Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cambrai (Cambray), By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrondissement C., ligger 50 km SSØ. f. Lille - Cambrai-Digny, Luigi Guiglielmo, ital. Statsmand, (1820- ) - Cambray, se Cambrai. - Cambray, se Batist. - Cambria, et gammelt keltisk Navn for det nuv. Wales - Cambridge, forkortet Cambs, Shire i det østlige Mellemengland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanien og Ludvig XII af Frankrig mod Venedig,
og ved den saakaldte Damefred 5. Aug.
1529 (afsluttet af Karl V’s Tante, Margrete,
Statholderinde af Nederlandene, og Frants I’s
Moder, Louise af Savojen) mellem Spanien og
Frankrig, hvorved Frankrig gav Afkald paa
Artois, Flandern og Milano mod at beholde
Burgund.
G. Ht.
Cambrai-Digny [kã↱bræ-di↱nji], Luigi
Guiglielmo, ital. Statsmand, f. 8. Apr. 1820
i Firenze, hvor hans Fader var Minister hos
Storhertug Ferdinand III, d. 11. Decbr 1906.
Han sluttede sig 1848 til den frisindede
Bevægelse og søgte at formaa Leopold II til at
holde fast ved Forfatningen og en national
Politik. Da Storhertugen 1859 maatte forlade
Landet, gik C.-D. over til Enhedspartiet, blev 1860
ital. Senator og 1864 Gonfaloniere (øverste
Borgemester) i sin Fødeby. Han var
Oktbr 1867—Novbr 1869 Finansminister og gennemførte
for at opnaa Ligevægt i Statshusholdningen
baade Maleskat og Tobaksmonopol, men tabte
derved sin tidligere Folkeyndest.
E. E.
Cambray [kã↱bræ], se Cambrai.
Cambray [kã↱bræ], se Batist.
Cambria, et gammelt keltisk Navn for det
nuv. Wales. Heraf dannede Sedgwick 1833
Betegnelsen Cambrian Rocks [↱kämbrjən-↱råks] for
de i Nordwales forekommende, til den
kambriske Formation hørende Aflejringer.
J. P. R.
Cambridge [↱keimbridз], forkortet Cambs,
Shire i det østlige Mellemengland, grænser mod
N. til Lincoln, mod V. til Northampton,
Huntingdon og Bedford, mod S. til Hertford og
Essex og mod Ø. til Suffolk og Norfolk; det er
2124 km2 med (1911) 198074 Indb. Den større,
nordlige Del af Grevskabet hører til det jævne,
frugtbare Marskland Fen (det britiske Holland),
der er gennemkrydset af Kanaler og Diger og
har Rigdom paa Vejrmøller; en Del af disse
Marskegne, omkr. Byen Ely, kaldes Isle of Ely
(Ely-Øen); den sydligere Del er mere bakket
med enkelte lave Kridtbanker (Gog Magog Hills
o. fl., højeste Punkt 170 m). Hovedfloden i
Fendistriktet er Nene, medens den midterste og
sydlige Del gennemstrømmes af Ouse og dens
Biflod Cham. Klimaet er sundt, og
Fen-Distriktet er vel drænet. Jordbunden er meget
frugtbar, og C. er et af de vigtigste
kornproducerende Grevskaber i England. Næsten 90 % af
Arealet er under Dyrkning (Hvede, Byg,
Havre, Kartofler). Mejeridriften staar højt, og der
sendes Mængder af Smør og Ost til London.
Frugtavl og Havebrug har ogsaa stor Bet.
Derimod er Industrien ringe; der findes nogle
Bryggerier, Teglværker og Kalkbrænderier.
Great Eastern-Jernbanen gaar gennem C., og
der er nogen Trafik paa Kanalerne. Shiret
sender 3 Medlemmer til Parlamentet, og
desuden vælger Byen C. 1 og Univ. i C. 2
Parlamentsmedlemmer. Grevskabets Hovedstad
af s. N. og Englands anden Universitetsby
ligger 85 km N. f. London i en flad Egn paa
begge Sider af den sejlbare Cam, over hvilken
der fører 12 Broer, og ved fl. Banelinier og har
(1911) 40027 Indb. Byen har et halvt
middelalderligt Præg ved sine stadselige Bygninger,
mange snævre, uregelmæssige Gader, herlige,
gl Træer, store Legepladser og mange
Robaade paa Floden. Industri og Handel har Byen
saa godt som slet ikke; alle Interesser og alt
Liv samler sig om Univ., som med sine
Bygninger optager næsten hele den vestlige Del
af C.
C. Univ. er næsten lige saa gammelt som
Oxford og er ligesom dette udviklet i den
tidlige Middelalder af Klosterskoler, der
organiseredes efter Paris’ og Oxfords Forbillede og
uddelte Grader. De ældste af disse Skoler
dreves af Augustinermunkene i Klostret St Giles,
som grundedes i C. 1092. 1224 kom
Franciskanerne til C. og fik ligesom de 50 Aar senere
indkomne Dominikanere Indflydelse paa Univ.
Kongelige og pavelige Breve af 1231 og 1233
viser, at Univ. allerede dengang havde en
organiseret Lærerstab, som lededes af en
Kansler. Efter gentagne Kampe med Byens Borgere,
der 1261 og 1321 brændte Univ.’s Arkiver, blev
Univ. uafhængigt af Bystyrelsen. Iflg.
Statutterne er Univ. en selvstændig, selvejende
Korporation. Dets Love, givne under Dronning
Elisabeth (1570), er reviderede i sidste Aarh. (1858
og 1882). Den lovgivende Myndighed er hos
Senatet, der bestaar af Kansleren, Vicekansleren.
Doktorerne samt Magistrene (1909: 7331
Medlemmer), og som vælger et administrerende Udvalg
paa 16 Medlemmer (counsil). De øverste
Embedsmænd, der repræsenterer Univ. udadtil, er
Kansleren (Chancellor), High Steward (den
øverste Dommer i Kriminalsager) og Deputy
High Steward; disse 3 Embeder gives dog kun
højtstaaende Adelsmænd som Ærestitler; den
 |
| St. Johns College. |
|
| Kings College. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
