Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calhoun, John Caldwell, nordamerikansk Statsmand, (1782-1850) - Calhoun, Simeon Howard, nordamerikansk Missionær (1804-75) - Cali (Santiago de C.), By i Staten Cauca i den sydamerikanske Bepublik Colombia - Caliari, se Veronese. - Caliban, (opstaaet ved Bogstavfordrejelse af Kannibal) - Caliban [kairba], Pseudonym, se Bergerat. - Caliche, sp. Navn paa de meget betydelige Aflejringer i Tarapaca i det nordlige Chile - Calicium, se Naalelav. - calicot (fr.), se Katun. - C, bruges i Frankrig som Øgenavn, i Bet. af »Diskespringer«, »Alenridder« - Calicut, se Kalikut. - Calldius, Marcus, anset rom. Taler paa Cicero's Tid - Calidris, se Sandløber. - California, dels en af de nordamerikanske Fristater, dels Territorium under Meksiko, se Kalifornien. - caliga (lat.), Benævnelse paa den romerske Soldats Fodbeklædning: en svær, kortskaftet Støvle. - Caligula, Gajus Cæsar, rom. Kejser fra 37 til 41 e. Kr., (12-41 e. Kr.) - Caligus, se Copepoda. - Calina kaldes i Spanien en tør Taage, der forekommer i Sommermaanederne. - calisthenics, i England Navnet paa en Art kvindelig Gymnastik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Optræden, og det tegnede til en Borgerkrig; men
Jackson opbød 1832 Tropper for at kue
Bevægelsen i Fødselen, og C. nedlagde derfor sin Post.
N. A. fik H. Clay udvirket et Kompromis,
hvorefter Beskyttelsen lidt efter lidt skulde
nedsættes, og dermed erklærede C. sig tilfreds. Som
Senator for Sydcarolina var han en skarp
Modstander af Jackson, især hans Bankpolitik, men
kæmpede desuden ivrig for Slaveriet, der
formentlig ikke alene var uundværligt for Syden,
men ogsaa i sig selv et Gode; han rasede derfor
imod Abolitionisterne og truede paany med
Løsrivelse, hvis man ikke bøjede sig for Sydens
Krav. 1844 blev C. Udenrigsminister (dog kun
i eet Aar); han virkede for Texas’ Tilknytning
til Unionen og for en fredelig Løsning af
Striden med England om Oregon, samt ønskede
ingen Krig mod Mexiko. Da denne var til Ende
1848, søgte han derimod at udbytte de gjorte
Landvindinger til Bedste for Sydens
Magtstilling og kæmpede haardnakket mod de Forslag,
der fremkom fra anden Side om Kalifornien og
Territoriernes Ordning. Den sidste Tale, som
han vilde holde derom, 14 Dage før sin Død,
maatte han lade en anden Senator oplæse. Han
døde, før den endelige Afgørelse blev truffet
ved et nyt Kompromis, men Sydcarolina var
allerede dengang rede til at gøre hans Lære
gældende, og 10 Aar efter hans Død modnedes
den Sæd, han havde udsaaet, idet 11 Sydstater
i Vinteren 1860—61 udmeldte sig af Unionen og
indledede 4-Aars Borgerkrigen. C.’s Værker
udgaves 1853—54 i 6 Bd. (Litt.: Holst, J. C. C.
[Boston 1883]; G. M. Pinckney, Life of C.
[Charleston 1903]).
E. E.
Calhoun [kə↱hu.n ell. kä£↱hu.n], Simeon
Howard, nordamerikansk Missionær
(1804—75), f. i Boston. Han drog 1836 til Orienten og
overtog 1844 Ledelsen af et Missionsseminarium
paa Libanon. C. øvede en stor religiøs
Indflydelse og uddannede en Rk. Missionærer. Han
var en dygtig Filolog og medvirkede bl. a. ved
Biblens Oversættelse paa Tyrkisk.
A. Th. J.
Cali (Santiago de C.), By i Staten Cauca
i den sydamerikanske Republik Colombia, ved
Floden af s. N. (Rio C.), har fl. gl. Kirker
og Klostre, betydelig Trafik og (1913) 27746
Indb. En Jernbane forbinder C. med Havnen
Buenaventura ved det Stille Ocean.
M. V.
Caliari, se Veronese.
Caliban [↱kä£ibän] (opstaaet ved
Bogstavfordrejelse af Kannibal), i Shakespeare’s
»Stormen«, Modstykke til Ariel, en uformelig
Mellemting mellem Menneske og Sæl, fuld af lav
Nydelsessyge og farlige Oprørstanker.
Caliban [kali↱bã], Pseudonym, se
Bergerat.
Caliche [ka↱lit∫æ], sp. Navn paa de meget
betydelige Aflejringer i Tarapaca i det nordlige
Chile, bestaaende af Natronsalpeter, Kogsalt o.
m. a. Bestanddele.
O. B. B.
Calicium, se Naalelav.
calicot [kali↱ko] (fr.), se Katun. — C. bruges
i Frankrig som Øgenavn, i Bet. af
»Diskespringer«, »Alenridder«, efter en saaledes benævnt
Person i Scribe’s Le Combat des Montagues.
Calicut [eng, ↱kä£ikăt], se Kalikut.
Calidius, Marcus, anset rom. Taler paa
Cicero’s Tid, virkede som Prætor Aar 57 f. Kr.
for Cicero’s Hjemkaldelse, stod i Borgerkrigen
paa Cæsar’s Side og døde i Aaret 47 som
Statholder i Gallia Cisalpina.
A. B. D.
Calidris, se Sandløber.
California [kä£i↱få.ənja], dels en af de
nordamerikanske Fristater, dels Territorium under
Meksiko, se Kalifornien.
caliga (lat.), Benævnelse paa den romerske
Soldats Fodbeklædning: en svær, kortskaftet
Støvle.
Caligula, Gajus Cæsar, rom. Kejser fra
37 til 41 e. Kr., Søn af Germanicus og Agrippina,
f. 31. Aug. 12 e. Kr., d. 24. Jan. 41. Medens
Faderen var ved Rhinhæren, fik han Tilnavnet
C., fordi han
da bar
Soldaterstøvlen,
caliga; siden
ledsagede han
Germanicus til
Orienten (18).
Han undgik
Tiber’s
Grusomhed, for
hvilken hans
Forældre og
hans to Brødre
blev Ofre, ved
slavisk at bøje
sig for
Kejseren og alle
hans Luner, og
efter Tiber’s Død (37) blev han selv
udraabt til Kejser. Hilst med Jubel, fordi man
af ham haabede Frigørelsen for hans
Forgængers Tyranni, viste han sig dog snart ganske
beruset af den Magt, der var lagt i hans
Hænder, og fyldt med de orientalske Forestillinger
om Fyrstens guddommelige Karakter. Han følte
sig overbevist om, at alt var ham tilladt, og
hengav sig til Udsvævelser og Grusomheder af
enhver Art; Angiveriet blomstrede atter frem;
paa den løseste Mistanke blev mangfoldige
henrettede. Medens han lod sig selv ære som en
Gud, haanede han Senatet; dog forstod han
heller ikke at vinde Folkets Yndest. For at vinde
Krigshæder drog han i Efteraaret 39 til
Legionerne, men indskrænkede sig til et skrømtet
Indfald i Germanien og til at lade sine Soldater
samle Muslinger paa Kysten lige over for
Britannien; selv tilbragte han det meste af Tiden i
Lyon, optaget af Henrettelser og Konfiskationer,
der nødvendiggjordes ved, at han allerede
havde opbrugt den store, af Tiberius efterladte
Statsskat. Kort Tid efter sin Hjemkomst blev
han dræbt af en Tribun ved Prætorianerne,
Chærea, der sammen med andre havde
sammensvoret sig imod ham. (Litt.: L. Quidde,
»C.« [München 1894, ogsaa i da. Oversættelse];
H. Willrich i Klio III, 1903).
Kr. E.
 |
| Caligula. (Autentisk Billede efter en romersk Mønt.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
