- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
540

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canning, George, eng. Statsmand, (1770-1827) - Canning, Stratford, se Stratford de Redcliffe. - Cannizzaro, Stanislao, ital. Kemiker, (1826-1910) - Cannizzaro, Tommaso, ital. Digter, (1838- ) - Cannobio, Flække i det nordlige Italien, Prov. Novara, ligger 23 km NØ. f. Pallanzo - Cannock, By i Staffordshire (England), i Nærheden af Heden Cannock Chase - Cannstatt (Cannstadt), tidligere By i Midten af Württemberg - Cannæ, By i det gl Apulien paa højre Bred af Aufidus (nu Ofanto)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blevet Førsteminister og dannede ved sit
Ministeriums Sammensætning et nyt Parti, der vilde
indtage en mæglende Stilling mellem de
yderlige Tory’er og de egl. Whig’er. Han havde i
Sinde at gøre Skridt til at gennemføre
Katolikkernes Ligestilling, og han havde ogsaa
understøttet Huskisson’s første Tilløb til et
Frihandelssystem, medens han ikke vilde rokke
ved selve Forfatningen og derfor ikke ændre
Underhusets Sammensætning. Hans Ministerium
blev kun af kort Varighed; men det banede Vej
for Dannelsen af et stort frisindet Parti og
lettede dettes Sejr faa Aar senere. C. døde paa
Hertugen af Devonshires Landsted Chiswick ved
London i det samme Værelse, hvor Ch. Fox var
død 1806; hans Tanke dvælede i sidste Øjeblik
ved »Spanien og Portugal«. Hans Lig jordedes
som andre eng. Stormænds i Westminster
Abbediet. Hans Enke (d. 1837) blev ophøjet til
Peeress (derfor blev Sønnen Charles John C. Lord)
og fik en Aarpenge af 3000 £, thi han efterlod
sig ingen Formue. — C.’s Taler, der regnes bl.
de mest glimrende Prøver paa eng. politisk
Veltalenhed, samledes 1828 i 6 Bd; hans officielle
Brevveksling udgaves af Stapleton 1887 i 2 Bd.
(Af Levnedsskildringer om C. kan nævnes
Stapleton, The political life of G. C. [3 Bd,
1831]; Bell, Life of G. C. [1846]; H. Bulwer
i Historical characters [1867]; F. A. Hill, G. C.
[1887]; W. Alison Phillips, G. C. [1903];
H. W. Temperley, G. C. [1905]).
E. E.

Canning [↱käniŋ], Stratford, se Stratford
de Redcliffe
.

Cannizzaro [-↱t.saro], Stanislao, ital.
Kemiker, f. 13. Juli 1826 i Palermo, d. i Rom
10. Maj 1910, blev 1855 Prof. i Kemi i Genua,
1861 i Palermo og 1871 i Rom. C. udøvede en
overordentlig Indflydelse paa Kemiens
Udvikling ved at drage den Avogadroske
Molekularteori frem fra Forglemmelse — i sin 1858
fremkomne Afh.: Sunto di un corso di filosofia
chimica
belyste han kritisk de Metoder, der hidtil
var angivne til Bestemmelse af Grundstoffernes
relative Atomvægt; han betegnede Afledningen
af Atomtallene af de kem. Forbindelsers
Damptæthed som særlig tilforladelig og viste
fremdeles, i hvilken Udstrækning Bestemmelsen af
Metallernes Varmefylde (specifik Varme) var et
vejledende Hjælpemiddel til Bestemmelse af
deres Atomvægt. — C. undersøgte nærmere
Benzylalkohol, den simpleste Karbinol af den
aromatiske Række, og var den første, der (sammen
med Cloëz) fremstillede Cyanamid (1851), som fik
en stor Bet. for den organiske Syntese. I øvrigt
omfatter hans eksperimentelle Arbejder særlig
Benzolderivater og i den senere Tid det i
»Ormefrø« forekommende Santonin og dets
afledede Forbindelser.
(O. C.). R. K.

Cannizzaro [-↱t.saro], Tommaso, ital.
Digter, f. i Messina 17. Aug. 1838. Han var
garibaldistisk Frivillig 1860, og 1862—63 foretog han
større Udenlandsrejser, hvor han bl. a. lærte at
kende Victor Hugo, Sainte-Beuve og Louis
Blanc. 1868—75 levede han stille paa en
Landejendom ved Messina, senere i selve denne
By. Efterhaanden erhvervede han sig talrige og
mangesidige Kundskaber, ogsaa sproglige, saa
at han ikke blot har leveret poetiske Overs.
fra forsk. Sprog, men selv er optraadt som
Forf. paa Fransk, Tysk, Spansk og i den
sicilianske Dialekt foruden i det ital. Rigssprog.
Ital. Digte af C. findes i Ore segrete, saggi
lirici
(1882), L’India (dediceret til Orientalisten
Gubernatis, 1873), In solitudine, carmina (1880),
Antivespro (1882), Garibaldi e Mazzini, mille
versi
(1883) og Cianfrusaglie (1884). Han er ikke
nogen populær Digter, men meget skattet af
finere Kendere af Poesi; nogle af hans Digte er
oversatte paa fremmede Sprog.
(E. G.). E. M-r.

Cannobio [ka↱nåbio], Flække i det nordlige
Italien, Prov. Novara, ligger 23 km NØ. f.
Pallanzo ved Udgangen af den smukke Valle
Cannobina og ved den vestlige Bred af Lago
Maggiore. (1911) 2586 Indb. C. har en Kirke med
Kuppel af Bramante og mange ejendommelig
malede Huse. Byen har Tilvirkning af Læder,
Silkevarer, Kniplinger og Papir.
H. P. S.

Cannock [↱känək], By i Staffordshire
(England), i Nærheden af Heden Cannock Chase,
med Kulgruber og Jernindustri og (1911) 28586
Indb.
G. Ht.

Cannstatt [↱kan∫tat] (Cannstadt), tidligere
By i Midten af Württemberg, ligger i en smuk
og frugtbar Egn paa begge Bredder af Neckar
NØ. f. Hovedstaden Stuttgart, i hvilken den
1905 blev inkorporeret. (1905) 26497 Indb.,
hvoraf de fleste Protestanter. C. er et meget besøgt
Bade- og Kursted, særlig p. Gr. a. de varme
Kilder (c. 20°), der i et Antal af c. 30 sprudler
frem, dels i selve Byen, dels i den nærmeste
Omegn; omkr. Kursalen ligger prægtige Anlæg
og foran den en Rytterstatue af den
württembergske Kong Vilhelm. Der findes et kgl. Teater,
et Lyceum, en Realskole og en højere
Pigeskole samt talrige Pigepensionater. I nyere Tid
drives en ikke ringe Industri, navnlig maa
fremhæves de kgl. Jernbaneværksteder, en
elektroteknisk Fabrik og betydelige
Maskinfabrikker. C. er det almindeligste Udflugtssted for
Stuttgarts Beboere, og navnlig ved den store
Landmandsfest i Slutn. af Septbr hersker der
et rigt Folkeliv. I Nærheden af Byen ligger de
kgl. Lystslotte Rosenstein og Wilhelma
med pragtfulde Billedgalerier, Haveanlæg og
rige Drivhuse; Ø. f. C. ligger Rothenberg
med et gr. Tempel, hvor Kong Vilhelm (d.
1864) og hans Dronning Katharina er
begravede. I Omegnen findes Kalktufhuler med Fund
af fossile Mammut- o. a. Dyreknogler. — C. var
til Midten af 14. Aarh. Hovedstad for
Grevskabet Württemberg. 21. Juli 1796 sejrede
Franskmændene her over Østerrigerne. (Litt.:
Von Vejel, »Der Kurort C. und seine
Mineralquellen« [1875]).
G. Ht.

Cannæ, By i det gl Apulien paa højre Bred
af Aufidus (nu Ofanto). Tæt ved C., hvoraf der
nu kun findes ubetydelige Levninger, led
Romerne 216 f. Kr. det store Nederlag over for
Hannibal. Senatet havde besluttet at forlade
Diktatoren Quintus Fabius Cunctator’s
forsigtige Krigsførelse og vove et Hovedslag; af
Konsulerne, L. Æmilius Paulus og C. Terentius
Varro, var den sidste ivrig efter at
fremskynde Afgørelsen, og Romernes Overmagt var
ogsaa betydelig; deres Fodfolk talte 80000,
Hannibal’s kun 40000, medens denne af Rytteri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free