Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callisen, Heinrich, dansk Læge, (1740-1824) - Callisen, Jørgen (ell. med det lat. Navn Georgius Calix-us), slesvigsk Teolog, (1586-1656) - Callistephus Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) med en enkelt Art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lærer ved dette Akademi og efterfulgte
Hennings ved dennes Død 1794, hvorpaa han
udtraadte af det med. Fakultet. Han ofrede sig
nu for største Delen til sin Docent- og
Forfattervirksomhed og mødte megen
Anerkendelse.
C. har gjort sig meget bekendt som Forf.
For Nutiden har han mest Bet. som hygiejnisk
Forf., idet hans »Fysisk-medicinske
Betragtninger over Kjøbenhavn« (2 Dele, 1807—09) er en
Hovedkilde til Oplysning om Byens Hygiejne
paa den Tid og tidligere. Hans Disputats er et
dygtigt Arbejde om Hygiejne paa Skibe: De
præsidii classis regiæ sanitatem tuendi methodo
(1772). For Datiden var han navnlig berømt
som kir. Forf., idet hans Lærebog, der udkom
i større og større Udg., oversattes paa forsk.
Sprog: Institutiones chirurgiæ hodiernæ (1776),
Principia systematis chirurgiæ hodiernæ (2 Dele,
1788—90), Systema chirurgiæ hodiernæ (2 Dele,
1797—1800, ny Udg. 1815—17). Denne Bog, der
skaffede ham saa stor Anseelse, at der 1787
tilbødes ham et Professorat i Berlin, er blevet
over al Maade rost og paa den anden Side
skarpt kritiseret. Grunden hertil er, at den ikke
er skrevet for Kirurger, men for Læger,
hvilket dels fremgaar af, at den er skrevet paa
Latin, hvilket Sprog Kirurgerne ikke forstod,
dels af C.’s egen Betegnelse af 1. Udg. Lægerne
maatte ved Univ. lære lidt teoretisk Kirurgi,
og det var dem derfor meget velkomment at
faa en godt skrevet, kortfattet Lærebog, et
Kompendium, som C. selv kalder den. De sidste
Udg. var langt udførligere og udmærker sig
ligeledes ved den klare Fremstilling. Derimod
findes der intet nyt i Bogen, og den staar som
Lærebog for Kirurger langt tilbage for andre
samtidige. Det mest originale i den er
Ordningen af Stoffet, der er meget uheldig, idet
man ved Benyttelsen af den p. Gr. a. det
kunstige System er nødt til stadig at ty til
Indholdsfortegnelsen, naar man vil finde noget. I
den store Fejde, hvori C. indvikledes i
Anledning af Oprettelsen af kir. Akademi, paavistes
det, hvad C.’s Forsvarere indrømmer, at
betydelige Dele af den første Udg. var saa godt
som ordret afskrevne efter Forelæsninger af
C.’s udmærkede Lærer, Chr. Joh. Berger.
At C. har været en meget begavet og
energisk Mand, kan der ikke være Tvivl om; men
der er meget, der taler for, at han var en
intrigant Person, og at Kirurgerne i deres
heftige Angreb paa ham ikke havde aldeles Uret,
om de end i Stridens Hede overdrev. Utvivlsomt
var han endvidere en udmærket Lærer, der
forstod at udtrykke sig kort og klart i et smukt
lat. Sprog. Som praktisk Kirurg har han næppe
været meget betydelig. Hans Bet. er blevet
meget overdrevet, og det er ganske uberettiget,
naar han er kaldt den danske Kirurgis Fader.
(Af Litt. kan fremhæves: Ingerslev,
»Danmarks Læger og Lægevæsen«; Nekrolog i
»Bibliotek for Læger« [1824]; Autobiografi i »Worms
Leksikon«).
G. N.
Callisen, Jørgen (ell. med det lat. Navn,
som han altid selv benyttede, Georgius
Calixtus), slesvigsk Teolog, f. 14. Decbr 1586 i
Medelby ved Flensborg, d. 19. Marts 1656 i
Helmstedt. Allerede i sit 16. Aar rejste han til Univ.
i Helmstedt, hvor han først i fl. Aar studerede
Filosofi og Filologi og derefter kastede sig over
Teologien; paa disse Omraader erhvervede han
sig snart en omfattende Lærdom. Af stor Bet.
for ham blev de Rejser, han 1609—13 foretog i
rom.-kat. og reformerte Lande (særlig Frankrig
og England); derved udvidedes hans Synskreds,
og ved det gode, han saa inden for de andre
Konfessioner, befæstedes hans ireniske
Sympatier. Netop disse var det, der mod Slutn. af
hans Liv førte ham ind i heftige Stridigheder
med sin Samtids Ortodoksi, da han nemlig vilde
hævde, at ingen af de 3 store Konfessioner
afveg i det væsentlige, om end den lutherske var
den reneste, at man derfor burde taale
hinanden i Kærlighed, for at saaledes Vejen kunde
banes til atter en Gang at hele Kirkens
sørgelige Splittelse. Det væsentlige fandt han i
Oldkirkens samstemmende Lære i de første 5 Aarh.,
og den bedste Sammenfatning deraf saa han i
den apostolske Trosbekendelse. Men dette
Standpunkt blev af de Ortodokse og særlig Abr.
Calovius betragtet som »Synkretisme« ɔ: som en
Sammenblanding af Sandhed og Løgn. 1645, da
C. indfandt sig til Religionssamtalen i Thorn,
brød Striden ud, først i Königsberg, hvor C.
havde ivrige Meningsfæller, og derefter gik man
løs mod C. selv og Univ. i Helmstedt, der i det
hele stod paa C.’s Side. Man fandt en Mængde
Kætterier hos ham; særlig var man vred over,
at han ivrig bekæmpede Ubikvitetslæren;
endnu længe efter hans Død varede Striden ved
(se Synkretisme). Bl. C.’s videnskabelige
Fortjenester maa nævnes, at han i sin Epitome
theologiæ 1619 indførte den analytiske Metode,
at han udsondrede Etikken fra Dogmatikken og
behandlede den særlig i sin (aldrig fuldendte)
Epitome theologiæ moralis 1634, at han
begyndte at mildne den ortodokse Inspirationslære,
idet han vel mente, at Skriften i alle sine Dele
var ufejlbar, men kun direkte inspireret i de
Ting, der hører Guds Rige til, samt at han
havde et godt Blik for Historiens Bet. Men han
savner kritisk Blik, og i sin Iver for at
fremhæve det fælles kristelige overser han
Reformationens gennemgribende Bet. — Henke har
udg. »Calixtus’ Briefwechsel« (1833, med to
Fortsættelser, 1835 og 1840). (Litt.: E. L. Th.
Henke, »G. Calixtus u. seine Zeit« [I—II,
Halle 1853—60]; J. P. Bang, »Om
Trosartiklens Begreb« [Kbhvn 1894]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Callistephus [-fus] Cass., Slægt af
Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) med en enkelt Art
C. chinensis (L.) Cass., en eenaarig Urt, der
ligner Aster-Arterne meget, men adskiller sig
fra denne Slægt dels ved de mere løvbladagtigt
udviklede ydre Svøbblade i Kurven, dels ved
en dobbelt Fnok, hvoraf den indre Krans er
børsteformet, den ydre danner en af korte
Børster sammenvokset Krone ell. Krave. C.
chinensis har hjemme i Kina og Japan og er
Moderplante til den i et meget stort Antal Former
dyrkede Prydplante, Sommerasters (ell.
Haveasters).
A. M.
Sommerasters blev indført til Europa i Beg.
af 18. Aarh. fra Kina af en Jesuiterpater,
d’Incarville, og blomstrede første Gang i Jardin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
