- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cagots, det hyppigst anvendte Navn for en i det sydvestlige Frankrig levende Folkestamme - cahier (fr.), Hæfte, Notebog. - Cahier, Charles, Madame, f. Sara Jane Layton-W alker, Opera- og Koncertsangerinde - Cahors, By i det sydvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Lot - Cahorsvine, meget fyldige og søde, ofte meget mørke Rødvine fra Egnen om Cahors - Cahours, Auguste André Thomas, fr. Kemiker, (1813-1891) - Cahu, Théodore, fr. Forf., kendt under Navnet Théo-Critt, (1854- ) - Caicos-Øerne, se Turks-Øerne. - Cail, Jean François, fr. Industridrivende (1804-71) - Caïlcedrabark, se Mahognitræ.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfølgelserne i Beg. af 13. Aarh. I Middelalderen
behandledes C. som fredløse Skabninger og maatte som
Kendetegn bære en Æggeskal ell. et rødt Stykke
Tøj hæftet paa Klædningen; først ved
Revolutionen fik de 1793 samme Rettigheder som andre
Franskmænd; men Fordommen mod dem har
desuagtet holdt sig indtil vore Dage. Man tillagde
tidligere C. et ejendommeligt ydre Racepræg og
sammenblandede dem ofte med Kretinerne.
Efter de foreliggende meget afvigende Skildringer
af C. maa man antage, at der er forsk. Typer
imellem dem, som i det hele svarer til de
andre i Frankrig levende Racer, og navnlig er det
en Misforstaaelse, at de, som det alm. hedder,
udmærker sig ved runde Øren uden Flip.
S. H.

cahier [ka↱je ell.- ↱jæ] (fr.), Hæfte, Notebog.

Cahier [ka↱je ell. -↱jæ], Charles, Madame,
f. Sara Jane Layton-Walker,
Opera- og Koncertsangerinde, f. i Nashville i Tennessee,
stammer paa fædrene Side fra skotsk, paa
mødrene Side fra fr. Adel, og er ved sit Ægteskab
blevet sv. Statsborger. Som 14aarig ung Pige
begyndte hun at synge i Kirker, studerede
derefter hver Sommer hos de bedste Lærere i
Europa — bl. a. hos Brahms og Amalia Joachim
— og blev snart en søgt Oratorie- og
Koncertsangerinde i Amerika. Coquelin den Æ., der
hørte hende her, opmuntrede hende — trods
Forældrenes Modstand — til at gaa til Scenen.
Hun gik i Lære hos Jean de Reszké i Paris, og
paa Operaen i Nizza debuterede hun som
Orfeus, sang derefter paa Hofoperaen i
Braunschweig Amneris og Carmen, var senere en Tid
lang fast knyttet til Operascenerne i Wien og
München, men har derefter optraadt som Gæst
paa alle de store Scener i Europa og Amerika,
ligesom hun hører til vor Tids mest
fremragende Koncertsangerinder. 1915 optraadte hun paa
det kgl. Teater i Kbhvn som Carmen og
Amneris i »Aïda«.
S. L.

Cahors [ka↱å.r], By i det sydvestlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Lot og
Arrondissementet C., tidligere i Landskabet Quercy,
ligger paa højre Bred af Lot paa en Halvø,
der dannes af Floden, er Knudepunkt paa
Orléansbanen og har (1911) 13650 Indb. Byen, der
bestaar af en øvre Del med smaa snævre,
krogede Gader og en mere regelmæssig bygget
nedre Del, har fl. interessante Bygninger fra
Middelalderen, deriblandt en fra 12. Aarh.
stammende romansk Domkirke, St Étienne, der er
bygget paa Ruinerne af et rom. Tempel, og
Broen Valentré med Forsvarstaarne; der findes
Statuer af Fénélon, som studerede her, og Léon
Gambetta, hvis Fødeby C. er. C. er Garnisonsby
og Sæde for Præfekten, en Biskop og en
Handelsdomstol; af Læreanstalter findes et Lyceum,
et kommunalt Collège og et Lærerseminarium;
det 1321 af Pave Johan XXII (som er født her)
stiftede Univ. blev 1751 slaaet sammen med
Toulouses. Byen har en Del Industri, især i Uld,
Læder og Lervarer, betydelig Vinavl
(Cahorsvine) og Handel med Vin, Trøfler, Nøddeolie og
Tobak. C. er en gl keltisk By, Divona, saaledes
kaldet efter en hellig Kilde i Nærheden, senere
betegnet med Navnet Cadurcum, Hovedstad for
den galliske Stamme Cadurci; i Romertiden var
den en af Aquitaniens Hovedstæder, og der
findes endnu Levninger af et Amfiteater og nogle
Bade (Porte de Diane). Fra Freden i Bretigny
1360 til 1428 var den i Englændernes Eje.
G. Ht.

Cahorsvine [ka↱å.r-], meget fyldige og søde,
ofte meget mørke Rødvine fra Egnen om
Cahors; de mørke, saakaldte sorte, C. bruges især
til Forskæring af lette Bordeauxvine.
K. M.

Cahours [ka↱u.r], Auguste André
Thomas
, fr. Kemiker, f. i Paris 2. Oktbr 1813, d.
smst. 17. Marts 1891. Han virkede der som
Examinateur de sortie og fra 1871 som Prof.
ved École polyt. samt som Møntguardein. C.
har særlig beriget den organiske Kemi med
mangesidede Undersøgelser, saaledes maa
nævnes hans Arbejder over Fosforpentakloridets
Indvirkning paa organiske Syrer, en Reaktion,
der senere er blevet anvendt i forsk.
Retninger, navnlig hvor det gælder om at erstatte
Radikalet Hydroxyl ell. Ilt med Klor; endvidere
hans Arbejder over metalorganiske Forbindelser,
hans Fremstilling af Thioamiderne, hans
Undersøgelse over organiske Antimonforbindelser
og hans Paavisning af, at Amylalkohol, der
udskilles af Fuselolie, er en med den alm. Alkohol
analog Forbindelse. C. har (Paris 1875—78) udg.
en omfangsrig Lærebog i alm Kemi.
(O. C.). R. K.

Cahu [ka↱y], Théodore, fr. Forf., kendt
under Navnet Théo-Critt, f. 1854 i
Beaugency (Loiret). C. besøgte Militærskolen i
Saint-Cyr og Kavaleriskolen i Saumur, blev Løjtnant
og Ordonnansofficer hos Krigsministeren, men
tog sin Afsked for helt at hellige sig
Forfattervirksomheden. En hel Række af hans Bøger
beskæftiger sig med Militærlivet og røber hans
tysk-fjendtlige Sindelag; af denne rige
Produktion kan nævnes: Nos farces à Saumur (1882),
Le 13e cuirassiers (1882), La Colonelle Durantin
(1884), Les loisirs d’un hussard (1885), Journal
d’un officier malgré lui
1873—85 (1885), Le
régiment où l’on s’amuse
(1886), Chez les
Allemands
(1887), L’Europe en armes en 1889
(militærpolitisk Studie), Le soldat français à
travers l’histoire
(1897), Vendus à l’ennemi (1897)
o. s. v. Af hans Romaner kan nævnes:
Pardonnée? (1890), Combats d’amour (1892), Amante et
mère
(1894), Excelsior (1897), Les dames de
Kermor
(1901), Nos mondaines (1904), Vierge et
mère
(1909) o. fl.
S. Ms.

Caicos-Øerne [↱ka^ikås], se Turks-Øerne.

Cail [↱kɑ.j], Jean François, fr.
Industridrivende (1804—71), kom 1822 til Paris og
konstruerede et Destillationsapparat, som endnu
bruges. Senere kastede C. sig over Vin- og
Roekultur og Sukkerindustri og byggede mange
forbedrede Maskiner dertil, saasom Vakuumkedler
etc. Mest gav C. sig dog af med at bygge
Lokomotiver, Lokomobiler, Værktøjsmaskiner o. l.
Under Paris’ Belejring 1870—71 leverede han
Skyts, Kanonbaade o. s. v. til Forsvaret, og
tillige satte han i sine Værksteder 300 Kværne i
Gang Dag og Nat for at forsyne Byen med Mel.
Han havde Fabrikker i Paris (Grenelle),
Bryssel, Amsterdam, Denain, Douai og Agentur selv
paa Antillerne. I hans Værksteder var der
indtil 2500 Arbejdere. Bl. senere Direktører for de
endnu eksisterende C.’s Værksteder kan anføres
Oberst de Bange (s. d.).
F. W.

Caïlcedrabark, se Mahognitræ.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free