstraktion«. B. har udfoldet et omfattende
Forfatterskab paa forsk. Omraader. Foruden
tekn. og sømilitær-videnskabelige Afh., navnlig
i »Norsk Tidsskr. f. Sjøvæsen«, og en Mængde
Indlæg i Dagspressen, har han af Bøger
offentliggjort bl. a.: »Tordenskjold. En
Karakterstudie« (1901), »En Brist i Karakteren. Novelle«
(1902), »Eventyr« (1903), »Med Kong Oscar
nordenfor Polarcirkelen« (1904), samt en
populær Fremstilling af »Den russ.-jap. Krig« (I—III,
1904—05).
K. V. H.

Børs. I de fleste større Handelsstæder findes
et ell. fl. Forsamlingssteder, hvor Købmænd,
Mæglere, Redere, Skippere, Bankierer o. s. v.
— som oftest daglig — samles for at afslutte
Vareforretninger, Befragtningsaftaler ell.
Pengetransaktioner. Saavel Stedet, hvor
Sammenkomsten finder Sted, som selve Forsamlingen kaldes
B. (tysk Börse, eng. Exchange, fr. Bourse). Fra
de alm. Markeder adskiller B. sig derved, at
Forretningen paa B. som Regel afsluttes i
generelt bestemte Varer. I Sammenhæng hermed
er selve Varen almindeligvis ikke til Stede paa
B. Til at være Genstand for Forretninger paa
B. egner sig derfor særlig de Ting, der er i
Besiddelse af den Egenskab, at enten selve
Varebetegnelsen ingen Tvivl tilsteder om Varens
Art og Kvalitet, ell. at de kan forhandles efter
Prøve ell. efter faste Børsusancer. Disse
Betingelser tilfredsstilles navnlig af Penge og
Pengeeffekter (Veksler, Obligationer, Aktier) og
dernæst af Varer som f. Eks. Korn, Mel,
Bomuld, Kolonialvarer, Kul, Metaller og Petroleum.

Regelmæssige Sammenkomster af Købmænd
forekom allerede i Middelalderen, og Stødet til
dem udgik fra Gilderne og Handelslavene. Egl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>