Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camellia T., Slægt af Tefam., meget nær Thea, Buske med læderagtige, vedvarende Blade - Camelopardalis, se Giraffer. - camelot (fr.), Avissælger (parisisk); en, som udraaber Varer paa Gaderne. - Camelus, se Kamel. - Camembert, er en lille By i Dept Orne i Frankrig, hvorfra Produktionen af Camembertost har bredt sig - Camenæ (lat.), rom. Gudinder, som dyrkedes ved en Kilde i Egerias hellige Lund tæt ved Via Appia - Camera (lat.), Værelse, Kammer - Camera anterior og C. posterior, se Øje. - Camera clara (lat.), se Camera lucida. - Cameralia, se Kameralvidenskab. - Camera lucida (ell. C. clara, lat.: »lyst Kammer«), et Apparat til Tegning af Genstande efter Naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
komme frem, skygges stærkt. Efter at
Sommerskuddene og de unge Blade er fuldt udviklede,
skal Blomsterknopperne til at dannes, hvortil
medgaar 4—5 Uger; man mindsker lidt med
Vandingen og giver lidt rigeligere Luft. Naar
Knopperne er ansatte, ophører Sprøjtningen;
men naar de er saa store som Ærter, vandes
igen rigelig og fra Tid til anden med flydende
Gødning. Er Vejret mildt, gives Luft ogsaa om
Natten. I Aug. nedgraves Potterne paa Friland
i et Barkbed med Skygge, og i stærke Regnskyl
er det gavnligt, om man kan dække Planterne
med Vinduer. Midt i Septbr flyttes de ind i
Koldhuset; der sprøjtes af og til, gives saa
rigelig Luft som muligt, men der skygges ikke. En
omhyggelig Vanding er en Hovedbetingelse for
et godt Resultat; bliver en Plante blot een
Gang gennemtør, taber den Knopperne, og det
samme bliver Tilfældet, hvis en Plante
overvandes, saaledes at Rødderne tager Skade. C.’s
naturlige Blomstringstid er Marts—Maj, men
ved at anbringe dem i et Hus med 8—10°, der
senere, naar Knopperne er begyndt at svulme,
forhøjes til 10—12°, kan man bringe dem i
Blomst i Løbet af Vinteren. Drivningen
medtager en 6—8 Uger. Planterne sprøjtes dog
ikke, efter at Blomsterne er begyndt at
udfolde sig, da disse ikke taaler Sprøjtningen.
L. H.
Camelopardalis, se Giraffer.
camelot [kam↱lo] (fr.), Avissælger (parisisk);
en, som udraaber Varer paa Gaderne.
Camelus, se Kamel.
Camembert [kamã↱bæ.r] er en lille By i Dept
Orne i Frankrig, hvorfra Produktionen af
Camembertost har bredt sig til de omliggende
Egne og til mange Steder i Udlandet.
Camembertost er særlig yndet om Vinteren. Det er en
lille, fed og blød Ost af Komælk, der modnes
udvendig fra ved en karakteristisk
Skimmelvegetation. Osten forhandles hyppig i smaa
Spaanæsker, og maa i Reglen være c. 2
Maaneder gl for at opnaa den rette Blødhed og
Velsmag.
B. B.
Camenæ (lat.), rom. Gudinder, som dyrkedes
ved en Kilde i Egerias hellige Lund tæt ved
Via Appia uden for Porta Capena; deres
Helligdom skulde være indstiftet af Kong Numa.
De faa Efterretninger, vi har om denne gl.
Kultus, tyder nærmest paa, at C. har været
Væsener af lgn. Art som de gr. Kildenymfer.
Dyrkelsen af C. i denne opr. Skikkelse traadte
dog tidlig i Skygge. Under Romernes Berøring
med den gr. Kultur identificeredes de med
Muserne. Nogen virkelig Lighed med disse kan
C. mulig have haft fra først af, da
Spaadomskunst og Sangergave alm. tillagdes
Kildegudinder; til Sammenstillingen bidrog dog ogsaa
selve Navnets Form, idet Ordet C., som i en
ældre Form skal have heddet Casmenæ, sattes
i Forbindelse med de lat. Ord for Sang og
synge (carmen, cano). Naar den lat.
Guldalders Forfattere bruger Navnet C., er det kun
som Betegnelse for Muserne; i denne Bet. er
Ordet ogsaa gaaet over i den nyere europ.
Litteratur.
C. B.
Camera (lat.), Værelse, Kammer; i
middelalderligt og senere Latin bruges Ordet om det
Rum, i hvilket en Fyrstes Privatformue
opbevares, og om de Funktionærer, der har den
under Forvaring. Ordet C. (Kammer) bruges i
det hele taget om et Kollegium af
Øvrighedspersoner, f. Eks. C. imperialis,
Rigskammerretten; C. apostolica, det pavelige Rentekammer.
Alla c. (ital.) (mus.), efter Kammertonen.
Camera anterior og C. posterior, se Øje.
Camera clara (lat.), se Camera lucida.
Cameralia, se Kameralvidenskab.
Camera lucida (ell. C. clara, lat.: »lyst
Kammer«), et Apparat til Tegning af
Genstande efter Naturen. Navnet »Kammer« bærer det,
som Figuren viser, med Urette; det er dannet
som Modsætning til
Camera obscura.
Wollaston’s C. (Fig.
1) bestaar af et
firsidet Glasprisme abcd,
der ved b har en ret
Vinkel, ved d en
stump paa 135°. En
Lysstraale x, der
kommer fra Genstanden,
træffer paa Prismets
Forside bc, trænger
ind i Glasset og
kastes fuldstændig
(smlg. Brydning)
tilbage, først fra dc,
derpaa fra da og gaar
endelig ud i Luften
gennem ab, nær ved
Kanten a. Holder
man nu Øjet
saaledes over a, at Halvdelen af Pupillen pp
dækkes af Glasset, saa ser man dels
Straalen x, der synes at komme fra det Sted, hvor
den punkterede Linie træffer Tegnepapiret, dels
Blyantspidsen, som man lader følge Omridsene
af den Genstand, der skal afbildes, og hvis
Billede p. Gr. a. den beskrevne Spejling viser
sig paa Papiret. I St f. Glasprismet kan man
bruge et lille Staalspejl (Sømmerings Spejl),
der da anbringes saaledes, at ad paa Figuren
bliver Spejlfladen. Man faar samtidig Lys i
Øjet, som er tilbagekastet fra Spejlet, og, uden
om dette, Lys fra Tegnepapiret. Til Tegning af
Billeder, som dannes af et Mikroskop, har
Nobert konstrueret et C., der sættes saaledes
paa Okularet, at Midten af Apparatets Rør,
som dækkes af en tynd Glasplade ab (Fig. 2),
kommer til at staa lige over Midten af Okularet.
Prismet dcf kan drejes om en Akse, og det
 |
| Fig. 1. Wollaston’s Camera lucida. |
|
| Fig. 2. Nobert’s Camera lucida. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
