Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caceres, Provins i det vestlige Spanien, den nordlige Del af Landskabet Estremadura - Cachar,se Katshar. - cachemire (fr.), se Kashmir. - Cacheo, Gacheu, Fort og Handelsstation i portug. Guinea. - cachet (fr.), Segl, Signet, Stempel; lettres de c. (s. d.). - cachetero, se Tyrefægtning. - Cachiman (fr.), se Anona. - Cachi, Nevado de, sneklædt Tinde i Østcordillererne - Cachoeira, - 1) By i den brasilianske Stat Bahia, 100 km NV. f. Bahia - 2) By i den brasilianske Stat Rio Grande do Sul, ved Jacuhy - Cacholong (Kasholong), en Varietet af Opal. Ordet er ogsaa brugt om Nefrit. - cachou, cachoudé, det fr. Ord for Kateku, er gaaet til at betegne de forsk. Blandinger af adstringerende og vellugtende Stoffer - cachoudé, se cachou. - cachucha, en yndefuld, men yppig sp. Dans i 3/4 Takt, med ell. uden Kastagnetter - Cactaceæ, se Kaktusfamilien. - Cactus, se Kaktusfamilien. - Cacus, opr. vistnok en gl-italisk Guddom, hvis egl. Væsen tidlig gik i Glemme - Cadahalso (ell. Cadalso), José de, sp. Forf. (1741-82) - Cadalso, se Cadahalso, J. - Cadamosto, Alvise (1432-1477), venetiansk Opdagelsesrejsende - Cadaval, Nunho Caetano Alvarez Pereiro de Mello, Hertug af, portug. Statsmand (1799-1838)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optager den største Del af Arealet; Skov findes
kun faa Steder i større Mængde. Den vigtigste
Næringsvej er Kvægavl, særlig med Faar og
Svin; Agerbruget staar ret lavt.
Bjergværksdriften er ubetydelig, skønt der findes forsk.
Malme samt Fosfor. Industri og Handel er
uden Bet. Prov. deles i 13 Distrikter. — Prov.’s
Hovedstad C. ligger 271 km VSV. f. Madrid, 471
m o. H. ved Jernbanen fra Arroyo til Merida i
en frugtbar Dal, der gennemstrømmes af
Floden C. (1910) 17910 Indb. C. har gl. Bymure og
Taarne, et gl. Citadel og en Arena til
Tyrefægtning. C., der driver nogen Industri og
Handel, er anlagt 74 f. Kr. af Romerne under
Navn af Castra Cæcilia.
H. P. S.
Cachar [ka↱t∫a.ə], se Katshar.
cachemire [ka∫↱mi.r] (fr.), se Kashmir.
Cacheo [kə↱∫eu], Cacheu, Fort og
Handelsstation i portug. Guinea.
cachet [ka↱∫æ] (fr.), Segl, Signet, Stempel;
lettres de c. (s. d.).
cachetero [kat∫æ↱tærå], se Tyrefægtning.
Cachiman [ka∫i↱mã] (fr.), se Anona.
Cachi, Nevado de [næ↱vaðå-ðæ-↱kat∫i],
sneklædt Tinde i Østcordillererne ved Grænsen af
Staten Salta og Territoriet los Andes, naar en
Højde af 6000 m. Paa dens Vestside findes et
4320 m højt Pas.
M. V.
Cachoeira [kə↱∫wăirə], 1) By i den
brasilianske Stat Bahia, 100 km NV. f. Bahia, ved
Paraguassu, 60 km ovf. dennes Munding, har med
Forstaden São Feliz c. 20000 Indb., Flodhavn,
Fabrikation af Cigarkasser, Udførsel af
Bomuld, Kaffe og Frugter. — 2) By i den
brasilianske Stat Rio Grande do Sul, ved Jacuhy, er et
vigtigt Handelsdepot for Porto Alegre og har
c. 4500 Indb.
M. V.
Cacholong [ka∫o↱låŋ] (Kasholong), en
Varietet af Opal. Ordet er ogsaa brugt om
Nefrit.
cachou [ka↱∫u], cachoudé, det fr. Ord
for Kateku, er gaaet over til at betegne de
forsk. Blandinger af adstringerende og
vellugtende Stoffer, der i Form af Pastiller ell. smaa
Kugler bruges for at dække over daarlig Lugt
fra Mundhulen, c. indeholder som Regel ikke
Kateku, sjælden andre garvestofholdige Stoffer,
undertiden Trækul, men er oftest en Blanding
af Lakrids ell. Sukker med en Mængde forsk.
Krydderier, æteriske Olier, Mastiks o. a.
K. M.
cachoudé [ka∫u↱de], se cachou.
cachucha [ka↱t∫ut∫a], en yndefuld, men
yppig sp. Dans i 3/4 Takt, med ell. uden
Kastagnetter, udføres af en enkelt Danser ell.
Danserinde til Akkompagnement af Guitarer og
Sang. C. er af langt yngre Oprindelse end
Fandango, Seguidilla o. l., og det var først i 19.
Aarh.’s første Halvdel, at den, indført af
Danserinder af Navn som Fanny Cerito og navnlig
Fanny Elssler, holdt sit Indtog paa de fleste af
Europas store Scener.
S. L.
Cactaceæ, se Kaktusfamilien.
Cactus, se Kaktusfamilien.
Cacus [ell. ↱kakus], opr. vistnok en gl-italisk
Guddom, hvis egl. Væsen tidlig gik i Glemme;
i Rom mentes to Stednavne (C.’s Trappe ved
Palatinerhøjen og C.’s Atrium paa Forum
Boarium) at bevare Mindet om ham. Hos Vergil
o. a. samtidige Forf. er C. en ildspyende Jætte,
Søn af Vulcanus, om hvem der fortælles flg.:
Da Hercules havde bortført Geryones’ Okser,
standsede han paa Hjemvejen til Grækenland
ved Foden af Palatinerhøjen; C. stjal da nogle
af Okserne og trak dem, for ikke at røbes af
Fodsporene, baglænds ind i sin Hule ved
Aventinerhøjen; Hercules kunde ikke opdage
Røveren, men da han med sit Kvæg kom hen i
Nærheden af Hulen, brølede de indespærrede
Okser; derved opdagedes Kvægrovet, Hercules
fældede efter en voldsom Kamp C. med sin
Kølle, oprettede et Alter for Jupiter Inventor (ɔ:
den altopdagende Jupiter) og var til Stede ved
Indvielsen af et andet Alter (Ara Maxima paa
Forum Boarium), der rejstes for ham selv, da
Egnens Beboere fik at vide, at han var Jupiter’s
Søn. Ved Siden af denne Overlevering findes
dog i den antikke Litt. Spor af ældre, helt
afvigende Traditioner.
C. B.
Cadahalso [ka↱ðalså] (ell. Cadalso), José
de, sp. Forf. (1741—82). Efter en omhyggelig
Uddannelse o. fl. Udenlandsrejser blev C.
Officer 1762 og deltog i Felttoget mod Portugal s. A.;
han tjente sig efterhaanden op til Oberst i
Rytteriet. Imidlertid syslede han stadig med Litt.
og sluttede Venskab med mange af Datidens
gode Hoveder, især med Meléndez Valdés, hvis
graciøse Poesi dengang henrev det sp.
Publikum. I samme Stil er de fleste af C.’s Digte:
lette og elegante Anacréónticas og elskværdige
Smaa-Satirer med klassisk-fr. Paavirkning; han
udgav 1773 en Samling pseudonymt. Af
Prosaværker skrev han Satiren Los eruditos á la
violeta, mod litterær Overfladiskhed (1772, under
Navnet Josef Vázquez), og Cartas marruecas, en
Efterligning af Montesquieu’s Lettres persanes,
— den naar langtfra sit Forbillede, men har
gjort megen Lykke hos Forf.’s Landsmænd. De
marokkanske Breve udkom første Gang 1793, 11
Aar efter at C. var faldet for en fjendtlig
Bombe under Gibraltars Belejring; siden er de
udgivne mange Gange. Af C.’s samlede Værker er
en god Udg. udkommet i Madrid 1818 (3 Bd), med
hans Biografi ved Navarrete; nogle Obras
inéditas, ved R. Foulché-Delbosc, i Revue
hispanique for 1894.
E. G.
Cadalso [ka↱ðalså], se Cadahalso, J.
Cadamosto, Alvise (1432—1477), venetiansk
Opdagelsesrejsende, foretog 1455 paa Henrik
Navigators Opfordring en Rejse langs Afrikas
Vestkyst, hvor han opdagede og undersøgte
Floden Gambia. 1456 opdagede han de
Capoverdiske Øer. Efter Henrik Navigator’s Død
vendte han tilbage til Venedig.
C. A.
Cadaval [kəðə↱va£], Nunho Caetano
Alvarez Pereiro de Mello, Hertug af,
portug. Statsmand (1799—1838), hørte til en
Sidelinie af Huset Braganza og blev 1826
Medlem af Regentskabsraadet for Dronning Maria
da Gloria samt Formand for Pairskamret.
Alligevel sluttede han sig til Dom Miguel’s
absolutistiske Bestræbelser, blev 1828
Førsteminister og medvirkede til at omstøde Forfatningen.
Han valgtes derefter til Connetable og førte
1833 Overbefalingen i Lissabon; ved Byens
Indtagelse flygtede han til Frankrig, hvor han døde
5 Aar senere.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
