- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
495

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callot, Jacques, fr. Raderer, (1592-1635) - Callovien (fr.), den nederste Underetage inden for Juraformationens øverste Etage (Malm). - Calluna Salisb., Slægt af Lyngfam. med en enkelt Art

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Suiten Les misères de la guerre),
Markedsgøglet, Karnevalslystigheden, Pilegrimstyperne etc.;
med Mesterskab forstaar han at behandle store
Menneskemasser inden for et begrænset Rum
(Eks.: Madonna della Impruneta, florentinsk
Marked), tegner de enkelte Figurer i ganske lille
Maalestok skarpt og præcist og med sikre
Linieantydninger. Teknisk beriger C. ogsaa
Radererkunsten; saaledes ved den successive
Dækning af Partier af Pladen (hvorved C.’s berømte
Luftperspektiv kommer frem); han arbejder
med meget haard Ætsegrund, hvorved Liniens
Skarphed og Finhed øges. C.’s grafiske Værk
omfatter c. 1500 Blade; en Del er udg. i samlede
Suiter: »Capricci«, »Gueux« (Tiggere),
»Antonius’ Fristelser«, »Zigeunere«, Prospekter fra
Paris (det berømte Pont neuf) etc. (Litt.:
Meaume, Rech. sur la vie et les ouvr. de J. C.
[2 Bd, 1860, Paris]; Biografi ved Du Mast
[Paris 1875]; Vachon [Paris 1886],
Bouchot [Paris 1889]; O. Levertin, »Stud.
öfver J. C.« [Ord och Bild XII]; Plon, »C.«
[Bryssel 1911]).
A. Hk.

Callovien (fr.) [kalå↱viǣ], den nederste
Underetage inden for Juraformationens øverste
Etage (Malm).
J. P. R.

Calluna Salisb., Slægt af Lyngfam. med en
enkelt Art, C. vulgaris Salisb. (Hedelyng,
Alm. Lyng, no. Røslyng), en rigt og tæt
forgrenet Busk med temmelig stift oprette Skud
og af yderst forsk. Højde efter Voksestedets
Beskaffenhed, snart næppe mere end 10—20 cm,
snart henved 1 m høj. Bladene er smaa,
modsatte og tætstillede, af Form nærmest trekantede
og med pildannet, halvt omfattende Grund; paa
Undersiden ses en Fure, hvid af talrige og
sammenflettede Haar; for øvrigt er Bladene næsten
glatte. De bliver paa de talrige Kortskud to Aar
gl.; om Vinteren farves de ofte ganske brunlige.
Knopskæl mangler. Blomsterstanden er tæt og
klaseformet, sammensat af korte Grene med
oftest en enkelt, sjældnere ganske faa Blomster.
Hedelyng blomstrer i Aug.—Septbr, noget
tidligere i Norge. Blomsterne (se Fig.) er firtallige;
efter smaa grønne Højblade følger det
forholdsvis store, blegt karmesinrøde Bæger og de
noget mindre Kronblade, der er af samme
Farve, men ofte lidt lysere, sjældnere er
Blosterbladene helt hvide; hos den udsprungne
Blomst er de bøjede udad. 8 Støvdragere
slutter kegleformet om Griflen og aabner sig ved
Spalter. Omkr. Grunden af Støvvejen udskilles
Honning. Blomsterne besøges af Insekter i stor
Mængde, særlig Bier og Humler, der ved at
støde mod Støvdragernes Horn let faar Støvet
paa sig og bortfører store Masser deraf.
Blomsterne bliver da især fremmedbestøvede. Efter
Blomstringen bøjer de nu brunlige og ret stive
Bægerblade sig ind mod Blomstens Centrum.
Frugten er en Kapsel (se Fig.) med
skillevægbrydende Opspringning og indeholdende meget
smaa og overordentlig lette Frø, hvis Skal
udvendig bærer ophøjede og netformet forenede
Lister; stor Frøhvide. — Hedelyngen har en
vid Udbredelse i Europa; den forekommer
almindelig i Skandinavien — i Norge til
Magerøen (71° 5′) —, i Danmark, de mellemtyske
Bjerge, de nordlige Alper (indtil 2000 m) og
Storbritannien. Mod N. gaar den i det mindste til
Island og Halvøen Kola, med S. til Azorerne,
Korsika, Grækenland o. a. St. Dens Østgrænse
er det østlige Fald af Ural. Ogsaa i det
nordvestlige Amerika forekommer den, men er
sjælden. I det hele synes den at foretrække
Omraader med nogenlunde rigelig Luftfugtighed.
Overalt optræder Hedelyngen selskabelig,
dominerer ofte ganske den øvrige Vegetation og er
saaledes Karakterplanten for Danmarks, det
vestlige Nordtysklands og Skotlands Heder.
Dens Udbredelse beherskes for saa vidt af
Jordbundsforholdene, som Hedelyngen er
kalkflyende. For øvrigt stiller den særdeles beskedne
Fordringer til Jordens Indhold af
Næringsstoffer og kan derfor trives paa overordentlig,
magert Jordsmon. Dette i Forening med dens
talrige og let transportable Frø, der muligvis
ogsaa længe bevarer deres Spiredygtighed,
betinger især dens store Udbredelse. Ogsaa i
Lyngmosernes Tuer optræder Hedelyngen i stor
Mængde og bidrager i væsentlig Grad til disse
Mosers Karakteristik. I Dalene og paa Sletterne
mellem Klitterne, endog temmelig nær
Stranden, fremkommer der hurtig en lav og
forkrøblet Bevoksning af Hedelyng, som
efterhaanden kan antage et ganske hedeagtigt Præg.
Saavel paa Hederne som i Moserne og i
Bunden af lyse Bøge- ell. Fyrreskove danner
Hedelyngens Affald, der gennemvæves af dens lange,
rigt forgrenede og traadfine Rodsystem, for en
stor Del ell. næsten alene et mere ell. mindre
mægtigt og fast Morlag (Lyngskjold). Ligesom
andre Lyngplanter har Hedelyngens Rødder
Mykorhizer. Paa Bornholm og endnu pletvis i
Jylland vokser Hedelyngen dog paa muldet
Bund, d. v. s. uden at danne Lyngskjold.

Hedelyngens økonomiske Bet. er begrænset i
Forhold til dens Masseoptræden. Den lader sig
anvende til Foder enten næsten »ren«, saaledes,
skal den være den væsentligste Føde for
Faarene i de skotske Højlande og Wales, ell.
iblandet, og Kreaturerne æder den gærne. Desuden
benyttes den til Tækning, Brændsel (især i
Bagerier), Strøelse, til Isolation, Forfærdigelse af
Koste og paa anden Vis. For Biernes Produktion

illustration placeholder
Almindelig Hedelyng. Til venstre en Blomst, forst.;

den venstre Side vender i naturlig Stilling opad.

Til højre en opsprungen Frugt, endnu indeholdende

nogle Frø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:49 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free