- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
460

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bötel, Heinrich, tysk Operasanger (Tenorist), (1854- ) - Bøttepapir, se Papir. - Böttger, Adolf, tysk Digter og Oversætter (1815-70) - Böttger, E. C. A., se Rose. - Bøttger, Frederik Christian, da. Arkitekt, (1838- ) - Böttger (fejlagtig Böttcher), Johan Friedrich, Opfinder af det europæiske Porcelæn, (1682-1719) - Bötticher, Johannes Gottlieb de, da. Læge (1677-1762) - Bötticher, Karl Heinrich, tysk Statsmand (1833-1907) - Böttiger, Carl Vilhelm, sv. Digter, Litteraturhistoriker og Sprogmand (1807-78)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Droskekusk; paa Foranledning af Stadtteatrets
Direktør, Pollini, blev hans Stemme uddannet,
og 1883 debuterede han som Lionel i »Martha«.
Siden den Tid har han været fast knyttet til
Hamburgs Opera, samtidig med at han er
optraadt som Gæst ved forsk. andre tyske Scener;
hans dram. og mus. Intelligens staar dog
langtfra paa Højde med hans ypperlige
Stemmemidler. I Sommeren 1891 gav han Koncerter i
Kbhvn.
S. L.

Bøttepapir, se Papir.

Böttger, Adolf, tysk Digter og Oversætter
(1815—70), studerede i sin Fødeby Leipzig og
viede sit Liv til Litt. Med en Oversættelse af
Byron’s samtlige Værker 1840 grundlagde han
sit Ry som Oversætter. Medens hans Gengivelse
af Shakespeare faldt mindre heldig ud, vandt
hans Oversættelser af Pope’s, Goldsmith’s,
Milton’s og Ossian’s Digtninge stor Anerkendelse.
Som original Digter har han forsøgt sig baade i
Drama (»Agnes Bernauer«), Lyrik og
Eventyrdigte. Hans »Ges. Dichtungen« udkom i 6 Bd
1889.
C. B-s.

Böttger, E. C. A., se Rose.

Bøttger, Frederik Christian, da.
Arkitekt, f. 9. Marts 1838, er oplært som Murer og
har besøgt Kunstakademiet; hans udøvende
Virksomhed som Arkitekt falder i Kbhvn:
Toldbodbygningen (sammen med V. Dahlerup), Frk.
Zahle’s Skole, Ballin’s Ejendom i
Nørrevoldgade, Nørrebrogade 44, Grosserer Adolph’s
Ejendom, Slotsholmsgade 16 (1894) o. m. a. Han var
i en Aarrække Lærer i borgerlig Bygningskunst
ved Teknisk Skole og har opført henved 1000 af
Byggeselskabets Arbejderboliger.
(E. S.). C. B-r.

Böttger (fejlagtig Böttcher), Johan
Friedrich
, Opfinder af det europæiske Porcelæn, f.
1682 i Schleiz, d. 1719. Hans Fader var
Møntguardein. 16 Aar gl kom han i Apotekerlære i
Berlin. B. kastede sig som saa mange af hans
Samtidige over Studiet af den mystiske Verden,
der skulde aabne ham Gemmerne for Alverdens
Skatte, ɔ: Alkymien. Der gik hurtigt Ry af hans
Evner, og Kurfyrsten August den Stærke, der
var i stor Pengetrang, lod ham under milit.
Bevogtning føre til Dresden, hvor han i et
Laboratorium paa Slottet skulde udøve sin hemmelige
Kunst til Fordel for Majestæten.

Medens tidligere Forskere, særlig Engelhardt,
i sit omfangsrige Værk (udg. 1837), har skildret
B. som en halvkomisk Figur, en »Vindbeutel,
Charlatan, forløben Apotekerdreng« m. m., der
kun skyldte et rent Tilfælde sin Opfindelse og
Berømmelse, er senere Forskere, særlig Ernst
Zimmermann, den nuv. Direktør for det
keramiske Museum i Dresden, kommet til den
modsatte Anskuelse og hædrer ham og hans
Opfindelse af Porcelænet i sit betydningsfulde
Værk: »Die Erfindung und Frühzeit des
Meissner Porzellan«, Berlin 1908. Hvorom alting er,
saa opfandt B. det første (røde) Porcelæn 1709.
At et Tilfælde har spillet ham Porcelænets
væsentlige Bestanddel, Kaolinen, i Hænderne, er
jo ikke udelukket, men at vurdere dette
Tilfældes Bet. og benytte det, er jo netop Mandens
Genialitet, og dertil maa man ikke glemme, at
han senere opfandt Glasuren og hele
Fabrikationsmetoden med den vanskelige Brænding,
hvortil der hører adskillig mere aandelig og
praktisk Begavelse, end et Tilfælde kan bringe.
Efter Opfindelsen af Porcelænet indrettede
Kurfyrsten 1710 en Fabrik i sit Slot Albrechtsburg
i Meissen. Det røde (böttgerske) Porcelæn var
en Art Stentøj, der dels slibes og poleres, dels
glaseres og dekoreres med Emailler, Guld etc.,
men allerede 1713 frembringer B. det ægte,
hvide gennemsigtige Porcelæn, og han
udnævnes nu til Direktør (stadig som Fange) for den
første europ. Porcelænsfabrik, hvor han forblev
til sin alt for tidlige Død.

For en moderne Keramiker er det ufatteligt,
at en enkelt Mand i kun 10 Aar, foruden at
skabe en ny og ganske ukendt Fabrikation,
kunde bringe den — trods stadig Pengetrang —
til en Fuldkommenhed, som af alle Kendere er
beundret og i mange Henseender uopnaaet.
Arn. K.

Bötticher, Johannes Gottlieb de, da.
Læge (1677—1762), f. i Pommern, tog
Doktorgraden 1705 i Kbhvn ved en Afh. om Pest. Han
havde allerede da praktiseret nogle Aar i
Helsingør, men forblev i Kbhvn efter 1705. Under
den store Pestepidemi 1711 synes han at have
været en meget nidkær Læge, og han udgav
senere en Beskrivelse af Epidemien. P. Gr. a.
hans store Indbildskhed og ubehagelige Væsen
lykkedes det ham aldrig at faa Praksis, og han
døde i stor Fattigdom. Meget kendt er en Klage
fra ham (1735) over Kvaksalvere og Barberer.
G. N.

Bötticher [↱bötiкər], Karl Heinrich,
tysk Statsmand (1833—1907), ansattes 1869 i det
preuss. Indenrigsministerium og forfremmedes
allerede 1872 til foredragende Raad. 1873
ombyttede han denne Stilling med Posten som
Landdrost i Hannover, blev 1876
Regeringspræsident i Slesvig og 1879 Overpræsident i Prov.
Schleswig-Holstein. Som Rigsdagsmand for den
anden slesvigske Kreds 1878—79 vandt han
Bismarck’s Tillid, blev 1880 tysk Statssekretær for
det Indre og desuden 1881—90 Rigskansleren
»Stedfortræder«, samt 1888 Vicepræsident i det
preuss. Ministerium. Han havde særlig Del i
Loven om Arbejdernes Alderdoms- og
Invalideforsikring 1889. Han afgik Juni 1897 som
Minister og blev Overpræsident for Prov. Sachsen.
Bismarck’s Tilhængere beskyldte ham for at
have medvirket væsentlig til dennes Fald.
E. E.

Böttiger, Carl Vilhelm, sv. Digter,
Litteraturhistoriker og Sprogmand (1807—78),
studerede i Upsala, hvor han 1845 blev Professor i
moderne Litt., senere tillige i nyere Sprog,
indtil 1867, da han tog sin Afsked, 1847 blev han
sin Svigerfader Tegnér’s Efterfølger i Sv.
Akademien. — B. fremtraadte i Trediverne med fl.
Samlinger lyriske Digte, der vel gjorde Lykke
ved deres velklingende Sprog og deres Frihed for
den fosforistiske Dunkelhed og Svulst, men paa
den anden Side blev angrebet for deres noget
klynkende Sentimentalitet; efter en
Udenlandsrejse blev hans Tone dog friskere og sundere.
Han har skrevet fl. fortræffelige Lejlighedsdigte,
og adskillige af hans Digte er kendte som
Sangtekster (f. Eks. »Tänk någon gång« og »Stilla
skuggor«), endvidere har han forfattet en Del
grundige og velskrevne litteraturhist. Afh., bl. a.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free