- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
485

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - calculus (lat.), lille Sten - Caldani, Leopoldo Marc-Antonio, ital. Læge (1725-1813) - Caldara, Antonio, ital. Komponist, (1670-1736) - Caldara, Polidoro, kaldet Caravaggio P. da, ital. Maler, (1490/1500-1543) - caldarium, se Bad, S. 486. - Caldas, Fællesbetegnelse for en Mængde sp. og portug. Badesteder med varme Kilder - 1) C. de Cuntis, se Cuntis. - 2) C. de Estrac hell. Caldetas i den sp. Prov. Barcelona ved Middelhavet, 35 km fra Barcelona - 3) C. de Montbuy er det berømteste Badested i Spanien, ligger i en smuk Bjergegn 26 km fra Barcelona - 4) C. de Reyes (ell. de Reis) ved Floden Unia j i den sp. Prov. Pontevedra, 33 km S. f. Santiago - 5) C. da Geres, Badested med varme Svovlkilder i det portugisiske Distrikt Braga i Prov. Entre Douro e Minho - 6) C. da Monchique, se Monchique. - 7) C. da Rainha i det portug. Distrikt Leiria i Prov. Estremadura - 8) G. da Vizella i det portug. Distrikt Braga i Prov. Minho, SØ. f. Braga - Caldas, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës - Caldecott, Randolph, eng. Tegner og Maler, (1846-1886) - Caldera, By i Chile, Prov. Atacama - Caldera, et i den nordlige Del af Øen Palma liggende, kedelformet Krater - Calderari, Kedelflikkere, var Navn for et hemmeligt Samfund i Syditalien, stiftet omtr. 1816

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Smaastene, der anvendtes ved Regning,
Afstemning og Spil. Naar i en Kriminalsag
Dommernes Stemmer stod lige, var den Anklagede
frikendt, som man sagde, ved Minervas Stemme
(c. Minervæ).
H. H. R.

Caldani, Leopoldo Marc-Antonio,
ital. Læge (1725—1813), var Elev af
Morgagni og Haller, beklædte en kort Tid et
Professorat i Bologna, kom derpaa til Padova som
Prof. i teoretisk Medicin og blev ved Morgagni’s
Død (1771) Prof. i Anatomi. 1805 nedlagde han
sit Professorat. Han var ivrig Tilhænger af
Haller og docerede hans Lære med stor Dygtighed,
saa at han vakte megen Begejstring. Han
indførte Elektriciteten i Nervefysiologien. Hans
Hovedværker er Institutiones physiologiæ Icones
anatomicæ
(4 Bd, 1801—14, nyt Opl. 1823).
G. N.

Caldara, Antonio, ital. Komponist, f. 1670
i Venedig, d. 28. Decbr 1736 i Wien. Som Elev
af Legrenzi tilhører han den venetianske
Operaskole. Sin Ungdom og første Manddom tilbragte
han i sit Fædreland, debuterede 1689 som
Operakomponist, i hvilken Egenskab han udviklede
en betydelig Frugtbarhed — man regner Tallet
af hans Operaer til 69 —, blev 1714 Kapelmester
ved Hoffet i Mantova. Herfra kaldtes han i
lgn. Egenskab til Wien, hvor hans senere
Virksomhed falder. Hans talrige Værker viser ham
som en dygtig og begavet Kunstner, dog uden
større Dybde. En behagelig letflydende
Melodiøsitet og en sikker Teknik giver dem deres
Præg.
A. H.

Caldara, Polidoro, kaldet Caravaggio
P. da, ital. Maler, f. mellem 1490 og 1500, d.
1543. Man ved grumme lidt sikkert om hans
Liv og Kunst. Han er vel Elev af G. Romano
og G. da Udine, knyttet til Rafael’s Værksted
og Deltager i Udsmykningen i Vatikanet. Han
nød stort Ry som Facademaler (Sgrafitto) i
Rom; men hans talrige Værker, der prises højt
for skøn antikiserende Dekoration og for deres
Clairobscur (med det stærke Lys over
Skikkelserne paa mørk Baggrund), er nu næsten
forsvundne; mange Stik efter dem viser, hvor højt
de værdsættes. Efter Roms Plyndring 1527
rejste C. til Neapel og slog sig senere ned i
Messina (hvor han bl. a. dekorerede Triumfbuer til
Karl V’s Indtog 1535). Her udførte han sit
Hovedværk »den korsbærende Kristus« (nu i Mus.
i Neapel).
A. Hk.

caldarium, se Bad, S. 486.

Caldas [sp. ↱kaldas, portug. ↱kɑ£də∫],
Fællesbetegnelse for en Mængde sp. og portug.
Badesteder med varme Kilder (sp. calido = varm).
Som de vigtigste kan nævnes: 1) C. de
Cuntis
, se Cuntis. 2) C. de Estrach ell.
Caldetas i den sp. Prov. Barcelona ved
Middelhavet, 35 km fra Barcelona. Varm Kogsaltkilde
(43°) og en godt indrettet Badeanstalt. Det
søges især for Reumatisme og Urinsten, 3) C.
de Montbuy
er det berømteste Badested i
Spanien, ligger i en smuk Bjergegn 26 km fra
Barcelona ved Sidelinien Mollet—C. de Montbuy
paa Jernbanelinien Barcelona—Figueras. Dets
varme Kogsaltkilder er 65°-70° og benyttes
som Drikke, Bade og Doucher ved reumatiske
Lidelser og Hudsygdomme. Der findes Ruiner
fra Romertiden. Stedet har over 4000 Indb. 4)
C. de Reyes (ell. de Reis) ved Floden Unia
i den sp. Prov. Pontevedra, 33 km S. f.
Santiago. Der findes varme Svovlkilder, der er
berømte fra gl Tid. Byen, der har c. 5500 Indb.,
har velindrettede Bade, der især benyttes mod
Reumatisme, Lamheder og Hudsygdomme. 5) C.
da Geres
, et lille, men opblomstrende
Badested med varme Svovlkilder i det portugisiske
Distrikt Braga i Prov. Entre Douro e Minho.
6) C. da Monchique, se Monchique. 7)
C. da Rainha i det portug. Distrikt Leiria i
Prov. Estremadura, tæt ved Havet ved
Jernbanelinien Lissabon—Leiria, har varme
Svovl-Kogsaltkilder (35°). Det er Portugals mest
besøgte Badested, der allerede grundlagdes i Slutn.
af 15. Aarh., har Pisciner og Enkeltbade, men
Badeindretningerne lader dog meget tilbage at
ønske. I Byen findes betydelig
Lervarefabrikation. 8) C. da Vizella i det portug.
Distrikt Braga i Prov. Minho, SØ. f. Braga,
Badested med talrige varme Svovlkilder (36°) o. a.
Termer (32°—66°), der giver over 300000 l Vand
i Døgnet. Der findes Ruiner af gl. Romebade.
(Lp. M.). E. F.

Caldas [kɑ£də∫], By i den sydlige Del af den
bras. Prov. Minas Geraës, grundlagt af
Guldsøgere; varme Svovlkilder og c. 8000 Indb.
M. V.

Caldecott [↱kå.£dikət ell. ↱kä£-?], Randolph,
eng. Tegner og Maler, f. i Chester 1846, d. 1886
i Florida (Nordamerika). C. lærte at male
under Poynter i London, begyndte 1868 som
Illustrationstegner og 1878 med Børnebøger,
forsynede med farvede Illustrationer: John Gilpin,
The House that Jack built o. m. a. Særlig paa
dette Felt naaede C., the good Genius of the
Nursery
, Berømmelse. Han leverede ogsaa, med
fremragende tekn. Forstaaelse af
Reproduktionens Karakter, Illustrationer og
Karrikaturtegninger til The Graphic, Punch o. m. a.
A. Hk.

Caldera [-↱dæ-], By i Chile, Prov. Atacama,
i en øde Sandegn, har en sikker, ved to Moler
beskyttet Havn og c. 2000 Indb. Udførslen
omfatter fornemmelig Kobber-, Sølv- o. a. Ertser,
Indførslen Kul.
M. V.

Caldera [-↱dæ-], et i den nordlige Del af Øen
Palma liggende, kedelformet Krater, hvis
Diameter er indtil 19 km, og hvis Rande hæver sig
indtil 1700 m over Bunden, som ligger c. 700 m
over Havets Overflade; en enkelt snæver Kløft,
Gran Baranco, fører ind til det Indre af
Krateret. Betegnelsen C. har man udstrakt til lgn.
kedelformede Kraterrester a. St., ligesom
»Baranco« foruden i sin opr. Bet. ogsaa undertiden
bruges om mindre, af Vandløb frembragte
Furer paa en Vulkans Yderside. C. kan tænkes
dannede ved en Eksplosion i et Krater, ved
Erosion og Nedstyrtninger i et Kraters Indre
ell. ved en Nedsynkning i et Kraters Midtparti.
Den først nævnte Teori synes den rigtigste for
de allerfleste C.’s Vedk.
J. P. R.

Calderari, Kedelflikkere, var Navn for et
hemmeligt Samfund i Syditalien, stiftet omtr.
1816 og ledet af den neapolitanske Politiminister
Fyrst Canosa. Det bestod for en ikke ringe Del
af tidligere Forbrydere o. a. Pøbelpak og
brugtes til at fortrædige Mænd af frisindet Retning,
særlig Carbonarier og Frimurere. Det opløstes
dog efter faa Aars Forløb.
E. E.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free