Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 491 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - calisthenics, i England Navnet paa en Art kvindelig Gymnastik - Calistoga, By i U. S. A., Stat California, ligger i Napa-Dalen 117 km NØ. f. San Francisko - calix (lat.), Kalk, Bæger. - Calixtiner, se Hussitter. - Calixtus, G., se Callisen, J. - Calixtus I-III (Paver). - 1) Calixtus I, se Kallistos. - 2) Calixtus II, 1119-24 - 3) Calixtus III, 1455-58, opr. Kardinal Alfonso Borgia, Biskop af Valencia (se Borgia) - 4) Calixtus III, Modpave (1168-78) mod Alexander III, egl. Abbed Johannes af Struma - Galla L., Slægt af Arumfam. med en enkelt Art - Callainit, et grønt Mineral, sammensat: A1PO₄.2 1/2H₂O - Callandreau, Jean Pierre Octave, fr. Astronom, (1852-1904) - Callao, Prov. i den sydamerikanske Republik Peru

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Art kvindelig Gymnastik, der gaar ud paa,
uden Anvendelse af Apparater, altsaa ved
fritstaaende Øvelser, at udvikle og styrke Legemets
Muskler, og samtidig tager Sigte paa
Holdningens og Bevægelsernes Ynde og Skønhed. C. har
i lange Tider været kendt og dyrket i England
i forsk. Arter; det System, der, bl. a. ogsaa
under Anvendelse af Boldspillet, gennem Aarenes
Løb har vundet størst Hævd, skyldes Mrs.
Wordsworth og indførtes 1896 i Danmark
af Mrs. Daisy Sander.
S. L.

Calistoga [kä£_i↱sto_ug_a], By i U. S. A., Stat
California, ligger i Napa-Dalen 117 km NØ. f.
San Francisko. (1910) 1200 Indb. C. er kendt
for sine varme Svovlkilder og for den
»forstenede Skov«, en nærliggende Strækning med
forstenede Træer.
H. P. S.

calix (lat.), Kalk, Bæger.

Calixtiner, se Hussitter.

Calixtus, G., se Callisen, J.

Calixtus I—III (Paver).

1) Calixtus I, se Kallistos.

2) Calixtus II, 1119—24, hed egl. Guido og
var Søn af Vilhelm Tête-Hardie, Greve af
Burgund. 1088 blev han Ærkebiskop i Vienne, søgte
hensynsløst at forøge sit Ærkesædes Omraade,
ja bekæmpede endog Ærkesædet Arles med
falske Dokumenter, levede for øvrigt et strengt
sædeligt Liv og nød stor Anseelse. I
Investiturstriden (s. d.) stod han bl. Forkæmperne for de
hildebrandske Ideer, og da Henrik V havde
tvunget Pave Paschalis II til ydmygende
Indrømmelser (1111), protesterede Guido; paa et
Kirkemøde i Vienne (1112) forkastede han
dristig Kejserens og Pavens Overenskomst og
bandlyste Henrik V, skønt denne var hans Lensherre
og Frænde. Guido havde derved taget Magten
fra Paven, og denne maatte slutte, sig til hans
Politik. Intet Under da, at Guido blev valgt til
Pave (i Cluny, 2. Febr 1119) og førte
Investiturstriden videre. Han fordømte paa ny Simoni og
Lægmandsinvestitur, bandlyste Kejseren og satte
Modpaven, Burdinus, i Fængsel. Da tilmed den
store Strid voldte Kejser Henrik Vanskeligheder
over for fl. tyske Fyrster, blev han stemt for at
give efter. Ved Konkordatet i Worms
(1122) haandhævedes de hildebrandske
Principper, idet der sikredes kirkeligt Valg af
Bisper og Abbeder, og Lægmandsinvestitur blev
forbudt; men samtidig var Paven klog nok til
at gøre Indrømmelser, saa at Kejseren dog
bevarede Indflydelse paa de tyske Bispevalg.
Dernæst afholdt C. II et stort Lateranmøde (9.
økumeniske Synode, 1123), der godkendte
Vaabenstilstanden med Kejseren, fordømte Simoni og
Præsteægteskab og fremmede
Korstogsbevægelsen. Snart efter fik C. II Dogen i Venezia til at
gøre Korstog til det hellige Land og udstedte
Opraab om Korstog mod Maurerne i Spanien. I
England sikrede han Pavestolens Interesser og
Yorks Værdighed som Ærkesæde, i Frankrig
forbedrede han Klostrenes Kaar, støttet af Kong
Ludvig VI, hvis Dronning var C.’s Søsterdatter.
Mærkeligst er dog den Union mellem den gr. og
den rom. Kirke, som han ved Kejser Johannes
Komnenos’ Imødekommenhed fik grundlagt; men
den mistede sin Bet. ved Pavens Død. (Litt.:
U. Robert, Histoire du pape C. II [Paris
1891]; Samme, Bullaire du pape C. II [Paris
1891]).

3) Calixtus III, 1455—58. opr. Kardinal
Alfonso Borgia, Biskop af Valencia (se Borgia),
var en temmelig svag Olding; der dog viste Iver
for Korstog mod Tyrkerne; men den Flaade,
han udsendte, vendte snart tilbage. C. III blev
forhadt for sine Udsugelser og sin Nepotisme.
Særlig begunstigede han sin Søstersøn Rodrigo
Lanzol, den senere Pave Alexander VI, hvem
han havde adopteret.

4) Calixtus III, Modpave (1168—78) mod
Alexander III, egl. Abbed Johannes af Struma,
fik aldrig ret megen Magt, og da Kejser
Frederik I udsonede sig med Pave Alexander (1177),
var det ude med hans Sag; endog Kejseren
sendte sin Hær imod ham, og han blev afsat;
men Alexander III var højmodig nok til at gøre
ham til Statholder (ikke Ærkebiskop) i
Benevent.
H. O.

Calla L., Slægt af Arumfam. med en enkelt
Art C. palustris L. (Kær-Mysse, no.
Myrkongle), Sumpplante med krybende og
straktleddet Rodstok; indtil 30 cm høj. Bladene er
langstilkede og hjertedannede. Den temmelig
korte Kolbe omgives af et æglancetdannet
Hylsterblad. Blomsterne, der bedækker hele Kolben
og foroven ofte er hanlige, har intet Bloster;
Bærrene er røde. Saavel disse som Rodstokken
indeholder giftige Emner; ikke des mindre skal
Melet af denne af og til være anvendt til
Brødbagning blandet med Rugmel, saaledes i
Sverige. Kær-Mysse vokser alm. i det nordøstlige
Sjælland og hist og her i det østligste og
sydligste Norge, men er i øvrigt sjælden. Om den i
Stuer dyrkede C. se Richardia.
A. M.

Callainit, et grønt Mineral, sammensat:
AlPO₄. 2 1/2 H₂O, som er fundet i en keltisk Grav
i Bretagne, medens Mineralets opr. Findested
er ubekendt.
(N. V. U.) O. B. B.

Callandreau [kalã↱dro], Jean Pierre
Octave, fr. Astronom, f. 18. Septbr 1852 i
Angoulême (Dept Charente), d. 13. Febr 1904 i
Paris, blev 1874 ansat som Astronom ved
Observatoriet i Paris og 1893 Prof. i Astronomi og
Geodæsi ved École Polytechnique. 1882 var C.
Deltager i den fr. Venusekspedition til Haïti;
1893 blev han Medlem af Videnskabsselskabet.
Paa Observatoriet arbejdede han hovedsagelig
i med Meridiancirklen. Hans talrige
Publikationer, der væsentlig behandler
Perturbationsteorien, er offentliggjorte i Comptes Rendus,
»Astronomische Nachrichten« og Bulletin
astronomique, hvis Medredaktør C. var fra 1884.
J. Fr. S.

Callao [ka↱l_ja_å], Prov. i den sydamerikanske
Republik Peru, 37 km² med en Befolkning som
anslaas til c. 50000. Byen C., Perus vigtigste
Havnestad, ligger ved det stille Ocean paa en
Landtunge, La Punta, over for Øen San Lorenzo
og bestaar af den gl. By med Havn, snævre
Gader og Forretningsbygninger og en nyere
Bydel med bedre Huse. Indb. Antal anslaas til
35000. C. grundlagdes 1537 af Diego Ruiz og
blev 1671 Købstad, ødelagdes 1746 af et
Jordskælv og led senere meget under Frihedskrigen
og under Peru’s Krig med Chile. Der udføres
Metaller, Uld, Panamahatte, Huder, Kokain o.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>