Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Campodeidæ, Familie hørende til Thysanurernes Orden - Campo Formio (Campoformido), Landsby i det nordøstlige Italien, Prov. Udine - Campomaior, By i Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 17 km NØ. f. Elvas - Campomanes, Don Pedro Rodrigues de, sp. Statsmand og Nationaløkonom (1723-1802) - Campomanesia Ruiz et Pav., Slægt af Myrtefamilien, Vedplanter, af hvilke en Del har spiselige Frugter - Camponotinæ, Camponotus, se Myrer. - Campori, Cesare, Marchese, ital. Historiker, (1814-1880) - Campori, Giuseppe, Marchese, ital. Historiker og Kunsthistoriker, (1821-1887) - Campos kaldes i Brasilien de Savanner og Stepper, som breder sig over store Strækninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bagkropssegmenterne i Modsætning til alle andre Insekters
udstyrede med i øvrigt svagt udviklede
Lemmer. Dels herved, dels ved deres hele Form, og
dels ved det Forhold, at de udvikler sig uden
Metamorfose, staar denne lille Familie paa det
laveste Trin inden for Insekterne og danner
en mærkelig Overgang til Tusindbenenes
Klasse, navnlig fordi vi ikke her finder
Bevægelsesevnen og dens Organer knyttede udelukkende
til Brystpartiet, men som hos Tusindbenene
strækkende sig ud over de bag dette liggende
Ringe. Det er smaa, altid vingeløse Dyr, der
lever under Mos og Sten. Hovedslægterne er
Japyx, der er blind, og Campodea, hver med en
dansk Art. (Litt.: Meinert, On the
Campodea, a family of Thysanura [Naturhist.
Tidsskrift, 3. Rk., Bd III, 1865]).
C. W.-L.
Campo Formio (Campoformido), Landsby
i det nordøstlige Italien, Prov. Udine, kendt
ved den mellem Østerrig og den fr. Republik
17. Oktbr 1797 afsluttede Fred, der egl.
undertegnedes i Passariano ved Udine, men
dateredes fra C. Fredspræliminarierne var allerede
blevne fastslaaede i Leoben 18. Apr. Den
endelige Fred kom dog til at afvige en Del fra
Fredspræliminarierne, idet Østerrigs Stilling i
Mellemtiden forværredes, og Napoleon
Bonaparte skruede sine Fordringer i Vejret. Ved
Freden, ved hvilken Napoleon underhandlede
med Østerrigs dygtigste Diplomat, Grev v.
Cobenzl, maatte Østerrig lade sig nøje med det
venetianske Fastland indtil Adige (ved
Fredspræliminarierne indtil Oglio) med Byen Venedig
og et lille Distrikt S. f. Floden samt Istrien og
Dalmatien, medens det maatte afstaa Belgien til
Frankrig, som tillige fik de venetianske
Besiddelser i Albanien og de ioniske Øer, og
Mantova, Modena og Milano til den ny oprettede
cisalpinske Republik, med hvilken tillige de
tre pavelige Legationer forenedes, og Hertugen
af Modena skulde have Erstatning i det østerr.
Breisgau. Til Erstatning for dette sidste lovede
Frankrig at arbejde for, at Østerrig fik
Ærkebispedømmet Salzburg og den Del af Bayern,
der ligger Ø. f. Inn; paa den anden Side skulde
Østerrig yde sine bona officia for, at Frankrig
ved den endelige Fred med det tyske Rige fik
den venstre Rhinbred fra Basel til Andernach.
Rigsanliggenderne skulde ordnes paa en særlig
Kongres, og de tyske Fyrster, der maatte
afstaa Land til Frankrig paa venstre Rhinbred,
skulde have Erstatning paa den højre
Rhinbred.
H. W.
Campomaior [kẵmpumə↱jår], By i Portugal,
Prov. Alemtejo, ligger 17 km NØ. f. Elvas paa
en frugtbar Slette og i Nærheden af den sp.
Grænse. (1900) 5895 Indb. C. er Grænsefæstning
mod Spanien.
H. P. S.
Campomanes [-på↱manæs], Don Pedro
Rodrigues de, sp. Statsmand og
Nationaløkonom (1723—1802). 1762 udnævnte Karl III
ham til Fiskal ved Kastiliens høje Raad, hvis
Præsident var Aranda. Sammen med ham og
Florida Blanca virkede C. i den oplyste
Enevældes Aand for at hæve Spanien. Han
arbejdede mod Korntolden, fik Sierra Morena
koloniseret af tyske Indvandrere, grundlagde en
Nationalbank og var ivrig for Reformer af
Skolevæsenet samt Fattig- og Sygeplejen. Han
hjalp Aranda med (1767) at faa Jesuiterne
udjaget af Spanien. Kort efter Karl IV’s
Tronbestigelse (1788) blev C. styrtet og deltog ikke
senere i det politiske Liv. I sine talrige Skr
kæmpede han imod »den døde Haands«
(Gejstlighedens) Godsrettigheder og søgte at lære sine
Landsmænd Respekt for Haandværk og
Industri.
J. L.
Campomanesia Ruiz et Pav., Slægt af
Myrtefamilien, Vedplanter, af hvilke en Del har
spiselige Frugter; en enkelt Art, C. lineatifolia
(Pers.) Ruiz et Pav. (Palilla ell. Palillo)
dyrkes af Hensyn til Frugterne; den hører
hjemme i de sydamerikanske Andes.
A. M.
Camponotinæ, Camponotus, se Myrer.
Campori, Cesare, Marchese, ital. Historiker,
f. 11. Aug. 1814 i Modena, d. 6. Septbr 1880 i
Milano. Han levede i Modena, og hans fleste
Skr drejer sig om det og om Modenesere. I
Atti della società di storia patria per le
provincie dell’ Emilia, Atti dell’ accademia di
scienze, lettere ed arti di Modena o. fl. St. findes
mange gode Monografier og Studier af C.
Fremhæves kan Statuta civitatis Mutinæ anno 1337
reformata (1864), Cristina di Svezia e gli
Estensi (1877), men især Raimondo
Montecuccoli (den berømte General i
Trediveaarskrigen), i suoi tempi e la sua famiglia (1876). En
Samling af hans Afh. udkom 1882 under Titlen
Memorie patrie, storiche e biografiche. C.
syslede ogsaa med Poesien.
(E. G.). E. M-r.
Campori, Giuseppe, Marchese, ital.
Historiker og Kunsthistoriker, f. 17. Jan, 1821 i
Modena, hvor han levede til sin Død 19. Juli
1887. Denne dygtige Forf.’s Arbejder
omhandler for en stor Del Modenas Historie. Her kan
anføres Delle opere di pittori modenesi
(1844—45, 2 Bd), Gli artisti italiani e stranieri negli
stati Estensi (1855), Nuovi documenti per la
vita di Leonardo da Vinci (1865), Lettere
artistiche inedite (1866), Una vittima della storia
(Lucrezia Borgia) (1866, først i Tidsskr. Nuova
Antologia), Della vita e delle avventure di
Aless. Malaspina (2. Opl. 1868), Notizie per la
vita di L. Ariosto (2. Opl. 1871), Memorie
bibliografiche degli scultori, architetti, pittori nativi
di Carrara e della provincia di Massa (1873),
Centotrè lettere inedite di Sommi Pontefici
(1878), Carteggio Galileiano inedito (1881),
Torquato Tasso e gli Estensi (1883). Fremdeles
talrige Tidsskriftsartikler, ogsaa i den parisiske
Gazette des Beaux-Arts, samt nogle
Kunstnernoveller.
(E. G.). E. M-r.
Campos [↱kẵmpu∫] kaldes i Brasilien de
Savanner og Stepper, som breder sig over store
Strækninger af Landet (se Brasilien).
Vegetationen dannes af tueformede Græsser,
Urter og Halvbuske med spredte lave Træer, af
hvilke de fleste i Tørtiden taber Bladene. Størst
Udbredelse har campo serrado, Savanne med
mange tokimbladede Smaatræer. I større
Højde o. H. er campo aberto alm. Her er smaa
træagtige Liliaceer dominerende. I det
sydlige, subtropiske Brasilien har den træløse
Steppe, campo vero, stor Udbredelse. Paa
Kalkbund og anden Bund, som er fattig paa løs Jord
findes xerofile Krat af tornede bladløse eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
