- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
538

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cannabin, Cannabinum purum, et brunt Pulver, som er let opløseligt i Vinaand, Æter og Kloroform - Cannabinaceæ, se Hampefamilien. - Cannabis Tourn., Slægt af Hampefam. med en enkelt Art, C. sativa L. (Hamp) - Cannabismus kaldes en kronisk Forgiftning, som opstaar ved Misbrug af Nydelsesmidlet ind. Hamp, cannabis indica (Haschisch) - Cannaceæ, Fam. af enkimbladede Planter af Scitaminales, kun omfattende Slægten Canna (s. d.). - Cannan, Edwin, eng. Socialøkonom, (1861- ) - Cannelkul, en Slags meget rene Kul, som antages for en væsentlig Del at være dannede af Harpiks og Gummi - Cannes, By i det fr. Dept Alpes Maritimes, 9 km SV. f. Nizza - Canning, Charles John, Lord, eng. Statsmand, (1812-1862)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremstilles ved at uditrække ind. Hamp med
Vinaand, bundfælde Harpiksen ved Tilsætning af
Alkali og befri Bundfaldet fra saakaldet
»Tetanin« ved Behandling med Garvesyre;
Harpiksen danner en blød, brun Masse. —
Hamp-Præparaternes Virkning skyldes Harpiks, som
sammen med æterisk Olie danner et Sekret i
Hampplantens Kirtelhaar. Sekretets
Beskaffenhed er afhængig af Plantens Voksested og
Arten af de anvendte vegetative Dele. Harpiksen
bliver uvirksom ved Luftens Indvirkning.
Præparaterne finder i Medicinen Anvendelse som
beroligende og smertestillende Midler, som
Sovemidler, ved Hysteri og Sindssygdomme.
Om Harpiksens Bet. som Berusningsmiddel, se
Haschisch.
B. G.

Cannabinaceæ, se Hampefamilien.

Cannabis Tourn., Slægt af Hampefam. med
en enkelt Art, C. sativa L. (Hamp), en
enaarig, opret og indtil 3 m høj Plante med
kraftig Pælerod, ugrenet og trind Stængel, forneden
med modsatte, foroven med spredte Blade, der
er langstilkede og 5—7-fingrede med
lancetdannede, savtakkede Afsnit. Saavel Stænglen som
Bladene er beklædte med Kirtelhaar, der
indeholder et aromatisk, harpiksagtigt og narkotisk
virkende Stof. Tvebo. Hunplanten er kraftigere
end Hanplanten; dens Blomster er samlede i
Nøgler og har et skaalformet Bloster, der
senere omslutter Frugten samt 2 lange Støvfang.
Hanplantens Blomster sidder i Toppe i
Bladakslerne og har et enkelt, 5-delt Bloster og 5
Støvblade. Frugten er en Nød, hvis Frø er
uden Frøhvide, men indeholder en krum Kim.
1000 Frugter (»Hampefrø«) vejer 16 gr. C.
sativa
menes at høre hjemme i Centralasien, men
er nu som en vigtig Kulturplante udbredt over
største Delen af Verden (se Hamp).
A. M.

C. sativa var. gigantea bruges i Bladgrupper
ell. som fritstaaende paa en Plæne. 2—4 m høj.
Frøet saas i Marts—Apr. i kold Bænk, og de
opkomne Planter plantes i hver sin Potte, naar
de er 2 cm høje. De udplantes først i Juni med
mindst 1 m Afstand.
L. H.

Cannabismus kaldes en kronisk Forgiftning,
som opstaar ved Misbrug af Nydelsesmidlet ind.
Hamp, cannabis indica (Haschisch). De, der
nyder det, bliver hensat i en salig Tilstand, hvori
de ligger hen, følelsesløse, glemmende Tid og
Sted. Nydelsen er udbredt i Ægypten og Indien,
særlig sidste Sted. C. ligner i meget de sygelige
Tilstande, som optræder ved kronisk
Alkoholforgiftning.
H. I. B.

Cannaceæ, Fam. af enkimbladede Planter
af Scitaminales, kun omfattende Slægten Canna
(s. d.).
A. M.

Cannan [↱känän], Edwin, eng.
Socialøkonom, f. 3. Febr. 1861, master of arts i Oxford
1887, siden 1907 Prof. i Socialøkonomi ved
Londons Univ. C. har bl. a. offentliggjort den
betydelige og interessante History of the Theories of
Production and Distribution in English Political
Economy from 1776 to 1848
(1893, 2. udvidede
Udg. 1903), hvori Forf. kaster Lys over den
»klassiske« eng. Økonomis Indflydelse paa
Samtidens og den nærmeste Eftertids praktiske
Reformpolitik, samt en History of Lokal Rates in
England
(1896). C. har paa en udmærket og
højst fortjenstfuld Maade medvirket til
Genoplivelsen af Adam Smith-Forskningen ved at
fremdrage og udgive den store Grundlæggers
hidtil ukendte, for en dyberegaaende
Forstaaelse af hans hele System betydningsfulde
Lectures on Justice, Police, Revenue and Arms
(1896) samt ved en fortrinlig kritisk
Standard-Udg. af An Inquiry into the Nature and Causes
of the Wealth of Nations, with an Introduction,
Notes, marginal Summary and enlarged Index

(2 Bd, 1904).
K. V. H.

Cannelkul [↱känə£-], en Slags meget rene
Kul, som antages for en væsentlig Del at være
dannede af Harpiks og Gummi. C. findes især i
Englands og Nordamerikas Stenkulformation.
J. P. R.

Cannes [kan.], By i det fr. Dept Alpes
Maritimes, Arrond. Grasse, ved Middelhavsbanen,
29 km SV. f. Nizza, ligger ved Napoule-Bugten,
omgivet af en smuk og frugtbar Egn. (1911)
29656 Indb. Der er Fabrikation af vellugtende
Essenser og Udførsel af Fisk, Vin og
Sydfrugter. Af det gl. befæstede Kloster (opført
1070—1395) er der et firkantet Taarn tilbage. C. har
et Stadbibliotek (28000 Bd) og et Mus. (i
Raadhuset) med en Malerisamling. Byen er
ældgammel; den blev ødelagt af Araberne i 10. Aarh.,
men befolkedes atter af Genueserne. Over for
Byen ligger Øen St Marguerite (hørende til de
lerinske Øer) med et Citadel, hvor
Marchal Bazaine sad fængslet. Ø. f. C. i
Jouan-Bugten landede Napoleon ved sin Tilbagekomst
fra Elba 1. Marts 1815.
G. Ht.

C.’s Ry som Kursted skriver sig fra 1834 og
skyldes navnlig Lord Brougham, som det Aar
tog bort fra England p. Gr. a. Koleraen og paa
Vejen til Italien blev standset ved Grænsen.
Han fandt C. saa smuk, at han her byggede
en Villa, hvor han hvert Aar opholdt sig, og
hvor han døde 1868. Byen rejste ham en
Marmorstatue. C. udviklede sig efterhaanden til et
mondænt Vinteropholdssted med pragtfulde
Hoteller og talrige Kottager i Omegnen. Klimaet
er som ved den øvrige Riviera et tørt, varmt
Kystklima af ioniserende og stimulerende
Karakter, med rigelig Sol. Middeltemp. i C. er
i Vintermaanederne 9—10°. C.’s Beliggenhed
ved Napoule-Bugten, som er omgivet af Bjerge,
gør den godt beskyttet mod Vinde, specielt mod
den kolde og tørre Nordvestvind (»Mistral«),
som ellers er ubehagelig ved Rivieraen i
Febr—Marts. Den lille By le Cannet paa en
skovklædt Høj N. f. C. er saaledes fuldstændig
vindbeskyttet. I C. selv er der især om Foraaret
en Del Støv. C. og Omegn søges om Vinteren
meget af Rekonvalescenter, af Gamle og Svage,
af Patienter med Gigt, Reumatisme o. a., som
er sensible for Kulden og Fugtigheden i de
nordligere Klimaer, saaledes ogsaa mange
Tuberkuløse. Som Kystbadested benyttes Stedet
ved Anæmi og Klorose og til lymfatiske og
skrofuløse Børn. Den egl. Sæson er fra Slutn.
af Oktbr til Slutn. af Apr.
E. F.

Canning [↱käniŋ], Charles John, Lord,
eng. Statsmand, f. 14. Decbr 1812, d. 17. Juni
1862, studerede i Oxford sammen med
Lorderne Dalhousie og Elgin, der senere blev henh.
hans Forgænger og Efterfølger i Indiens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free