Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cambay (Khambat), Hovedstad i den britisk-indiske Vasalstat C. - Cambay-Bugten, Bugt paa Vestsiden af Forindien Ø. f. Halvøen Kathiavar - Cambert, Robert, fr. Komponist, (1628-1677) - Camberwell, Bydel (metropolitan borough) af London, 3 km S. f. London Bridge - Cambi, Ulisse, ital. Billedhugger, (1807-1895) - Cambiaso, Luca, ogsaa kaldet Luchetto da Genova og Cangiaso, ital. Maler og Billedhugger (1527-1585) - cambiata (ital.), Vekselnode. - cambio (ital.), d. s. s. Veksel. Ordet benyttes overalt i Bogholderisproget - Cambio, A. di, se Arnolfo di C. - Cambium, se Vækstlag. - Cambo, fr. Badested i Dept Basses-Pyrénées - Cambodge, se Kambodja. - Cambon, Pierre Joseph, fr. Revolutionsmand, (1754-1820)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de fra Persien indtrængende Parsere. Senere
var den en Tid lang i Hinduernes Magt, indtil
disse 1297 blev fordrevne af Muhammedanerne.
Sin største Blomstring naaede C. i Beg. af 16.
Aarh. under Herskerne af Gudsharat, og det
bevarede sin Selvstændighed lige til 1818, da
det ved Freden i Bassein maatte anerkende
Englands Overhøjhed.
M. V.
Cambay-Bugten [↱kãmbei-], Bugt paa
Vestsiden af Forindien Ø. f. Halvøen Kathiavar. De
talrige Floder (Tapti, Narbada, Mahi etc.), der
udmunder i Bugten, fylder den efterhaanden
mere og mere ved deres store Aflejringer af
Dynd.
M. V.
Cambert [kã↱bæ.r], Robert, fr. Komponist,
f. 1628 i Paris, d. 1677 i London. Hans Navn er
særlig knyttet til Grundlæggelsen af den fr.
Opera. Af Abbé Perrin blev han vundet for den
Idé at skabe en fr. Opera i Stil med den første
ital. Opera, »Euridice«, hvilken 1645 var opført
af et ital. Selskab i Paris i Kardinal Mazarin’s
Hus. Frugten af Perrin’s og C.’s Samarbejde
blev den lille Opera La pastorale, der som la
première comédie française en musique 1659
blev opført med stort Bifald paa de la Haye’s
Slot i Issy ved Paris. Ti Aar senere fik Perrin
kgl. Opera-Privilegium for et Tidsrum af 12
Aar, og C. komponerede, atter til Perrin’s
Tekst, Operaen Pomone, der med rigt og
opsigtsvækkende Udstyr blev opført første Gang
19. Marts 1671 paa det nyopførte Teater i Rue
Mazarine og paa glimrende Vis inaugurerede
den fr. Opera. Pomone holdt sig ikke mindre
end 8 Maaneder uafbrudt paa Repertoiret. C.
komponerede det flg. Aar endnu en Opera for
den ny Scene, men maatte kort efter tillige med
Perrin vige Pladsen for den mægtige Lully, hvis
Kløgt det var lykkedes at bringe
Opera-Privilegiet paa sin egen Haand. C. drog i Fortrydelse
herover 1673 til England, hvor han blev
udnævnt til Kapelmester hos Karl II. Han syntes
i Færd med at bane sig en ny Karriere her, da
han pludselig døde.
A. H.
Camberwell [↱kämbəwe£], Bydel
(metropolitan borough) af London, 3 km S. f. London
Bridge, begrænset mod N. af Southwark og
Bermondsey, har (1911) 261328 Indb. C. har fl.
Parker, deriblandt Dulwich Park og Peckham
Rye Park.
G. Ht.
Cambi, Ulisse, ital. Billedhugger, f. 1807
i Firenze, d. smst. 1895. Han gik først paa
Akademiet der og studerede derefter i Rom
(»Dafnis og Chloë«). Derefter optoges han i Firenze
af større monumentale Værker: Mindesmærket
for Maleren Sabatelli (1844) i Sta. Croce,
Statuen af B. Cellini (1845) i Uffizi-Galeriets
Portikus, Monumentet for Marchese Luigi Tempi
(1849) i Sant’ Annunziata, Statuen af Digteren
Goldoni (1873) ved Ponte alla Carraja i
Firenze; endvidere en Kolossalstatue i Marmor af
Eleonore d’Arborea i Oristano (Sardinien), af
Burlamacchi (1863) for Lucca m. m. I sine
mindre Arbejder, Statuer, Statuetter og smaa
Terrakottaarbejder, er C. særlig vellykket. Hans
Børnestatuer, »Fiskerdrengen«, »Tiggende Amor«,
»Abel«, etc., har saaledes vakt meget Bifald.
A. Hk.
Cambiaso, Luca, ogsaa kaldet Luchetto
da Genova og Cangiaso, ital. Maler og
Billedhugger af den genuesiske Skole, f. 1527 i
Moneglia ved Genua, d. i Madrid 1585. Den
tidlig udviklede Kunstner med det hurtige Nemme
og den lette Haand lærte først Kunst af
Faderen, Giovanni C.; i Genua modtog han
gennem Perino del Vaga’s Kunst stærke Impulser
fra Rafael, en Paavirkning, der øgedes, da han
for sin Uddannelses Skyld tog til Rom, hvor
han flittig studerede Rafael’s og Michelangelo’s
Værker. Skønt paavirket fra forsk. Sider,
saaledes vist ogsaa i ikke ringe Grad af Correggio,
bevarede dog C. under Tidens Manierisme en
vis Selvstændighed, en Sandhed i Følelsen, der
ikke lod sig begrave under tom Efterligning og
Manér. En Fare for hans Kunsts Oprindelighed
laa i hans Talents store manuelle Færdighed
— han malede ofte uden Skitse ell. Karton;
Beretningen om, at han skal have malet med
begge Hænder paa een Gang, er i saa
Henseende betegnende — der i fl. senere Arbejder
ytrer sig som Overfladiskhed. C., som hidtil
hovedsagelig havde virket i Genua, rejste 1583,
utilfreds med Pavens Forbud mod Giftermaal
med hans afdøde Kones Søster og tung i
Sindet til Spanien, hvortil han blev kaldet af Filip
II, for i Escorial at fuldende nogle Vægbilleder,
der var blevne afbrudte ved Castello’s Død.
C.’s Kunst er bedst repræsenteret i Genua; i
San Carignano her findes hans smukke
»Gravlæggelsen«, en Del andre Billeder i Paladser
og Kirker smst.; i Berlins Mus. findes en
»Caritas«, i Prado-Mus. i Madrid en »hellig
Familie«, »Cupido« og »Lucrezia«.
A. Hk.
cambiata (ital.), Vekselnode.
cambio (ital.), d. s. s. Veksel. Ordet
benyttes overalt i Bogholderisproget, hvis
væsentligste Betegnelser er hentede fra Italiensk.
Cambio, A. di, se Arnolfo di C.
Cambium, se Vækstlag.
Cambo [kã↱bo], fr. Badested i Dept
Basses-Pyrénées, Arrond. Bayonne, 12 km fra
sidstnævnte By ved Adours Biflod Nive og ved en
Sidelinie til den fr. Sydbane. Der findes en
Svovlkalciumskilde (22°—23°) og en alkalisk
Jernkilde (15°—16°). Badestedet, der (1911)
havde c. 2000 Indb., søges især for Kirtelsyge og
Hudsygdomme. Kurtid fra Midten af Maj til
Midten af Novbr, men C. benyttes tillige meget
som klimatisk Vinteropholdssted.
E. F.
Cambodge [käm↱boudз], se Kambodja.
Cambon [kã↱bǡ], Pierre Joseph, fr.
Revolutionsmand, f. 17. Juni 1754 i Montpellier,
d. 15. Febr 1820 i St Joost ten Hoode, en
Landsby ved Bryssel. Hans politiske Interesse
drog ham fra hans fædrene
Købmandsforretning, og hans Gaver som Finansmand gav ham
snart en Førsteplads i Revolutionens Udvikling.
Han kunde være særdeles radikal, naar den
ny Tids Tarv krævede det, men lod sig aldrig
henrive af Lidenskab ell. Doktriner; jævn,
uegennyttig og frygtløs gennemførte han sine
Planer, enten de krænkede gl Ejendomsret ell.
ny Magthaveres Hang til at eksperimentere ell.
plyndre. Septbr 1791 kom han ind i den
lovgivende Forsamling, hvor han satte Dekretet,
der sekvestrerede Emigranternes Godser,
igennem. I Konventet, hvor han stod »Bjerget«
temmelig nær, stemte han for Ludvig XVI’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
