Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 537 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canna L., Slægt af Cannaceer, fleraarige og anselige Urter med knoldfornnet Rodstok - Cannabich, Christian, tysk Musiker (1731-98), Violinist - Cannabin, Cannabinum purum, et brunt Pulver, som er let opløseligt i Vinaand, Æter og Kloroform

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store, fjernervede og toradede Blade, der
hverken er opsvulmede neden for Pladen (som hos
Marantaceerne) ell. har Skedehinde (som hos
Krydderurterne). Den endestillede Blomsterstand
er aksformet ell. sammensat af toblomstrede
Svikler. Blomsten er usymmetrisk og oversædig;
Bæger og Krone er tretallige. De pragtfulde,
oftest røde ell. gule Farver bæres af Kronen og
de bladagtige Støvdragere (1—5), hvoraf kun een
er frugtbar; det over for denne staaende
Støvblad, som er mere nedadbøjet og større end
de øvrige Støvdragere, kaldes Læben. Ogsaa
Griflen er bladagtig. Frugten er en vortet og
trerummet Kapsel med talrige Frø. Antallet af
virkelige Arter er usikkert (25—60); alle
stammer fra det tropiske og subtropiske Amerika.
Om de som Prydplanter dyrkede Arter, se ndf.
C. edulis Ker. dyrkes i Ostindien og Australien
af Hensyn til Melet i Rodstokken.
A. M.

C. dyrkes i Varmhuset, og enkelte egner sig
ogsaa til Udplantning i Bladgrupper paa
Friland. Der dyrkes en Mængde Arter og
Varieteter, og i den nyere Tid er der tiltrukket fl.,
som udmærker sig ved deres store, smukke
Blade og Blomster. Af ældre Arter kan nævnes
C. discolor, Lindl, Trinidad, 1—2 m høj og med
rødlig stribede Blade og orangerøde Blomster;
C. indica L., Ostindien, med grønne Blade og
gule Blomster med rød Skattering, bragt til
Europa 1570; C. Warscewiczii, hort, lav og med
mørkpurpurfarvede Blade og røde Blomster,
purpurfarvede Striber paa Bladene. Varieteter
egnede til Udplantning paa lunt liggende
Steder; Tigre, lav og med lysegrønne Blade og
lysegule med brunt tigrede Blomster; A. Wück,
mørkegrønne Blade og purpurfarvet Blomst;
Admiral Courbet, grønne Blade og
citrongul Blomst; Victor Gaulin,
mørkebrune Blade og lysskarlagenrøde Blomster. —
C. ynder en let, men fed og nærende Jord og
stort Potterum; naar de er komne i rask Vækst,
giver man dem Gødningvand een til to Gange
ugentlig. De formeres ved Deling af Rodstokken
ell. ved Frø, der udblødes, før det saas. — Vil
man udplante C. paa Friland, udgraves
Gruppen i Beg. af Maj i 1 m’s Dybde og fyldes med
frisk Hestegødning. I Slutn. af Maaneden, naar
Gødningen er brændt godt sammen, dækkes den
med et 15 cm tykt Lag gl Gødning, og oven
paa denne lægger man c. 60 cm god, kraftig
Varmebedsjord. I Apr. plantes Knoldene i
Potter, som anbringes paa Undervarme, og efter
Hærdning udplantes Planterne i Beg. af Juni.
Om Efteraaret opgraves Knoldene med god
Klump og overvintres paa Gulvet i et Hus med
10—12°. Bliver Knoldene for stærkt indtørrede
om Vinteren, er de tilbøjelige til at raadne
efter Omplantningen om Foraaret, og ved
Overvintringen af de i Potter kultiverede C., maa
man derfor helst anvende en lgn.
Behandlingsmaade som for de paa Friland udplantede.
L. H.

Canna indica.

Cannabich [-biK], Christian, tysk Musiker
(1731—98), Violinist og bl. a. Elev af Stamitz og
blev som denne Koncertmester og
Musikdirektør i Mannheim (C.’s Fødeby); under C.
voksede yderligere Mannheimer-Orkestrets Ry (jfr
Mozart’s Breve o. a. samtidige Vidnesbyrd) og
dets musikhistorisk betydningsfulde Speciale:
Nuanceringskunsten, blev højt uddannet. Som
Komponist af Symfonier og Kammermusik hører
C. ogsaa til »Mannheimer-Retningen«, der var
Forløber for Wiener-Klassikerne, og som,
navnlig ved Hugo Riemann’s Studier, i de seneste
Tider er bragt til Ære og Værdighed. Ogsaa
som Soloviolinist og Lærer var C., der ved sin
Død var Kapelmester i München, højt skattet af
Samtiden.
W. B.

Cannabin, Cannabinum purum, fremstilles
af den garvesure Forbindelse ved at behandle
denne med Zinkilte, udtrække Blandingen med
Vinaand og afdampe den vinaandige Opløsning;
det danner et brunt Pulver, som er let
opløseligt i Vinaand, Æter og Kloroform. —
Cannabintannat, Cannabinum tannicum,
fremstilles i ren Tilstand ved at befri Spidserne af
Hunplanten af ind. Hamp fra æterisk Olie ved
Destillation med Vand. Den saaledes
behandlede Hamp udtrækkes med Vand, derpaa
udfældes Garvesyrer med Blyacetat og Cannabin
med Blyeddike; dette Blybundfald
dekomponeres med Svovlbrinte, hvorefter Cannabinet
bindes til Garvesyre. Cannabintannat er et
amorft gulgrønt ell. brunligt Pulver, der
smager noget bittert og stærkt sammensnerpende.
Det er kun lidt opløseligt i Vand,
Vinaand og Æter, temmelig let opløseligt i varmt
Vand, der er syret med Saltsyre, og i kold
Vinaand, syret med Saltsyre. — Cannabinon,
Cannabinonum, er en renset Harpiks, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>