- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
524

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campenhout, Franz von, belg. Musiker (1779-1848) - Campenon, Jean Baptist Marie Edouard, fr. General og Krigsminister, (1819-1891) - Campephaga, Campephagidæ, se Larveædere. - Camper, Petrus, holl. Læge (1722-89) - Camperio, Manfredo, ital. Rejsende og Geograf (1826-99) - Camphausen, - 1) Ludolf, tysk Statsmand, (1803-1890) - 2) Otto, (1812-1896)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Brabançonnen«, skrevet kort før Revolutionen 1830, at
C.’s Navn er bevaret.
W. B.

Campenon [kã↱pnǡ], Jean Baptist Marie
Edouard
, fr. General og Krigsminister, f. 4.
Maj 1819 i Tonnere, d. 16. Marts 1891 i Paris.
Han fik sin Uddannelse i St Cyr og i
Generalstabsskolen; udnævntes til Kaptajn i
Generalstaben 1846. Ved Napoleon’s Statskup 1851
fængsledes han p. Gr. a. sine republikanske
Anskuelser, men løslodes dog kort efter og
kom til Tunis, hvor han reorganiserede Hæren.
Efter sit Ophold i Tunis traadte han igen i fr.
Tjeneste, deltog i Krimkrigen, var i Mac
Mahon’s Stab i Italien 1859 og udmærkede sig
særlig ved Magenta. Som Generalstabsofficer
deltog han 1860 i General Cousin de
Montauban’s Stab i Ekspeditionen til Kina. 1870
forfremmedes han til Oberst, saaredes haardt ved
Vionville og toges til Fange ved Metz. Efter
Freden indtraadte han igen i Stillingen som
Oberst, forfremmedes 1875 til Brigadegeneral
og 5 Aar senere til Divisionsgeneral. 1881—82
beklædte han Pladsen som Krigsminister,
indtog atter denne Plads i Ministeriet Ferry Oktbr
1883—Jan. 1885 og var endelig for 3. Gang
Minister Apr. 1885—Jan. 1886. I denne Stilling
indlagde han sig særlig Fortjeneste ved
Reorganisationen af Fæstningsartilleriet.
B. P. B.

Campephaga [-fa-], Campephagidæ, se
Larveædere.

Camper, Petrus, holl. Læge (1722—89).
Efter at have studeret i Leyden under Ruysch,
blev han 1746 Dr. phil. og med., hvorefter han
begav sig paa Rejser; men allerede 1749 blev
han Prof. i Filosofi og 1731—55 tillige i
Anatomi og Kirurgi i Franeker. 1755 blev han
kaldet til Amsterdam som Prof. i Anatomi og
Kirurgi, hvortil 1758 kom Medicin. 1762 trak
han sig tilbage, men modtog to Aar senere et
Professorat i Groningen, hvilket han atter
nedlagde 1773, og han tilbragte derpaa Resten af
sit Liv paa sit Landgods ivrig beskæftiget med
videnskabelige Arbejder og Politik, idet han
1784 blev Medlem af Raad van State og snart
derpaa Præsident for dette Kollegium. C. var
en overordentlig lærd Mand, der paa næsten
alle Medicinens Omraader har præsteret
værdifulde Arbejder. Paa Anatomiens Omraade var
det navnlig hans Beskrivelse af Peritoneum
(første Beskrivelse af processus vaginalis og af
hernia ischiatica) og Linsen, som blev kendte,
og ganske særlig hans talrige Undersøgelser
over sammenlignende Anatomi. Han opdagede
Fugleskelettets Luftholdighed, beskrev Fiskenes
Høreorgan o. s. v. Desuden skrev han
udmærkede Afh. paa Retsmedicinens, Kirurgiens,
Mineralogiens og Palæontologiens Omraade.
Ogsaa for Fødselsvidenskaben har han Bet.,
navnlig ved sin Anbefaling af Symfyseotomi. Hertil
kommer Arbejder om Kvægpest og Forsøg paa
Kraniometri, idet han, der havde et stort
Tegnetalent, som kom hans Værker, der er
ledsagede af glimrende Afb., tilgode, ogsaa
forsøgte sig som Billedhugger og derved kom
nærmere ind paa Forholdet mellem Kraniet og
Ansigtet (Angulus facialis Camperi). C. var en
overordentlig anset Mand, talrige af hans Skr
blev præmierede, og han var Medlem af saa
godt som alle videnskabelige Selskaber. (Litt.:
C. E. Daniels, Het leven en de verdienste
van P. C.
[Utrecht 1880]).
G. N.

Camperio, Manfredo, ital. Rejsende og
Geograf (1826—99), har berejst Tyrkiet og
Australien, hvor han som Guldsøger gjorde fl.
Rejser og bl. a. naaede Murrumbidge. 1859
vendte han tilbage til Italien, hvor han
kæmpede mod Østerrigerne 1859 og 1866. Ved
Sues-Kanalens Aabning rejste han til Ægypten,
sejlede op ad Nilen til Assuan og berejste derpaa
Ostindien, Ceylon og Java. For at skaffe
Italien Andel i Udbytningen af Afrika grundede
han 1876 Tidsskr. Esploratore samt stiftede et
Selskab til kommerciel Udforskning af Afrika.
Som dets Vicepræsident berejste han 1879—80
Tunis og Tripolis og 1881 Bengasi.
C. A.

Camphausen [-ha^uzən], 1) Ludolf, tysk
Statsmand, f. 10. Jan. 1803, d. 3. Decbr 1890,
grundlagde 1825 sammen med en ældre Broder
en Bankierforretning i Köln og vandt snart
Indflydelse som en af Bærerne for Fremskridt
i Staden og Provinsen. 1842 valgtes han til
Provinslanddagen og fremsatte her Forslag om
Pressefrihed (1843) og om en Rigsforsamling
(1845). Som Medlem af den forenede Landdag
1847 hørte han til det frisindede Partis Ledere
og blev derfor 29. Marts 1848 Førsteminister,
dog kun indtil 20. Juni. Han afslog Tilbudet om
at blive tysk Rigsminister for udenlandske
Anliggender, men blev i Juli Preussens
Sendemand i Frankfurt. Her bekæmpede han den
demokratiske Rigsforfatning og udvirkede de
31 Regeringers Indsigelse mod den; han var
ligeledes Modstander af Planen om det tyske
Kejserdømme, men fremkaldte Preussens
Rundskrivelse af 31. Jan. 1849 om et snævrere
Forbund under preuss. Ledelse. Dog trak han sig
tilbage i Apr., da han ikke samstemmede med
det preuss. Ministerium, og overtog igen sin
Forretning i Köln. Som Medlem af 1. Kammer
1849—50 indtog han en mæglende Stilling
mellem det konservative Parti og 2. Kammers
demokratiske Flertal. I Erfurt-Parlamentets
Folkehus var han Ordfører for
Forfatningsudvalget. 1860 blev han Medlem af Herrehuset og
valgtes 1867 til den nordtyske Rigsdag, men
spillede ingen Rolle i disse Forsamlinger og
trak sig tilbage fra det politiske Liv for at gøre
astrofysiske Iagttagelser fra sit eget
Observatorium ved Bonn.
E. E.

2) Otto, foreg.’s Broder, f. 21. Oktbr 1812, d.
18. Maj 1896, indtraadte 1834 i den preuss.
Statstjeneste og blev 1845 Gehejmefinansraad. Han
udarbejdede 1847 Lovudkastet om en
Indkomstskat, var 1849—52 Medlem af 2. Kammer og
1850 tillige af Erfurt-Parlamentets Folkehus
samt udmærkede sig i disse Forsamlinger som
Ordfører i finansielle Spørgsmaal. 1854 blev
han Præsident for Finansinstituttet
»Seehandlung«, 1860 livsvarigt Medlem af Herrehuset og
valgtes 1867 til den nordtyske Rigsdag.
Endelig blev han 1869 preuss. Finansminister og
styrede med udmærket Dygtighed,
gennemførte straks en Konvertering af Statsgælden og
senere vigtige Skattereformer (Afskaffelse af
Slagte- og Maleskatten, Indskrænkning af
Klasseskatten) samt Forbedring af Embedsmændenes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free