Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Antonio C.,. egl. Ant. Canal, (1697-1768) - 2) Bernardo C., se Belotto. - Canalis, se Kanal. - Cananga Rumph, Slægt af Anonaceer, alle Træer med store Blomster - Cananore, se Kananor. - Cañar, By i Prov. C. i Republikken Ecuador - Cañar, Prov. i Ecuador - Canarie, gi Dans af ital. Oprindelse, i 6/8 Takt, i Slægt med Gigen - Canarin, C8H6O.N8O7. Gult Farvestof, der fremstilles enten ved Iltning af Kaliumrhodanid ell. elektrolytisk. - Canarisek(t), en sød hvid Vin fra de sydlige Canariske Øer. Den bedste faas fra Tenerife - Canariske Øer (Islas Canarias), en Spanien tilhørende Øgruppe, ligger i Atlanterhavet V. f. Afrika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
harmonisk Virkning. C. forherliger først og
fremmest Venedig, og ganske særlig Canal grande
Partiet med Sta. Maria d. Salute (Louvre) og
Dogepaladset. C.’s, Belotto’s og Guardi’s
venezianske Prospekter er endnu ikke altid redede
tilstrækkeligt ud fra hinanden. Han raderede
ogsaa. (Litt.: R. Meyer, »Die beiden C.«
[1878]; Moureau, A. Canal [Paris 1894];
Uzanne, Les deux C. [Paris 1906]).
2) Bernardo C., se Belotto.
A. Hk.
Canalis, se Kanal.
Cananga Rumph, Slægt af Anonaceer med
3 Arter i det østasiatiske, malajiske Omraade,
alle Træer med store Blomster. Bl. disse
dyrkes C. odorata (Lam.) Hook. f. et Thoms. i alle
Tropeegne, idet de stærkt duftende Blomster
ved Destillation giver den bekendte Parfume
Ylang-Ylang, hvilken er det først
destillerede og bedste Produkt; det senere vundne
(Kanangaolie) benyttes ogsaa i
Parfumeriet, men er mindre værdifuldt.
A. M.
Cananore [eng. känə↱nu.ə eller -↱nå.ə se
Kananor.
Cañar [ka↱njar], By i Prov. C. i Republikken
Ecuador, ved Foden af det 4424 m høje
Azuay-Pas. I Nærheden findes Ruiner af fl. af
Inkaernes Bygningsværker, som Inca pirca og
Inkaernes Palads Tubac-Yupanqui.
M. V.
Cañar [ka↱njar], Prov. i Ecuador. Indbyggernes
Antal angives til 64000. Hovedstad er Azogues.
Canarie [fr. -↱ri], gl Dans af ital. Oprindelse,
der i 16.—17. Aarh. overførtes til Frankrig;
den er i 6/8 Takt, i Slægt med Gigen, og
forekommer hos de fr. Balletkomponister.
S. L.
Canarin, C8H6O.N8O7. Gult Farvestof, der
fremstilles enten ved Iltning af Kaliumrhodanid
ell. elektrolytisk.
R. K.
Canarisek(t), en sød hvid Vin fra de sydlige
Canariske Øer. Den bedste faas fra Tenerife, en
lgn. Kvalitet, Palmsekt, fra Palma.
K. M.
Canariske Øer (Islas Canarias), en
Spanien tilhørende Øgruppe, ligger i
Atlanterhavet V. f. Afrika paa 28—29° n. Br., 7273 km2
med (1913) 469768 Indb. Øgruppen danner en
mod S. konveks Bue og bestaar af 7 beboede
Øer, nemlig Ferro, Palma, Gomera,
Tenerifa, Gran Canaria,
Fuerteventura og Lanzarote, samt 5 ubeboede
Holme. Den østligste Ø — Fuerteventura — er
fjernet 90 km, den vestligste — Palma — 300 km
fra det afrikanske Fastland. Øerne hæver sig
til betydelige Højder, Kysterne er stejle og
ofte utilgængelige. De 5 vestligste Øer bestaar
hovedsagelig af yngre vulkanske Dannelser, og
her findes talrige Vulkankegler, mellem hvilke
Øgruppens højeste Punkt Pico de Teyde (3730
m) paa Tenerifa og Pico de la Cruz (2358 m)
paa Palma. Bjergene er skovklædte og furede
af dybe radialt udstraalende Erosionsdale;
ejendommelige er endvidere de dybe Kraterdale
(Caldera), særlig udpræget paa Palma. — De
to østlige Øer (Fuerteventura og Lanzarote),
der er betydelig lavere (800 m) end de vestlige
og dækkede af Flyvesand, ligner i mange
Henseender det afrikanske Fastland; her findes
foruden yngre Eruptiver ogsaa gl. sedimentære
Aflejringer og endvidere — ligesom paa Palma
— ældre vulkanske Dannelser (Diabas). —
Lavalagene veksler ofte med Tuflag, i hvilke der
findes talrige Huler. — Vulkanske Udbrud og
Jordskælv er nu ret sjældne, men har tidligere
voldt store Ødelæggelser, saaledes paa
Lanzarote 1730—37, paa Palma 1677—78, paa
Tenerifa 1798; det sidste Udbrud fandt Sted 1825
paa Lanzarote. — Paa Tenerifa findes enkelte
Solfatarer. — Klimaet er mildt, oceanisk
med ringe Forskel paa Sommer og Vinter. Paa
Tenerifa er Aarets Gennemsnitstemp. 21,6°, for
Jan. er Temp. 17,6° og for Juli 25,4°. Om
Sommeren blæser NØ.-Passaten, og i denne Tid
falder saa godt som ingen Regn, Novbr—Marts
blæser fugtige nordvestlige og vestlige Vinde.
Før Vinterregnen tager sin Beg., raser ofte de
fra Sahara kommende Vinde, som ofte
medfører tætte Støvskyer og store
Græshoppesværme. Nedbøren varierer mellem 30 og 50 cm,
idet der er en udpræget Forskel mellem de
nordvestlige Sider og de østlige. Sne falder
sjældent under 1500 m. Klimaet er sundt for
Nerve- og Brystsvage, og Øerne besøges i
stedse stigende Grad af saadanne. —
Vegetationen har en mediterran Karakter, men
i øvrigt er Floraen højst forsk. efter Øernes
forsk. Højde og Regnforhold, idet de regnløse
Bælter har en næsten ørkenagtig Vegetation,
medens denne er meget yppig i de gunstigere
liggende Egne, ligesom der ogsaa træffes
saavel tropisk som alpin Plantevækst efter
Højden. Floraen tæller c. 1000 Arter. De østlige
Øer og et Bælte indtil 400—800 m paa de øvrige
Øer har en næsten libysk Flora, hvis
Karakterplanter er Euforbier og andre succulente
Planter; desuden Palmer, Bananer, Figen,
Sukkerrør og Drageblodstræet. Den anden Zone, der
gaar indtil 1200—1600 m, har et mere europ.
Udseende og udgøres af stedsegrønne Skove,
som bestaar af Myrter, Laurbær og en Lyngart
(Erica arborea), der naar en Højde af 22 m;
endvidere bør nævnes de to Naaletræer:
Juniperus cedrus og Pinus canariensis. Vin,
Oranger, Kastanier, Hvede og Kartofler er de
vigtigste Kulturplanter i dette Bælte. Endelig
følger en 3. Zone oven over 1600 m; fra denne
kendes en Snes Plantearter. — Faunaen
tilhører den palæarktiske Regions mediterrane
Zone. Den er meget fattig; af Pattedyr
fandtes opr. kun 2 Flagermusarter; indført er de
europ. Husdyr og Kamelen; af Fugle findes c.
50 Arter (bl. a. Kanariefugle); Krybdyr, Padder
og Ferskvandsfisk er ogsaa faatallige; derimod
er Dyrelivet i de omgivende Have meget rigt.
— Befolkning. Øerne var rimeligvis
befolkede allerede i Oldtiden; ved Europæernes
Ankomst fandtes 3 Stammer, mellem hvilke
Guancherne (s. d.), der dog nu næsten er
udryddede af Spanierne. Den nuv. Befolkning er
en Blanding af Guancherne og Spanierne samt
af Normanner, Irlændere, Flamlændere og
Maurere; kun paa Palma og Gomera lever endnu
næsten ublandede Efterkommere af Øernes opr.
Befolkning. Indbyggerne er ærlige, dygtige og
gæstfrie; de er Katolikker; Folkeoplysningen er
ringe (80 % Analfabeter). — Næringsveje.
Vigtigst er Agerbruget; 1/5 af Arealet er dyrket.
Der dyrkes Vin, Tobak, Løg, Kartofler, Hvede,
Rug, Byg, Sydfrugter og Bananer; mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
