- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børs, hvor Købmænd, o. s. v. samles for at afslutte Vareforretninger, Befragtningsaftaler ell. Pengetransaktioner. - Børs, Christian, norsk Filantrop og Donator (1823-1905) - Børsen, se Kjøbenhavns Børs. - Børsen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - Børseskognen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt - Børskammer er i nogle Lande Betegnelsen for det Udvalg af Købmænd, der forestaar Bestyrelsen af Børsens indre Anliggender. - Børspapirer, se Børseffekter. - Børsskat er en særlig Skat, der opkræves af saadanne Værdiomsætninger, der foregaar paa Børsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Del er berettigede, navnlig naar man ser paa
Spekulationens Udskejelser, det egl. Børsspil,
overser Angriberne dog ofte
Terminsforretningernes økonomiske Bet. og Nytte. Paa den
anden Side ligger den store Fare ved
Terminsbørserne deri, at de indbyder til vildt Børsspil
og dels gør det muligt for Personer, der
mangler ethvert Kendskab til de Varer, hvorom
Forretningerne drejer sig, at deltage deri, dels
giver Anledning til, at Folk engagerer sig i
Spekulationer, hvis Risiko langt overstiger deres
Formue. Da Terminsforretninger foregaar ved
Underskrift paa Slutsedler affattede efter
bestemte Børsusancer, kræver Afslutningen af
Forretningen ikke ringeste Varekendskab, og da
man kan afslutte Forretningerne uden andet
kontant Udlæg end det Depot, der kræves af
Likvidationskasser ell. Kommissionærer, og som
kun udgør en Brøkdel af Købs- ell.
Salgssummen, giver dette Anledning til, at Folk gør
Forretninger, der drejer sig om Summer, som
mange Gange overstiger de Pengebeløb,
hvorover de raader, hvorved selv et lille Kurstab
kan sluge hele deres Formue og mere til. I
moralsk Henseende ligger Faren deri, at den
lette Adgang til Spekulation i en overordentlig
Grad stimulerer Spillesygen, hvilket Forhold
yderligere udvikles ved, at der ofte eksisterer
en Klasse af Kommissionærer og Agenter, hvis
Hovedvirksomhed bestaar i, ved lokkende
Fremstillinger og Prospekter at forlede Privatfolk til
at deltage i Terminsspekulationer. (Litt.: C.
Hage
, »Haandbog i Handelsvidenskab«; R.
Siegfried
, »Die Börse und die
Börsengeschäfte« [1887]; Ehrenberg, »Die
Fondsspekulation und die Gesetzgebung« [1908] og
»Das Zeitalter der Fugger« [1910]; Obst, »Geld-,
Bank- u. Börsenwesen« [1908]. Angaaende Litt.
om Terminshandel se denne Artikel).
(E. M.) C. Th.

Børs, Christian, norsk Filantrop og
Donator (1823—1905), udvandrede som ung til
Amerika, hvor han ved fremragende Dygtighed som
Forretningsmand skabte sig en betydelig
Formue. 1878 trak han sig tilbage fra
Forretningerne, men vedblev at være norsk og sv.
Generalkonsul i New York indtil 1888, da han flyttede
til Paris. B. blev sin Fødeby Bergens Velgører
i stor Stil ved rige Gaver og Legater til dens
Museum, Bibliotek, Billedgaleri o. a. B.’s
Hustru Anna Cathrine Elisabeth, f. Collett
(1832—1915), testamenterede ved sin Død største Delen
af sin betydelige Formue til velgørende og
kirkelige Formaal.
K. V. H.

Børseffekter ell. Børspapirer er et
Fællesudtryk for de Værdipapirer, der er
Genstand for Kursnotering og Omsætning paa
Børsen, altsaa navnlig forsk. Obligationer og Aktier
<se Børs).
(E. M.). C. Th.

Børsen, se Kjøbenhavns Børs.

Børsen, Herred, Strinden og Selbu
Fogderi, Søndre Trondhjems Amt, (1910) 1405 Indb.
Dette Herred, der omfatter B. Hovedsogn,
ligger paa Næsset mellem Gulosen og
Ørkedalsfjorden. Den ydre Del er aaben mod Fjorden,
medens den indre, sydlige Del er bjergfuld,
skønt uden større Højder. Det dyrkbare Terrain
findes kun i Dalførene, og navnlig er Børselvens
og den nedre Del af Viggaelvens Dalføre godt
opdyrkede. Grøden trues dog ofte af den kolde
Havguse og den skarpe Nordenvind. Skoven er
kun ringe, og heller ikke Græsgangene er af
særlig Bet. Antagen Indtægt for 1910 174000 Kr.,
Formuen 1444000 Kr. Herredets Areal er 62 km2.
(J. F. W. H.). M. H.

Børseskognen [-skågnən], Herred, Strinden
og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt,
(1910) 1237 Indb., ligger S. f. Børsen, hvortil det
er Anneks. Aldeles udestængt fra Havet ligger
B. Herred med sin væsentligste Bebyggelse
omkring Søerne Lougen, Malmen og en Del
af Aanøjen. Herredet er væsentlig en
Skovbygd, men Agerbrug drives dog i stor
Udstrækning. Af Gaarde kan mærkes Einar
Tambarskælver’s gl. Herresæde Husby, som endnu er
Herredets største Gaard, Veje fører til Børsen,
Ørkedalen og Guldalen og S. over til Højlandet.
Antagen Indtægt for 1910 126000 Kr., Formue
1150000 Kr. Herredets Areal er 129 km2, hvoraf
7 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.

Børskammer er i nogle Lande Betegnelsen
for det Udvalg af Købmænd, der forestaar
Bestyrelsen af Børsens indre Anliggender.
(E. M.). C. Th.

Børspapirer, se Børseffekter.

Børsskat er en særlig Skat, der opkræves af
saadanne Værdiomsætninger, der foregaar paa
Børsen, ell. af visse dermed beslægtede
Forretninger. Som Bestanddele af B., hvis Ordning i
de enkelte Lande, hvor Skatten bestaar,
varierer en Del, kan nævnes Skat paa Emission af
Aktier, Obligationer, Handel med Penge,
Værdipapirer og Varer (de sidste solgte paa Børsen
ell. i børsmæssig bestemte Partier). En B.
findes f. Eks. i Østerrig, Tyskland, Frankrig og
Italien. I Tyskland er Varehandelen optaget
som Led i Rigsstempelloven af 3. Juli 1913
sammen med Effekter. En lgn. Ordning gælder i
Frankrig. I Sverige er der efter Loven af 6.
Novbr 1908 (ændret ved Lov af 15. Aug. 1913)
en Skat paa Omsætning af Aktier og
Obligationer. I Danmark forelagde Regeringen under 6.
Oktbr 1915 et, til Dels efter sv. Forbillede
udarbejdet, Lovforslag om Indførelse af en særlig
Stempelafgift, der dog kun er bestemt til at
omfatte Aktier o. l. Værdipapirer, derimod ikke
Obligationer. Under 20. Decbr 1915 er Forslaget
i noget ændret Skikkelse blevet Lov, der traadte
i Kraft 1. Jan. 1916. Efter denne Lov betales der
ved Overdragelse af Aktier o. l. Værdipapirer en
Afgift af 40 Øre for hvert 200 Kr ell. Del deraf,
saaledes at Skatten ved Køb beregnes af den
betingede Købesum, ved Bytte efter samtlige
overdragne Papirers Værdi. Skatten udredes
ved Stempling af den skriftlige Opgørelse, der
er obligatorisk, og for hvis Oprettelse der i
Loven gives nærmere Regler. Kontrollen sker
gennem et i Anledning af Loven oprettet særligt
Kontor under Skattedepartementet, og
Veksellererne er pligtige til at føre Kontrolhæfter,
der efter Begæring af Tilsynsmyndighederne
skal overlades disse til nærmere Undersøgelse.
For Overtrædelse af Loven er fastsat Bødestraf.
Loven indeholder tillige en Bestemmelse,
hvorefter Stempelafgiften ved Udstedelse af Aktier
forhøjes til 1 %.
C. T.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free