Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Otto, (1812-1896) - Camphausen, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1818-1885) - Camphuysen, Rafael og Govert, holl. Malere - Rafael (c. 1598-1657) - Govert (c. 1624-?) - Campi. ital. Kunstnerfam. fra Cremona - 1) Giulio (c. 1502-72) - 2) Antonio, ( -c. 1591) - 3) Vincenzo (1536-91) - Campidoglio, se Capitolinus mons. - Campiglia, C. di Maremma, C. marittima, By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 55 km SV. f. Volterra - Campina di Cordoba, se Cordoba. - Campinas (Sao Carlosde C.), By i den bras. Prov. Sâo Paulo - Campine (flamsk Kempen, Kempenland), en Landryg i den sydlige Del af den holl. Prov. Nordbrabant m.v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lønninger. Novbr 1872 blev han endog
Vicepræsident i Ministeriet; men da han afgjort
hyldede Frihandelsgrundsætningerne, kunde han
ikke forlige sig med Bismarck’s ny
Finansplaner og trak sig Marts 1878 tilbage. 1881 udtalte
Bismarck endog i selve Herrehuset en skarp
Fordømmelse af hans hele Finansforvaltning.
E. E.
Camphausen [-ha^uzən], Wilhelm, tysk
Slagmaler, f. 8. Febr 1818 i Düsseldorf, d. 18.
Juni 1885. C., som lærte Tegning af Rethel og
uddannedes paa Düsseldorf-Akademiet, fandt
hurtig i Krigsbilledet sit rette Felt, og med sin
Interesse for Hesten og Dygtighed i dens
Fremstilling syslede han fortrinsvis med
Rytterfægtninger ell. Rytter billeder (ofte i stort Format)
af tyske Nationalhelte. Han traadte frem for
Offentligheden 1838 med »Ryttere, der kommer
fra en Fægtning« (Kommunalmuseet i Köln) og
skildrede i Beg. med Forkærlighed Kampe fra
Trediveaarskrigens og Cromwell’s Tid. Senere
vandt han, allerede ved det blotte Emnevalg,
Forherligelsen af de tyske Vaaben og deres
fejrede Helte, i en lang Række effektfulde
Arbejder, yderligere Anseelse og stor
Popularitet i tyske Kredse. Frederik den Stores og
Frihedskrigens Tid fik i ham den rette
»schwungvolle« Fremstiller, saaledes i Rytterportrætterne
af Seydlitz (ved Rossbach), af Blücher og
Gneisenau, »der alte Dessauer« (ved Kesseldorf) o.
s. v., »Frederik II ved Hohenfriedberg«,
»Preussernes Koral efter Slaget ved Leuthen«,
»Frederik II ved Schwerin’s Lig« og »Blücher’s
Rhinovergang ved Kaub 1814« m. fl. For Danske
har C.’s Billeder fra den dansk-tyske Krig
1864 — der ogsaa gav ham litterært Stof til sin
1865 udkomne Dagbog, »Ein Maler auf dem
Kriegsfelde«, forsynet med mange
Illustrationer (Leipzig) — en særlig Interesse. »Kampen i
Dybbøl-Skansen Nr 2« (1867) tilhører den tyske
Kejser, »Overgangen over Als« Bremens
Kunsthalle og »Den tyske Kronprins og Prins
Friedrich Karl efter Stormen paa Dybbøl« Berlins
Nationalgaleri. Krigene 1866 og 1870—71 gav
Anledning til Billeder som »Kong Vilhelm
tildeler ved Königgrätz Kronprinsen Ordenen pour
le mérite«, »Kronprinsen og Prins Fr. Karl’s
Møde ved Chlum«, »Kejser Vilhelm til Hest,
fulgt af Roon, Bismarck og Moltke« (1872, Mus.
i Köln) og »Kejserens Indtog i Berlin« (1875).
Foruden de alt nævnte Rytterportrætter har
særlig »Kejser Vilhelm og Moltke« (1873) og
»Fr. Vilhelm I med »der alte Dessauer«« (1879,
Potsdam) gjort megen Lykke. C.’s Bidrag til
Berlins »Ruhmeshalle« er det store Vægbillede i
Voksfarver: »Frederik II hyldes i Breslau«.
A. Hk.
Camphuysen [-hö^ysən], Rafael og Govert,
holl. Malere, har særlig virket i Amsterdam.
Den ældste, Rafael (c. 1598—1657), har
malet Maaneskinsstykker i A. van d. Neer’s Smag.
Govert (f. c. 1624), ovenn.’s Fætter, slog sig ned
i Amsterdam og arbejdede derefter c. 1653—63
i Sthlm, hvor han blev Hofmaler. Hans
temmelig sjældne Malerier (et i Kbhvn’s
Nationalgaleri) fremstiller Kvæg, og visse Ligheder med
Potter’s Kunst har bevirket, at nogle af C.’s
Billeder tidligere er blevne tilskrevne denne
Mester.
A. Hk.
Campi, ital. Kunstnerfam. fra Cremona, fra
Midten og Slutn. af 16. Aarh. Dens talrige
Medlemmer har efterladt mange Værker, hvis
kunsthistoriske Værd ligger i den forholdsvise
Friskhed, der kendetegnede dem midt i Tidens
overhaandtagende Manierisme; i øvrigt var de
selv store Eklektikere, efterlignede snart
Rafael og G. Romano, snart Tizian og Correggio.
Betydeligere end Galeazzo (1477—1536), Elev
og Efterligner af Boccaccino, var hans tre
Sønner: 1) Giulio (c. 1502—72) blev uddannet af
Faderen, i Mantova af G. Romano og under
Indflydelse af Pordenone’s Kunst. De bedste af hans
talrige Værker er det smukke, af venetiansk
Kunst prægede Højalter (Maria med de hellige
Celso og Nazaro, 1527) i Sant’ Abondio og
»Madonna« (1540) i S. Sigismondo i Cremona, i
hvis Kirker der findes en Del Billeder af ham.
2) Antonio, f. i Beg. af 16. Aarh., d. c. 1591,
var endnu alsidigere end ovenn. Broder; han
var Maler, Arkitekt, Billedhugger,
Kobberstikker og desuden Historiograf (Cremonas
Historie, Cremona fidelissima citta etc. [1582—85]).
Hans Virksomhed som Maler var omfangsrig.
3) Vincenzo (1536—91), Elev af Giulio.
Foruden religiøse, ret svage Billeder malede han,
ofte paa Skifer, Portrætter, Genre- og
Frugtbilleder (to i Brera i Milano).
Den betydeligste er den, vist med de her
nævnte Kunstnere beslægtede, Bernardino
fra Cremona (1522—efter 1590). Mange af hans
Billeder findes i Cremona (i S. Gismondo
Fresker til Korets Kuppel), Milano, Mantova;
udmærkede dekorative Arbejder i Brera og i S.
Prospero (Reggio Emilia). Bernardino, der først
lagde sig efter Guldsmedekunst under sin
Fader, nød senere Giulio C.’s og i Mantova
Ippolito Costa’s Undervisning i Malerkunst. Hans
Kunst har foruden fra Tizian modtaget stærke
Impulser fra G. Romano og Correggio.
Bernardino er Forf. til Parere sulla pittura (1584).
Sofonisba Anguisciola hørte til hans Elever.
A. Hk.
Campidoglio [-↱dåljo], se Capitolinus
mons.
Campiglia [-pilja], C. di Maremma,
C. marittima, By i Mellemitalien, Prov.
Pisa, ligger 55 km SV. f. Volterra, (1911) 8863
Indb. C. har middelalderlige Slotsruiner og
etruskiske Grave. Ved C. udvindes Bly, Jern,
Kobber og Marmor.
H. P. S.
Campina di Cordoba [kam↱pinja-ði-
kår↱dåwa], se Cordoba.
Campinas [kãm↱pinə∫] (São Carlos de C.),
By i den bras. Prov. São Paulo, ligger paa en
Højslette, 70 km NV. f. São Paulo i en
ualmindelig frugtbar Egn, der navnlig egner sig
for Kaffedyrkning, har mange smukke
Privathuse med vel vedligeholdte Haver og c. 28000
Indb.
M. V.
Campine [kã↱pin] (flamsk Kempen,
Kempenland), en henved 4000 km2 stor Landryg,
der er lejret i den sydlige Del af den holl.
Prov. Nordbrabant og i den nordlige og
nordøstlige Del af de belg. Prov. Antwerpen og
Limburg og strækker sig mod Ø. henimod Maas,
idet den danner Vandskellet mellem denne Flod
og Schelde; til den første løber talrige Vandløb
mod N., til den sidste løber Demer, store og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
