- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
484

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calatrava, José Maria, sp. Statsmand (1781-1846) - Calatravaordenen, præstelig Ridderorden i Spanien, stiftedes 1158 - Calaverit, se Bladtellur. - Calbe (an der Saale), d. s. s. Kalbe. - Calcagni, Antonio, ital. Billedhugger fra Recanati (1536-93) - calcaire grossier ell. Grovkalk, en især i Omegnen af Paris forekommende Kalksten - Calcaneus, d. s. s. Hælben (se Fod). - Calcant (af det latinske calcare: at træde), Bælgetræder, se Orgel. - Calcar, - 1) Jan Joest von, holl. Maler, (c. 1460-1505/1508) - 2) Jan Stephan von; kaldet Giovanni da Calcar, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1499-1546 e. sen) - Calcaria, se Kalciumpræparater. - Calcavelha (Carcavellos), en fin, sød muskatellerlignende portug. Vin fra Belem i Nærheden af Lisboa. - Calceolaria L. (Tøffelblomst), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Buske - Calceola-Skifer, til den mellemste Del af Devonformationen hørende Mergelskifer - calceus (lat.), hos Romerne en Sko ell. Halvstøvle, der omsluttede hele Foden og ofte naaede op over Ankelen - calcio (ital.), egl. Stød, Spark (af lat. calx, Hæl), et gl. Boldspil i Italien - Calcioferrit, et blødt, gult Mineral, der bestaar af Kalk, Jerntveilte, Fosforsyre og Vand - Calciothorit, et Omdannelsesprodukt af Thorit. - Calciovolbortit, se Kalkvolbortit. - Calcispongiæ. se Svampe (zool.). - Calcit, se Kalkspat. - Calcium, d. s. s. Kalcium. - Calcken, By i Belgien, Prov. Øst-Flandern, ligger 5 km NNØ. f. Wetteren - calculus (lat.), lille Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derefter Førsteminister Septbr 1836—Aug. 1837.
Senere blev C. Senator, men øvede ingen
Indflydelse.
E. E.

Calatravaordenen [kala↱trawa-], præstelig
Ridderorden i Spanien, stiftedes 1158 af Abbed
Raimund fra Fitero til Værn for den
kastilianske Borg Calatrava, der 1146 var taget fra
Maurerne og i Beg. var blevet forsvaret af
Tempelherrerne. Da Stifteren var Cistercienserabbed,
fik C. ogsaa Cistercienserreglen; men 1163
emanciperedes Ridderne og fik det flg. Aar deres
Regel stadfæstet af Pave Alexander III. 1197 gik
Calatrava tabt, hvorpaa C. tog Bo i Salvatiera,
indtil den 1212 erobrede Borgen tilbage. Efter
Maurerkampens Ophør havde C. ikke længere
Bet., men bestod dog endnu; 1523 forenedes
C.’s Stormesterværdighed med den sp. Krone.
Siden 1808 Fortjenstorden (rødt Lilliekors i rødt
Baand, desuden en særlig Ordenskappe). 1219
stiftedes en kvindelig Filial, Komturinderne af
Calatrava; de bar Cistercienserklædning.
H. O.

Calaverit, se Bladtellur.

Calbe (an der Saale), d. s. s. Kalbe.

Calcagni [kal↱kanji], Antonio, ital.
Billedhugger fra Recanati (1536—93), har vundet sig
et Navn ved sit pragtfulde, 1587 paabegyndte
Mindesmærke over Sixtus V, opstillet foran Casa
Santa i Loreto; særlig Bronzestatuen af Paven
udmærker sig ved fin Karakteristik, desuden ved
højt udviklet Teknik. Den senere af C.
paabegyndte meget overdaadige Bronzedør til
samme Kirkes sydlige Portal naar ikke det ovenn.
Arbejde i kunstnerisk Friskhed. C. er udgaaet
fra Girolamo Lombardo’s Skole.
A. Hk.

calcaire grossier [kal↱kæ.r-gro↱sie] ell.
Grovkalk, en især i Omegnen af Paris
forekommende, til Tertiærformationens næstældste Etage
(Eocæn) hørende, grovkornet og forsteningsrig
Kalksten, der anvendes meget som
Bygningssten.
J. P. R.

Calcaneus, d. s. s. Hælben (se Fod).

Calcant (af det latinske calcare: at træde),
Bælgetræder, se Orgel.

Calcar [↱kɑ£kɑr], 1) Jan Joest von, holl.
Maler, f. c. 1460 i Haarlem, d. mellem 1505 og
1508 i Kalkar (Hertugdømmet Kleve), hans
Virkested. Til Hovedalteret i denne Bys Nikolaj-Kirke
har han udført en Rk. yndefulde bib. Billeder.

2) Jan Stephan von; kaldet
Giovanni da Calcar, tysk Maler og Tegner for
Træsnit, f. i Kalkar (Kleve) 1499, d. 1546 ell.
senere i Neapel, tilhører iflg. sin Kunstretning
den venetianske Skole. Han blev først uddannet
i Dordrecht, men begav sig 1536 til Venedig og
blev her Tizian’s Lærling. Hans Virksomhed
falder fornemmelig i Venedig og Neapel. Hans
Hovedværk er Illustrationer til Vesalius’
Anatomi. Man kender kun faa Billeder af ham: et
Par Portrætter i Louvre og i Berlins Mus. m. v.
A. Hk.

Calcaria, se Kalciumpræparater.

Calcavelha [kɑ£kə↱væljə] (Carcavellos), en
fin, sød muskatellerlignende portug. Vin fra
Belem i Nærheden af Lisboa.
K. M.

Calceolaria L. (Tøffelblomst), Slægt
af Maskeblomstrede, Urter ell. Buske med gule,
hvide ell. røde Blomster, der sidder enkeltvis
ell. i kvastformede Stande. Bægeret er 4-delt;
Kronen har et kort Rør og er 2-læbet;
Underlæben er stor, udelt og udhulet; 2 Støvdragere.
Den spidse og 2-klappede Kapsel indeholder
talrige Frø. C. 134 Arter, hvoraf de fleste lever i
Sydamerikas Andes. Mange dyrkes som
Prydplanter.
A. M.

Man skelner mellem træagtige og
urteagtige C.-Arter; de første er fleraarige og
bruges udelukkende til Udplantning i Blomsterbede
paa Friland, de sidste derimod er enaarige og
anvendes som Dekorationsplanter i Værelser og
Koldhus. Af træagtige C. dyrkes Sorterne Prince
of Orange
med orangegule Blomster og Triumph
du Nord
med store gule Blomster. Disse
formeres ved Stikning i Septbr i Kasser i let
sandblandet Jord. Kasserne anbringes ved en
Nordmur, og ved stærk og vedholdende Regn lægges
Vinduer over. Stiklingerne overvintres frostfrit,
og i Marts plantes de i Stiklingpotter. Sidst i
Maj udplantes de paa Voksestedet. — Af
urteagtige Calceolarier findes en stor Mængde
Varieteter. Frøet saas i Juli—Aug., men Frøet
dækkes ikke, og Frøskaalen nedgraves paa en
kold Bænk. Efter at være priklede plantes
Frøplanterne enkeltvis i Smaapotter. De overvintres
i en lys Bakke ell. Kasse, men frostfrit, og
vandes kun sparsomt. I Marts ompottes de, og sidst
i Maj vil Blomstringen begynde.
L. H.

Calceola-Skifer, en i Rhinegnene, ved
Harzen og i England forekommende, til den
mellemste Del af Devonformationen hørende
Mergelskifer, som undertiden gaar over i en
Kalksten, Calceola-Kalken. Disse Calceola-Lag
har faaet Navn efter en i dem fundet, til
Gruppen Tetracoralla hørende, tøffelformet og med
Laag forsynet Koral, Calceola. Den nederste Del
af C. kaldes hyppig Cultrijugatus-Lagene efter
Forekomsten af en Brachiopod, Spirifer
cultrijugatus
.
J. P. R.

calceus [-kevs] (lat.), hos Romerne en Sko ell.
Halvstøvle, der omsluttede hele Foden og ofte
naaede op over Ankelen; den snøredes fast fortil
med Remme og hørte (ligesom Togaen) med til
den rom. Nationaldragt, hvori den rom. Borger
optraadte i det offentlige Liv, medens man til
daglig Brug gik med Sandaler (soleæ); den
havde forsk. Farve og Form efter Vedk.’s Rang;
særlig havde Senatorerne en egen Art c., de
patriciske endda med en Elfenbensprydelse i
Form af en Halvmaane (lunula).
A. B. D.

calcio [↱kalt∫o] (ital.), egl. Stød, Spark (af
lat. calx, Hæl), et gl. Boldspil i Italien. Nu
bruges Navnet om Fodbold.
K. A. K.

Calcioferrit, et blødt, gult Mineral, der
bestaar af Kalk, Jerntveilte, Fosforsyre og Vand;
det forekommer i Klumper i Ler ved
Battenberg i Rhinbayern.
(N. V. U.). O. B. B.

Calciothorit, et Omdannelsesprodukt af Thorit.

Calciovolbortit, se Kalkvolbortit.

Calcispongiæ. se Svampe (zool.).

Calcit, se Kalkspat.

Calcium, d. s. s. Kalcium.

Calcken, By i Belgien, Prov. Øst-Flandern,
ligger 5 km NNØ. f. Wetteren i Nærheden af
Scheldes venstre Bred. (1911) 5390 Indb. C. har
Lærredsindustri.
G. Ht.

calculus (lat.), lille Sten. Særlig brugtes
Ordet af Romerne i Oldtiden om saadanne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free