- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
547

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Canth, Minna (Vilhelmina), finsk Digterinde, (1844- ) - Cantharellus, se Vingesvamp. - Cantharidin, C10H12O4, er det virksomme blæretrækkende Stof i sp. Fluer - Cantharidæ, ejendommelig Fam. hørende til Heteromerernes Gruppe med brede, ofte aabne Vingedækker - Cantharis, se Cantharidæ. - Cantharus, se Sparusfisk. - Canthus, se Øje. - canti carnascialeschi (ital.), Karnevalssange af folkelig Oprindelse - canticum (lat.: Sang), opr. paa det rom. Teater en Slags Monolog, der blev udført med Ledsagelse af en Fløjte - cantilena (ital.), kort, melodiøst Sangstykke - Cantilever (eng.), egl. Spærhoved, bruges som Betegnelse for en speciel Slags Dragersystem til Broer - Cantillon, Richard, en af den videnskabelige Økonomis Forløbere, ( -1734)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forbudt efter den første Opførelse, fordi den
ansaas for alt for revolutionær. Alle C.’s
Værker er oversatte til Svensk, en Del til Dansk og
Norsk.
Eva M.

Cantharellus [-ta-], se Vingesvamp.

Cantharidin [-ta-], C10H12O4, er det
virksomme blæretrækkende Stof i sp. Fluer (se
Cantharidæ). Det findes ogsaa — endog i større
Mængde — hos Meloë- og Mylabris-Arter. Af de
tørrede og pulveriserede Insekter kan C.
vindes ved Udtrækning med Kloroform ell. Æter,
hvori det opløses tillige med andre Stoffer. Det
renses derfor, ved Affedtning med Svovlkulstof
og Omkrystallisation af Kloroform. C. faas
herved som farve- og lugtløse bladede Krystaller
ell. Skæl, der smelter ved 218°. C. er meget
giftigt, dets blæretrækkende Virkning kan
endnu iagttages ved 0,00014 g. C. har Karakter af
et Syreanhydrid og danner med Alkalier Salte;
det tilsvarende Hydrat Cantharidinsyre
kendes kun i Forbindelserne. Af disse er det
cantharidinsure Kali 1891 blevet anbefalet af
Liebreich til subkutan Indsprøjtning, som
Middel mod visse Former af Tuberkulose,
særlig Lupus. Den højeste Enkeltdosis er 1/2 mg.
E. K.

Cantharidæ [-ta-], ejendommelig Fam. hørende
til Heteromerernes Gruppe med brede, ofte aabne
Vingedækker. Følehornene i Alm. 11-leddede og
traadformede. De herhenhørende Slægter
udmærker sig,
saavidt man endnu
kender noget
dertil, ved en meget
mærkelig,
kompliceret Forvandling
(Hypermetamorfose)
samt ved at
indeholde som
fuldkomne
Insekter et
ejendommeligt
blæretrækkende, gulagtigt
Stof
Cantharidin, s. d.). Til
Fam. hører c. 700
oftest store, prægtig farvede Arter, nærmest
knyttede til den varmere Zone. Hovedslægterne er
Meloë (se Oliebiller), Sitaris og Cantharis
med Underslægten Lytta, hvortil den
spanske Flue L. vesicatoria hører (se farvetrykt
Tavle »Biller«, Fig. 52). Sidstnævnte Form, der
sporadisk optræder i Danmark, navnlig i
sydligere Egne, er c. 18 mm lang, af en glimrende,
metalgrøn Farve. Hvor den findes, optræder
den ofte i uhyre Flokke paa Ask, Syren o. a.
og anretter her ved fuldkomment at afblade
Træerne en ikke ganske ringe Skade.
Mærkeligt nok er Udviklingen af denne Bille, som
dog har spillet saa stor en Rolle i Medicinens
Historie, aldeles ukendt, og kun den ganske
spæde Larve, der lige er kommet ud af de i
Jorden lagte Æg, er fundet. Denne ligner
meget den første, spæde Larve hos Oliebillerne, og
det er rimeligt, at den sp. Flue har en
tilsvarende Udvikling som disse ɔ: snyltende i de
vilde Jordbiers Reder og gennemløbende her et
lgn. Antal Larvestadier som disse Sataris er en
samme Familie tilhørende, i zool. Henseende
mærkelig Slægt, hos hvilken Parringen foregaar
i selve den Gang, der fører ind til Biens Rede;
Æggene aflægges umiddelbart i samme Gang.
C. W.-L.

illustration placeholder
Spansk Flue. Fuldkomment

Insekt og Larve.


Cantharis [-ta-], se Cantharidæ.

Cantharus [-ta-], se Sparusfisk.

Canthus [-tus], se Øje.

canti carnascialeschi [-karna∫a↱læski] (ital.),
Karnevalssange af folkelig Oprindelse. Allerede
i Middelalderen var det i Firenze Skik ved de
maskerede Karnevalsoptog at afsynge muntre
Sange m. H. t. de fremstillede Personer. Men
det var dog særlig i 15. Aarh. under Lorenzo
de’ Medici, at Maskeradeoptogene i trionfi, le
mascherate, le feste carnavalesche
og de dem
ledsagende Sange fik den største Udbredelse.
Optogene drog gerne ud henad Aften, ledsagede
af Fakkelbærere, og forestillede snart
Triumftog af antikke Guder, Personifikationer af
Videnskaberne e. l. (en Gang ogsaa Dødens
Triumf), snart Haandværkere sysselsatte med
deres Arbejde, Bønder i deres ejendommelige
Dragter o. desl. Lorenzo selv skrev en Samling
canti carnascialeschi, bl. hvilke særlig maa
nævnes Quant’ è bella giovinezza, digtet til et
Bacchustog. Mange andre fremragende Digtere,
Poliziano, Macchiavelli o. fl. fulgte den store
Medicæers Eksempel, saa at Grazzini (kaldet
Il Lasca) i Firenze 1559 kunde udgive en hel
Samling saadanne Poesier, med Titel Raccolta
di trionfi, carri, mascherate e canti
carnascialeschi del tempo di Lorenzo de’ Medici
. En ny
Udg. af en lgn. Samling udkom i Milano 1885.
(E. G.). E. M-r.

canticum (lat.: Sang), opr. paa det rom.
Teater en Slags Monolog, der blev udført med
Ledsagelse af en Fløjte. — Senere, i den
kristelige Tid, gik c. over til at bet. i al Alm. en
gejstlig Sang, Lovsang, Hymne, cantica majora
(evangelica) kaldes i den rom.-kat. Kirke de til
Gudstjenesten hørende 3 c. af det ny Test.,
nemlig c. Mariæ: Magnificat anima mea (Luk. 1, 46),
i Alm. kaldet Magnificat, c. Zachariæ:
Benedictus dominus deus Israel
og c. Simeonis:
Nunc dimittis servum tuum
. — De 7 c. minora
stammer fra det gl. Test. og er fordelte paa
Ugens 7 Dage. Samtlige c. hører til
Salmesangen, ligesom Salmerne selv ogsaa kaldes c.
(Davidis). — c. graduum, se Graduale; c.
canticorum
, Sangenes Sang, Salomons Højsang.
S. L.

cantilena [-↱læna] (ital.), kort, melodiøst
Sangstykke; bruges ogsaa som Betegnelse for en
som særlig sangbar (kantabil) fremtrædende
Sats ell. Melodi i et vokalt ell. instrumentalt
Musikstykke.
S. L.

Cantilever [↱känti£i.və] (eng.), egl.
Spærhoved, bruges som Betegnelse for en speciel
Slags Dragersystem til Broer m. fl. Aabninger;
d. s. s. Gerberdragere, se Broer, S. 53.
A. O-d.

Cantillon [eng. kän↱ti£ån, fr. kãti↱jǡ],
Richard, en af den videnskabelige Økonomis
Forløbere, f. i Irland mod Slutningen af
17. Aarhundrede, en Tid Købmand i
London, senere Bankier i Paris, omkom ved en
Mordbrand 1734 i London. Hist. Interesse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free