- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
497

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calonius, Matthias, finsk Retslærer, (1737-1817) - Calonne, Charles Alexandre de, fr. Minister, (1734-1802) - Calophyllum L., Slægt af Guttiferer, Træer med tykke, læderagtige og glinsende Blade - Caloptenus, se Græshopper. - calore (ital.), Varme, anvendes i den mus. Terminologi: con c., med Varme. - Calosoma, Pupperøver, interessant Slægt af Løbebillernes Fam. - Calothrix, se blaagrønne Alger. - Calotropis R. Br., Slægt af Svalerodfam., Buske ell. mindre Træer med brede, omvendt ægdannede og siddende Blade - Calov, A., se Calovius. - Calovius, Abraham (Calov, Kalau), luthersk Teolog (1612-86)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa at omgaa den ny grundlovfæstede Ordning,
men paa den anden Side uden at lægge
Fingrene imellem over for Landsmænd, der vilde
fiske i rørt Vande. Det var C.’s Forslag til
Organisation af et Regerings-Konseil, der i alt
væsentligt blev ophøjet til Lov, og C. var
selvskrevet til det vigtige Embede som Prokurator ved
Konseillet, et Embede, han røgtede med den
ham egne Kraft, Energi og Upartiskhed. Til det
Mindesmærke. C.’s taknemmelige Landsmænd
rejste over ham, bidrog ogsaa Finlands
Storfyrste, Zar Alexander I. C.’s Opera omnia, udg.
af Adolf Iwar Arwidsson (I, 1829, II,
1830, III—V, 1833 og 1836 med Bistand af C. J.
Schlyter
, indeholder bl. a. C.’s Voteringer
i Højesteret), et Supplementbind indeholdende bl.
a. C.’s Erklæringer som Regerings-Prokurator,
udg. 1870 af Theodor Sederholm. Af
stor Interesse er C.’s fortrolige Brevveksling
med hans Ungdomsven, Henrik Gabriel
Porthan: »H. G. Porthan’s bref till M. C.« (2 Bd,
1886) og »M. C.’s bref till H. G. Porthan Åren
1793—1800« (1902), samtlige udg. af det svenske
Litteraturselskab i Finland ved W. L. (agus).
(Litt.: Axel Liljenstrand, »Juridikens
studium vid Åbo universitet« [Helsingfors 1890],
S. 62—72; Wilhelm Chydenius, »M. C.
såsom civilrättslärare« [smst. 1909—10]).
Fz. D.

Calonne [ka↱lån], Charles Alexandre de,
fr. Minister, f. 1734 i Douai, d. 30. Oktbr 1802 i
Paris. Efter at have været Intendant i Lille
blev han 1783 paa Hertugen af Artois’ og
Minister Vergennes’ Anbefaling Generalkontrolør
over Finanserne, navnlig fordi man i ham saa
den rette Mand til at skaffe Penge til Hoffets
umaadelige Udgifter. C. var et livligt Hoved,
ikke uden finansiel Evne — han er Ophavsmand
til den endnu gældende fr. Møntfod; men han
var ødsel, intrigant og letsindig over al Maade.
Han skaffede i en Fart Penge i Kongens Kasse,
Prinsernes Gæld blev betalt, Lystslotte blev
købte, Hoffets Glans forøgedes, Hofmændenes
og de Stores Pensioner af Monarkens Pung
betaltes som sædvanlig, men kun ved at C. rejste
Laan til Aagerrenter og raadede over Skatter
og Afgifter, før de var forfaldne til Betaling.
Deficittet steg derfor til det uhyre, Statens
Kredit svækkedes, Parlamenterne modsatte sig ny
Laan, og Folkets Knurren blev lydeligere. Saa
greb C. pludselig til Turgot’s Reformideer: han
foreslog, at ogsaa de privilegerede Stænder
skulde yde Grundskat, vilde gennemføre
Ophævelsen af forsk. Standsprivilegier, indføre
Provinsialstænder o. s. v.; men herved vakte han
kun de privilegerede Stænders Had, og
Notablerne, som traadte sammen 2. Febr 1787, vendte
sig straks mod C. Folket hadede ham,
Dronningen og Prinserne lod ham i Stikken, han blev
afløst af Loménie de Brienne og forvist til
Lothringen. Da Emigrationen begyndte, gik han
til Tyskland og sluttede sig til Kongens Brødre,
for hvem han snart blev uundværlig. Da
Emigranternes Planer mod Republikken
mislykkedes, gik C. til England. 1802 fik han af
Bonaparte Tilladelse til at vende tilbage til
Frankrig, hvor han dog kort efter døde. C. optraadte
ogsaa som Forfatter og skrev om Politik,
Finanser og Nationaløkonomi.
(F. J. M.) P. L. M.

Calophyllum [-↱fyl-] L., Slægt af Guttiferer,
Træer med tykke, læderagtige og glinsende Blade,
der har talrige og ganske parallelle Sidenerver. De
tvekønnede Blomster sidder i Klaser, har 4—12
Bæger- og Kronblade, der gaar jævnt over i
hinanden, og talrige Støvdragere. Frugten er en
Stenfrugt. Omtr. 55 Arter, næsten alle fra
tropiske Egne i den gl. Verden, C. inophyllum L. er
et middelstort Træ med ovale ell. omvendt
ægdannede Blade, faablomstrede Klaser og
temmelig store, vellugtende Blomster; Frugterne er
kuglerunde og noget større end Kirsebær.
Kysttræ paa Ostindiens Fastland og Øer. Af Barken
flyder der en gulbrun Harpiks (Ostindisk
Takamahak
, Balsamum Mariæ), og af
Frøene faas den gulgrønne Takamahakolie.
Det haarde Ved (Takamahaktræ)
anvendes i Hjemlandet til Skibs- og Maskinbygning,
eksporteret til Europa til Møbler; Blomsterne
benyttes til Parfume. C. Tacamahaca Willd.
(Madagaskar og Mauritius), med langstilkede og
elliptiske Blade og meget mindre Blomster, giver
Bourbonsk Takamahak ell. Bals. Mariæ.
Ogsaa af andre Arter anvendes Harpiksen,
saaledes af C. Calaba Jacq. (Vestindien og Brasilien,
Kalababalsam) og C. brasilienne Camb.
(Brasil.); af Frøene bruges Olien til Brændsel.
A. M.

Caloptenus, se Græshopper.

calore (ital.), Varme, anvendes i den mus.
Terminologi: con c., med Varme.

Calosoma, Pupperøver, interessant Slægt
af Løbebillernes Fam., kendelig paa et meget
bredt Forbryst, de brede, næsten kvadratiske
Vingedækker og paa, at Bagvingerne i
Modsætning til de fleste Arter af Slægten Carabus er
veludviklede. Det er store, som oftest
pragtfulde Biller, hvis c. 100 Arter er spredte ud
over hele Verden; kun 4 forekommer i
Danmark. Fælles for dem alle er, at de i
Modsætning til de fleste ægte Løbebiller søger deres
Føde, der bestaar i Larver, oppe i Træerne og
kun sjælden paa Jorden. Saaledes gaar den
pragtfulde, i Danmark meget sjældne C.
sycophanta
højt op i Fyrretræerne og gør her
megen Nytte ved at dræbe mangfoldige Larver,
medens den mindre, i Danmark langt hyppigere
Art C. inquisitor særlig holder sig til
Bøgekrattet. Larven afviger i intet væsentligt fra alm.
Løbebillelarver.
C. W.-L.

Calothrix [-triks], se blaagrønne Alger.

Calotropis R. Br., Slægt af Svalerodfam.,
Buske ell. mindre Træer med brede, omvendt
ægdannede og siddende Blade. C. gigantea R.
Br. (Asclepias gigantea L.) bliver henved 5 m
høj, har modsatte Blade og skærmstillede,
purpurfarvede Blomster uden Duft, og dyrkes i
Ostindien. Den indeholder en skarp Mælkesaft i
alle sine Dele og anvendes til Fremstilling af
forsk. Lægemidler; saaledes faas et Brækmiddel
(Mudar) af Rodens Bark. Frøulden giver
Vegetabilsk Silke, og af Stænglens Bark
bruges Taverne. En lgn. Benyttelse har C. procera
R. Br. med spredte Blade (Ægypten, Arabien
og Persien).
A. M.

Calov, A., se Calovius.

Calovius, Abraham (Calov, Kalau),
luthersk Teolog (1612—86), Professor i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Nov 22 16:02:49 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free