- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
479

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cajeputolie vindes ved Destillation af Blade og Frugter af de til Myrtefamilien hørende Melaleuca leucodendron og M. minor - Cajeta, se Gaëta. - Cajetan, Kardinal (1469-1534) - Cajetanus, den Hellige, Theatinerordenens Stifter, ( -1547) - Cajus (afkortet C.), romersk Fornavn, se Gajus. - Cajus (ell. Gajus), Biskop i Rom fra 283-96, Helgen - Cajus, en Teolog, der levede i Rom i Beg. af 3. Aarh. - Cakchiquel, en med Mayaerne beslægtet Indianerstamme - cakes, se Biskuit. - cake-walk (eng., Kagedans), en amer. Negerdans - Cakile, se Strandræddike. - Cakta, i de nyere indiske Religioner Dyrkere af çakti (»Evne«) *c: de kvindelige Guddomme, opfattede som Gudens Magt i Verden - Cakuntala, i den indiske Sagnhistorie Datter af Bodsøveren Kong Viçvâmitra og Apsaras'en Mennakâ - Calabar, Old C., en Havneplads i Vestafrika, britisk Protektorat Southern Nigeria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er en æterisk Olie, der lugter af Kamfer og
Rosmarin og smager aromatisk, noget bitter.
Farven er grøn p. Gr. a. et Indhold af Kobber,
der stammer fra Destillationskarrene, men som
kan bortskaffes ved en Destillation med
Vanddampe ell. ved Rystning med fortyndet
Saltsyre. C. forfalskes meget og eftergøres ogsaa
ligefrem ved en grøntfarvet Blanding af
Rosmarinolie, Terpentinolie og Kamfer; den bruges i
Medicinen og mod Møl o. a. Insekter.
K. M.

Cajeta, se Gaëta.

Cajetan, Kardinal (1469—1534), hed
Thomas de Vio, men kaldte sig C. efter sin
Fødeby Cajeta (Gaëta) i Kongeriget Neapel. 16
Aar gl traadte han ind i Dominikanerordenen,
hvis General han blev 1508 efter at have været
Prof. i Teologi; han blev Biskop i sin Fødeby
og 1517 Kardinal. 1518 var han som pavelig
Legat i Tyskland for at dæmpe det lutherske
Røre, men han kunde ikke faa Luther til at
tilbagekalde i Augsburg, og Reformatorens
Frimodighed gjorde et stærkt Indtryk paa ham.
C. forsvarede Pavens Magt og Ufejlbarhed med
Dygtighed, men ved sine grundige bib. Studier
kom han paa fl. Punkter i Strid med den rom.
Tradition. Han har skrevet Kommentarer til
Aristoteles, Thomas Aquino’s Summa og til
Biblen.
L. M.

Cajetanus, den Hellige, Theatinerordenens
Stifter, d. 7. Aug. 1547 i Neapel, af en venetiansk
Greveslægt. Han studerede Jura og blev Julius
II’s Protonotar; som saadan lod han ikke nogen
Lejlighed gaa fra sig til at hjælpe Nødlidende
og til at vidne om sin Tro (Sjælejægeren blev
han kaldt), og han oprettede Theatinerordenen,
hvis Opgave var Undervisning og Sygepleje.
Han blev helligdømt af Pave Clemens X.
L. M.

Cajus (afkortet C.), romersk Fornavn, se
Gajus.

Cajus (ell. Gajus), Biskop i Rom fra
283—96, Helgen. Kilderne til hans Historie er højst
usikre. Han synes at være født i Dalmatien og
at være en Slægtning af sin Samtidige, Kejser
Diocletian. Romermenigheden var under hans
Episkopat fri for Forfølgelser, og de Kilder, der
vil gøre C. til Martyr ell. Bekender, er mere end
tvivlsomme. Det ham tillagte Dekretale, der
bestemmer, at ingen kan vies til Biskop uden
først at have modtaget Vielserne som Ostiarius,
Lektor, Eksorcist, Akolut, Subdiakon, Diakon og
Presbyter, er uægte.
L. M.

Cajus, en Teolog, der levede i Rom i Beg.
af 3. Aarh., maaske født i Gallien, maaske i
Korinth. Han var Discipel af Irenæus, men
synes ikke at have arvet sin Lærers
fredsommelige Sind. Han bekæmpede Montanisterne og
Kiliasterne.
L. M.

Cakchiquel [kakt∫i↱kæl], en med Mayaerne
beslægtet Indianerstamme, der bor i Centrum af
Guatemala og ned mod Pacific-Kysten. Før
Spaniernes Ankomst var C.-Stammen af stor Bet.
i disse Egne. Deres gl. Hovedstad var Iximche
ell. Tecpan Quauhtemallan. Opr. forfattet i
C.-Sproget var den saakaldte Memorial de Tecpan
Atitlan
, som Brinton har udg. under Titlen The
Annals of the Cakchiquels
(Filadelfia 1885).
H. P. S.

cakes [keiks], se Biskuit.

cake-walk [↱keik-↱wå.k] (eng., Kagedans), en
amer. Negerdans — opr. en Art Væddedans om
en stor Kage som Præmie (deraf Navnet) —,
der i Beg. af 20. Aarh. for en kort Tid vandt
Indpas i de finere Kredse i Amerika og derefter
endogsaa i Paris trods, ell. maaske p. Gr. a.,
det pirrende og æggende i dens groteske og al
god Smag og Ynde trodsende Hæslighed. Den
danses med en Slags vippende og stampende
Trin, idet Overkroppen afvekslende strækkes
frem ell. bøjes tilbage, med Armene krogede
ind til Kroppen.
S. L.

Cakile, se Strandræddike.

Çakta, i de nyere indiske Religioner
Dyrkere af çakti (»Evne«) ɔ: de kvindelige
Guddomme, opfattede som Gudens skabende og
handlende Magt i Verden, medens Guden selv
egl. er identisk med det absolutte
(Bráhman), og personificeret i hans Hustru. Hver
Gud har sin egen çakti: Vishṋu Lakshmī,
Brahmán Sarasvatī, Çiva (Mahā)devī;
i samme Forhold staar undertiden Sītā til
Rāma, Rādhā til Kṛishṇa (jfr. Caitanya,
Vallabhācārya og Rāmānanda); mest
udviklet er denne Lære dog i Çivaismen,
Halvdelen af de çivaitiske Religioner
karakteriseres ved en androgyn ell. kvindelig
Guddom. Læren findes fremstillet i visse
Upanishad’er, adskillige Purāṇa’er og navnlig i
Tantra’erne (s. d.) Kultus’en er dels
»Højrehaands«-Praksis (dakshiṇācāra), som kun
afviger lidt fra den almindelige Hinduisme,
dels »Venstrehaands«-Praksis (vāmācāra)
med hemmelige, utrolig obscøne Ceremonier,
for en Del med det Formaal at opnaa
Trolddomsmagt (siddhi), meget blodig, endog med
Menneskeofre, som det først i den nyeste Tid
er lykkedes Englænderne at undertrykke. Folk
vil nødig vedgaa at være vāmācārin; men
de er dog talrige selv blandt de højere
Stænder; dakshiṇācāra-Çākta’erne er
talrige over hele Indien (i Hindustan den store
Masse af Çivaitterne; i Bengalen deltager hele
Befolkningen i Festen Durgā-pūjā, skønt
mange dadler dens Utilbørligheder). C. er
talrige bl. de çivaitiske Asketer (yogin) og de
mest frygtede og foragtede af disse, og de
afgiver et stort Kontingent til de samfundsfarlige
Elementer i Folket. Jfr Thagger (Thugs).
(Litt.: se Caitanya).
(S. S.). D. A.

Çakuntala, i den indiske Sagnhistorie Datter
af Bodsøveren Kong Viçvāmitra og Apsaras’en
Menakā (i en ældre Kilde kaldes Ç. selv en
Apsaras); straks efter Fødslen kastede Moderen
hende bort og overlod hende til sig selv; hun blev
saa fundet og bragt til Ṛishi’en Kaṇva’s Enebo
og opdraget som dennes Datter. Paa Jagten traf
Kong Dushyanta hende og ægtede hende
paa Gandharva-Vis ɔ: i hemmelig Elskov og uden
Ceremonier, hvorpaa han drog hjem. Da
hendes Søn, Bharata, var 6 Aar gl, drog hun
med ham til Dushyanta’s Hovedstad. Dushyanta
lod først, som om han ikke kendte hende, indtil
en Røst fra Himlen bevidnede Sandheden af
hendes Ord. Frit benyttet af Digteren Kālidāsa.
(S. S.). D. A.

Calabar [kälə↱wa.ər], Old C., en Havneplads
i Vestafrika, britisk Protektorat Southern

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free