Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes talrigste og vigtigste Gruppe - Børster (zool.), se Haar. - Børster (bot.) er - 1) et stift, uigennemsigtigt, ved Grunden ofte noget udvidet Haar - 2) den Stilk, som hos Mosserne bærer Sporehuset. - Børster, - 1) Svinebørster, faas mest af Tamsvinet og er en meget vigtig Handelsvare - 2) se Børstenbindervarer. - Børstesvin (Centetidæ), en lille Pattedyrfam., henhørende til Insektædernes Orden - Børstetand, pragtfuldt farvet, tropisk Fiskeslægt af Skælflnnefiskenes Fam. - Børsvoldgift, se Voldgift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedlappen har 4 Øjne, 2 Tentakler og 2 tykke
Palper, Svælget har 2 skarpe Kæber. Nereis
diversicolor er alm. i Vaderne, hvor den graver
Gange sammen med den lille, Amfipod
Corophium. Amphinomidæ ligner Nereiderne, men
mangler Kæber i Svælget. Børstefødderne er
forsynede med hule, giftfyldte Børster, der let
brister ved Berøring; de lever mest i Troperne og
er meget frygtede. Til Skælryggene
(Aphroditidæ) hører bl. a. Guldmusen,
(Aphrodite aculeata), hvis Ryg er dækket med en lang
Haarfilt, skinnende i alle Farver. Alciopidæ er
fritsvømmende, glasklare Former, paa Hovedet
forsynede med 2 meget store Øjne.
Myzostomerne er smaa, skiveformede Polychæter, der
snylter paa Pighude. Til en anden Afdeling
hører Sandormen (Arenicola marina) uden
Øjne, Kæber og Hovedvedhæng. De forsk. Fam.
af Rørorme, f. Eks. Sabellidæ og Serpulidæ, har
faa ell. ingen Gæller, men Respirationen kan da
overtages af de talrige traad- ell. fjerformede
Tentakler paa Hovedet; den lille Spirorbis
danner et sammenrullet Kalkrør, der ligner et
Sneglehus og er meget alm. paa Tangblade.
Oligochæterne har en ganske lille Hovedlap
uden Vedhæng, Hovedet er i det hele meget
reduceret; Kæber mangler, Øjne ligeledes ofte.
Regnormen f. Eks. er trods dette dog ikke
ufølsom for Lyset, men har særlige lysfølsomme
Celler spredte over hele Legemet. Parapodier
mangler, og Børsterne sidder lige i Huden; hos
Regnormen 8 paa hvert Led i 4 Grupper paa 2.
Enkelte snyltende Former er ganske børsteløse;
Oligochæterne er tvekønnede; Kønsorganerne
sidder kun i faa Led; Ægge- og Sædstokke er
tydeligt udviklede Organer; Kønsstofferne
bringes ofte til Modenhed i særlige Ægge- og
Sædbeholdere. De udføres ikke som hos
Polychæterne gennem Segmentalorganerne, men ad
særlige Udførselsgange. En Forvandling finder
ikke Sted. Oligochæterne lever i Ferskvandets
Dynd ell. i Jord og ernærer sig i Reglen af de
organiske Dele deri; enkelte lever parasitisk,
saaledes Branchiobdella paa Flodkrebsens
Gæller. I Jord lever Regnormen (s. d.). I
Ferskvand Naiderne, smaa Former, ofte med
Øjne.
Rester af B. kendes allerede fra den siluriske
Formation; andre formodede Aftryk er
tvivlsomme (Nereites), er snarere kun Spor i Stenen
efter forsk. Havdyr. (Litt.: E. Ehlers, »Die
Borstenwürmer«, 1—3 [1864 og 68];
Levinsen, »System. geogr. Oversigt over de nordiske
Annulata« [Vidensk. Meddel. Naturh. Foren.
1882 og 1883]).
T. K.
Børster (zool.), se Haar.
Børster (bot.) er 1) et stift, uigennemsigtigt,
ved Grunden ofte noget udvidet Haar (f. Eks.
Valmue-Arter, Kulsukker, Hjulkrone); 2) den
Stilk, som hos Mosserne bærer Sporehuset.
V. A. P.
Børster, 1) Svinebørster, faas mest af
Tamsvinet og er en meget vigtig Handelsvare,
der især kommer fra det nordlige og østlige
Europa, idet de Haar, der kommer fra
Sydvesteuropa, ikke er særlig lange og elastiske,
saaledes at de kun kan bruges til mindre Pensler
og blødere Børster. Efterhaanden som Avlingen
af Racesvin breder sig, bliver imidlertid de gode
B. vanskeligere at faa, og f. Eks. England
producerer nu saa at sige slet ikke B. Frankrig
kun saadanne af ringere Kvalitet, og selv
Amerika maa indføre B. fra Europa, hvor de bedste
faas fra Rusland, Polen og Rumænien. Man
skelner mellem tam og vild, Vinter- og
Sommer-, levende og død Vare (d. v. s.
B. af slagtede ell. selvdøde Svin) og foretager i
øvrigt ogsaa en Sortering efter Voksestedet paa
Dyret (Kam-B. fra Nakke og Ryg er de bedste)
og efter den Maade, hvorpaa Haarene er tagne
af Skindet, idet en Afhaaring med Kalk
forringer Værdien. Efter at Uldhaarene er fjernede
ved Kæmning, og B. yderligere er sorterede
efter Længde, Stivhed o. s. v., renses de og bleges
med Svovlsyrling, undertiden ogsaa med
Brintperoxyd, hvorefter de B., der ikke lader sig
blege tilstrækkelig, som Regel farves.
K. M.
2) se Børstenbindervarer.
Børstesvin (Centetidæ), en lille Pattedyrfam.,
henhørende til Insektædernes Orden,
udelukkende hjemmehørende paa Madagaskar; de
minder i Ydre mere ell. mindre om Pindsvin, med
hvilke de i øvrigt ikke er nærbeslægtede; de har
dog længere Krop end disse. Kraniet mangler
altid Kindbue. Den bedst kendte Art er
Tenrek’en (Centetes ecaudatus; se Fig.), den
største af alle nulevende Insektædere; Øjnene smaa,
Ørene korte, og ydre Hale mangler ganske.
Haarklædningen er børsteagtig, paa Siderne af
Halsen, paa Baghovedet og i Nakken bliver
Børsterne til bøjelige Pigge, straagule med mørke
Ringe. Tenrek’en er 30—40 cm lang, Hovedet er
næsten en Trediedel heraf. Fra Madagaskar er
den indført paa Mauritius, Bourbon og Réunion;
lever i Huler i Jorden, hvor den ligger i Dvale i
den tørre Tid; dens Føde er Insekter,
Regnorme, Firben o. l. Det er et trægt, ubehændigt
Dyr, let at fange, skattet af de Indfødte for
Kødets Skyld. Den er vistnok det frugtbareste
Pattedyr, idet Hunnen føder indtil 21 Unger ad
Gangen; 12 Par Patter; Ungerne har hvide,
stive Pigge ned ad Ryggen, men disse mistes
hos de Voksne. — Nærbeslægtet er den lille
mere korthovede Ericulus setosus, der helt i
Ydre ligner et lille Pindsvin, med hele Ryggen
besat med stive, brune og gule Pigge; dog kan
den næppe som Pindsvinet rulle sig
fuldkomment sammen.
R. Hg.
 |
| Børstesvin (Tenrek). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
