Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camôes (ogsaa undertiden skrevet »Camoens«), Luiz Vaz de, Portugals navnkundigste Digter, (1524/5-1580) - Camoghe, Bjerg i det schweiziske Kanton Ticino, 7 km SSØ. f. Bellinzona - Camogli, By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 30 km Ø. f. Genova - Camonica, Val, Dal i Norditalien, Prov. Brescia - Camorra, et hemmeligt Forbrydersamfund i Syditalien (jfr Mafia paa Sicilien) - Camou, Jacques, fransk General (1792-1868) - Campagna, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 36 km Ø. f. Salerno - Campagna, Girolamo, kaldet da Vergna, ital. Billedhugger, (c.1550-1626 e.sen.) - Campagna di Roma, et Landomraade i Mellemitalien, Prov. Rom, hvorved man i snævrere Forstand kan forstaa Egnen om Byen Rom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1891]; José do Canto, Collecção Camoneana
[Lissabon 1895]).
(E. G.). Chr. H.
Camoghe [-↱ge], Bjerg i det schweiziske
Kanton Ticino, 7 km SSØ. f. Bellinzona (2226 m),
ligger mellem Ticino- og Luganersøen nær ved
den ital. Grænse, og er ved S. Joriopasset
adskilt fra de rætiske Alper. C. er kun i Aug. og
Septbr. fri for Sne.
G. Ht.
Camogli [ka↱målji], By i Norditalien, Prov.
Genova, ligger 30 km Ø. f. Genova paa Riviera
di Levante. (1911) 7184 Indb. C. driver
Skibsfart og Fiskeri og er Udgangspunkt for
Bestigninger af Montefino.
H. P. S.
Camonica [-ka↱monika], Val, Dal i
Norditalien, Prov. Brescia, ligger mellem
Adamellogruppen mod Ø. og Bergamaskeralperne mod
V. og gaar i sydvestlig Retning til Iseosøen.
Dalen, der gennemstrømmes af Oglio, begrænses
af høje Bjergsider, ind i hvilke aabner sig
smukke Sidedale. De c. 60000 Indb., der bor i
Smaabyer, lever af Landbrug og Kvægavl,
Marmor- og Skiferbrydning samt nogen
Jernindustri. Fra V. C. fører en Vej gennem
Tonale-Passet til Tyrol.
H. P. S.
Camorra [-↱mår.a], et hemmeligt
Forbrydersamfund i Syditalien (jfr Mafia paa Sicilien),
som levede af at drive Smugleri og
Pengeafpresning, særlig af alskens Handlende, men
ogsaa øvede Mord (efter Bestilling) o. a.
Forbrydelser. Det opstod omtr. 1820, opr. dannet af
tidligere Straffefanger til gensidig Beskyttelse,
og fik stor Udbredelse; vandt 1830 Indgang i
Hovedstaden og forgrenedes op til de højeste
Samfundslag. Medlemmerne optoges først efter
en toaarig Prøvetid under vilde Ceremonier og
maatte aflægge Løfte om ubrødelig Tavshed og
Lydighed over for Høvdingen i deres Kreds
(der var 12 saadanne i Neapel). Ved sin faste
Organisation indjog C. alm. Skræk og tiltvang
sig Lydighed; den hævede ligefrem Afgift af
alle Næringsmidler, der indførtes til Staden.
Medens Ferdinand II taalte C., søgte Frants II
at undertrykke den, hvorfor den ydede
Garibaldi Hjælp; men som Fjende af enhver
ordnet Styrelse traadte den senere op imod den
ny Regering og voldte den mange Bryderier.
Septbr 1874 deporteredes 200 Camorrister fra
Neapel, men det hjalp kun til Dels, og det
lykkedes endog C. for en Tid at gøre sig til Herre
over Stadens kommunale Forvaltning; dette fik
dog Ende 1901, og siden har C.’s Uvæsen tabt
sig. (Litt.: Monnier, La C. [Firenze 1863];
Umilta, C. e mafia [Neuchatel 1878];
Alongi, La C. [Turin 1890]).
E. E.
Camou [ka↱mu], Jacques, fransk General
(1792—1868), traadte 1808 ind i Hæren som
simpel Soldat, udnævntes 1823 til Kaptajn, og
avancerede under Kampene i Algérie til
Brigadegeneral. 1852 blev han Divisionsgeneral og
udmærkede sig i Krimkrigen, navnlig ved
Stormen paa Mamelon og Malakoff. I den ital. Krig
1859 deltog han med megen Hæder og
udmærkede sig særlig ved Overgangen over Ticino og
i Kampene ved Magenta og Solferino. 1863 blev
han Medlem af Senatet.
B. P. B.
Campagna [kam↱panja], By i Syditalien,
Prov. Salerno, ligger 36 km Ø. f. Salerno. (1911)
8190 Indb. C. er Bispesæde, har en smuk
Domkirke og driver Landbrug samt Handel med
Træ.
H. P. S.
Campagna [kam↱panja], Girolamo, kaldet
da Vergna, ital. Billedhugger, f. c. 1550 i
Verona, d. tidligst 1626 i Venezia. C., som i
længere Tid arbejdede under og sammen med
Danese Cattaneo, virkede i Padova, Verona
(»Forkyndelsen« i Pal. del Consiglio), men
særlig i Venezia, hvis offentlige Bygninger
rummer talrige af hans yndefulde, fint gennemførte
Værker. Saaledes: Bronzegruppen Kristus paa
den af de 4 Evangelister baarne Jordkugle paa
Højaltret i S. Giorgio Maggiore, Kristus paa
Korset med S. Marcus og S. Franciscus paa S.
Redentore’s Højalter, Madonna med Barnet i
S. Salvatore, den hellige Sebastian i S. Lorenzo,
S. Rocchus, S. Sebastian, Johannes Døberen og
to Profeter i Scuola di S. Rocco, Dogen Cicogna’s
Gravmæle i Jesuiterkirken, Bronzestatuen af
den hellige Antonius i S. Giacomo di Rialto, den
kolossale Atlant i Zecca’en, etc.
A. Hk.
Campagna di Roma [kam↱panja-], et
Landomraade i Mellemitalien, Prov. Rom, hvorved
man i snævrere Forstand kan forstaa Egnen om
Byen Rom (Agro Romano) ell. Landet paa
begge Sider af nedre Tiber mellem
Albaner-Bjergene i S. og Bjergdragene fra Soracte til
Civita Vecchia i N., medens man i videre
Forstand medregner Kystsletten mod S. mellem
Albaner-Bjergene og Monti Leguni i NØ. og
Havet i SV.; den sydlige Del af denne Kystslette
er de saakaldte pontinske Sumpe (s. d.).
I videste Udstrækning er C. c. 3000 km2 stor.
Terrainet er et sletteagtigt ell. bølgeformet
Lavland, der er bygget op af vulkansk Tuf. Mod
Havet gaar C. over i en lav og fugtig
Tillandingsslette, der er i stadig Fremvækst mod
Havet. Særlig er Fremvæksten iøjnefaldende ved
Tibers Munding. Hen over C. slynger Tiber
(Tevere) sig i en bred og dybt indskaaren Dal.
I Lavningerne mellem Bakkerne staar Vandet
og forsumper p. Gr. a. vanskelige
Afløbsforhold og daarlig Afvanding, og som Følge heraf
er C. usund og malariabefængt. Bortset fra
selve Hovedstaden har Bebyggelsen derfor
trukket sig tilbage fra det lavere Land til de
omgivende Bjerge. Jorden, der dels er Kirke-,
dels Latifundiebesiddelse, ligger for største
Delen udyrket hen, bevokset med Græs, Bregner,
Lyng og forsk. Urter. Sine Steder er der
plantet Eucalyptus. Egl. Skov findes kun ved
Kysten, hvor der vokser Pinjeskove. Endnu
tjener den største Del af C. kun som Græsgange
for Hjorder af halvvildt Kvæg, der vogtes af
beredne Hyrder. Bortset fra Rom findes der
endnu knap en By ell. Landsby paa C.; kun
enkelte Kroer (Osterier), Vingaarde og
Forpagterboliger samt Hyrdernes usle Hytter
afbryder Ensomheden. Og endnu skrider
Opdyrkningen og Kolonisationen af C. kun
langsomt frem, selv om man dog nu synes at ville
tage kraftigere fat. I Oldtiden saa det
anderledes ud paa C., hvad de mange Ruiner af
antikke Vandledninger, Gravmæler o. a.
Bygninger vidner om. Dengang var C. veldyrket
med Stæder og Landsbyer; i Kejsertiden
optoges Egnen mere og mere af Landsteder med
Parker og Haver, idet den fri Bondebefolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
