Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cairoli, Benedetto, ital. Statsmand, (1826-1889) - caisson (fr.), se Fundering. - Caitanya, en Inkarnation (avatâra) af Krishna, (1484- ), Stifter af den Form af Vishnuisme, som er fremherskende i Bengalen - Caithness, det nordøstligste Grevskab i Skotland - Caitya, i Indien Fællesbenævnelse for Lokaliteter med en religiøs Karakter - Caivano, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 7 km NNØ. f. Neapel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var 1860 bl. de Tusinde, som gjorde Toget til
Marsala; han førte et Kompagni og blev haardt
saaret i Angrebet paa Palermo. 1866 gjorde han
paa ny Tjeneste bl. Alpejægerne som Oberst i
Garibaldi’s
Stab og fulgte
ligeledes med
ham 1867 paa
Toget mod
Rom. Fra 1860
var C. uafbrudt
Medlem af
Deputeretkamret
og hørte her
til Venstres
ledende Mænd;
var 1867—70
en af
Næstformændene
og blev Marts
1878 valgt til
Formand, men
kort efter Første- og
Udenrigsminister. I denne Stilling fulgte han med
Kong Umberto, da denne 17. Novbr 1878 blev
Genstand for et Mordforsøg; han var i Stand til
at afværge Dolkestødet, men blev selv haardt
saaret. Kort efter afgik han som Minister, men
fik paa ny Hvervet 12. Juli 1879 og stod nu i
Spidsen for Italiens Styrelse indtil 14. Maj 1881.
Det lykkedes ham at faa afskaffet Maleskatten
og Tvangskursen; men da Frankrig besatte
Tunis, og han ikke var i Stand til at tilvejebringe en
Konference af de europæiske Magter om dette
Spørgsmaal, nødtes han til at gaa af. Senere
var han en af Førerne for Oppositionen mod
Ministeriet Depretis (det saakaldte »Pentarki«,
sammen med Crispi, Nicotera og Zanardelli).
Kongen lønnede ham 1881 med
Annunciata-Ordenen, Italiens højeste Udmærkelse, og Folket
nærede den største Agtelse for hans
Uegennyttighed og Frisind. Han havde 4 Brødre, der alle
ofrede Livet for Italiens Frihed. Ernesto
faldt 1859 ved Varese; Luigi døde 1860 af et
Saar fra Kampen mod Neapolitanerne ved
Volturno; Enrico faldt 1867 i en Træfning foran
Rom, og Giovanni døde 1869 som Følge af
et Saar fra det samme Felttog. Deres Moder,
Adelaide C., som fik Hædersnavnet
»Gracchernes Moder«, døde 1871. — Et Mindesmærke
for C. rejstes 1890 i Verona; et andet for de to
sidstnævnte Brødre rejstes 1883 paa Monte
Pincio i Rom. For hele Slægten sattes 1900 et
prægtigt Mindesmærke i Pavia.
E. E.
caisson [kæ↱sǡ] (fr.), se Fundering.
Caitanya [tšai-], en Inkarnation (avatāra)
af Kṛishṇa, f. 1484 e. Kr., Stifter af den
Form af Vishṋuisme, som er fremherskende
navnlig i Bengalen. Han optog Folk af alle
Kaster, ogsaa Muselmænd. Ogsaa hans
Hoveddisciple (se Advaita) var avatāra’er, og
Værdigheden som Lærer (gosain, guru) er
arvelig og medfører (i Egenskab af avatāra)
guddommelig Dyrkelse. Hengivenhed (bhakti)
for Kṛishṇa, Rādhā og C. og Dyrkelse af
guru’en udgør næsten hele disse folkelige
Menigheders Tro. De nærer stor Agtelse for
Jagannāth’s (s. d.) Helligdom i Orissa og
dem i Mathurā (Kṛishṇa’s Fødested), hvor
de vigtigste gosain’er bor. Den vigtigste
Kultus bestaar i kĪrtan (Lovprisning),
langtrukne Litanier og Hymner, blandede med
Danse etc., hvori man kappes i begejstret
Dyrkelse af »Hyrden fra Vṛṇḍāvana« ɔ: Kṛishṇa,
alle erotiske og næsten alle tøjlesløse, hvorfor
Sektens Moral staar temmelig lavt. Disse
Hymner tillige med nogle Biografier af C. udgør
Sektens egl. Litt. (jfr. dog Bhagavadgītā
og Bhāgavata-Purāṇa). Skønt mindst
1/5 af Bengalens Befolkning hører til Sekten,
vrages den af de højere Klasser; mere anset
er den længere oppe i Hindostan. En særlig
Undersekt, Kartābhāgi’erne (fra Slutn. af
18. Aarh.), anerkender ingen anden Gud end
guru’en; ikke faa er vishṇuïtiske Çākta’er
(s. d.) med hemmelige »Venstrehaands«-Praksis’er
og særlige Tantra’er (s. d.). (Litt.: Barth,
Religions of India; Wilson, Religious sects
of the Hindus).
(S. S.). D. A.
Caithness [↱keiþnes], det nordøstligste
Grevskab i Skotland, begrænses mod V. af
Grevskabet Sutherland og er ellers omgivet af
Havet; mod N. adskilles det ved Pentland Firth
fra Orkn-Øerne; det er 1844 km2 og har (1911)
32010 Indb. Befolkningen er i Aftagende. (1891:
37200 Indb.). Hovedstaden er Wick; Grevskabet
sender et Medlem til Underhuset. Kysten er
stejl og klippefuld med talrige Rev,
fremspringende Punkter (Skotlands nordligste Punkt er
Dunnet Head, 58° 40′ 30″ n. Br.), Huler og
Bugter, hvoriblandt Thursobay paa Nordsiden og
Sinclairsbay paa Østsiden; Sejladsen
vanskeliggøres, foruden ved Revene, ved de stærke
Strømninger og farlige Vindforhold. Mod S. er Landet
bjergfuldt (højeste Punkt Morven, 704 m), ellers
er det et bølgeformet, skovløst Sletteland med
store Mose- og Hedestrækninger. Kun ved
Kysterne findes nogle frugtbare Strækninger.
De mange smaa Floder, som Thurso (»Thors
Aa«) og Wick, er ikke sejlbare; der findes ogsaa
Rigdom paa smaa Søer. Klimaet er fugtigt og
stormfuldt med forholdsvis milde Vintre; Sneen
ligger ikke længe. Det vigtigste Erhverv er
Fiskeri, især af Sild, men ogsaa af Torsk, Laks
og Hummer, endvidere Kvægavl, navnlig
Faareavl. Mindre Bet. har Agerbruget p. Gr. a. de
kolde Somre; dog dyrkes Havre, Byg, Turnips,
Kartofler og Bønner. Der findes betydelige
Skiferbrud. Industrien er uudviklet; dog findes
Whiskydestillerier. C.’s første Indb. var
maaske Pikterne; paa Vikingetiden fandt dansk og
norsk Indvandring Sted. Gælisk tales endnu
mod S.
G. Ht.
Caitya [tšai-], i Indien Fællesbenævnelse for
Mindesmærker (hos Buddhisterne ogsaa
Stūpa’er), Templer, hellige Træer og i det hele
Lokaliteter med en religiøs Karakter. Jfr
Huletempler.
(S. S.). D. A.
Caivano [ka^i↱vano], By i Syditalien, Prov.
Neapel, ligger 7 km NNØ. f. Neapel, med
hvilken By den staar i Forbindelse med
Dampsporvogn. (1911) 12766 Indb., der driver
Agerbrug og Kvægavl samt nogen Industri og Handel.
H. P. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
