- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
551

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cape Elizabeth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 10 km SØ. f. Portland - Cape Fear River, Flod i U. S. A., Stat North Carolina - Capefigue, Baptiste Honoré Raymond, fr. Forf. og Historieskriver, (1802-1872) - Cape Girardeau, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger paa højre Bred af Mississippi 200 km ndf. St Louis - Cape Hock, en Slags Kapvin (s. d.). - Capella, Keys. og Bl. (= Rupicapra), se Gemser. - Capella (*alfa* Aurigæ), en Stjerne af 0,2 Størrelse i Stjernebilledet »Kusken« - Capella, Galeazzo Flavio, ital. Historieskriver (1487-1537) - Capella M., se Martianus, G. - Capelle, se Cappelle. - Capelen, Georg, tysk Musikforfatter, (1869- ) - Capellini, Giovanni, ital. Geolog, (1833- ) - Capello, Hermeneglido Augosto de Brito, portug. Afrikarejsende, (1839- ) - Cape May, Badested i U. S. A., Stat New Jersey, ligger ved Forbjerget G. M. ved Mundingen af Delaware Bay - Cape Nome, Forbjerg paa Vestkysten af det til U. S. A. hørende Territorium Alaska, - Capern, Edward, eng. Digter (1819-94) - Capestang, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept. Hérault - Capet, Hugo, se Hugo Capet og Capetingerne. - Capetingerne (Capétiens), de fra Hugo Capet nedstammende Konger i Frankrig, der herskede 987-1328

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Cape Fear River [↱keip-↱fi.ə-↱rivə], Flod i
U. S. A., Stat North Carolina, opstaar ved Haw
River’s Forening med Deep River og falder
efter et Løb paa 400 km i Atlanterhavet ndf.
Wilmington. Den er sejlbar for Dampere indtil
Fayetteville, 192 km fra dens Munding.
H. P. S.

Capefigue [kap↱fig], Baptiste Honoré
Raymond
, fr. Forf. og Historieskriver, f.
1802 i Marseille, d. 23. Decbr 1872 i Paris. Han
studerede Jura, blev Redaktør af det
royalistiske Blad Quotidienne og senere af det officielle
Messager des Chambres, hvilken Stilling han
mistede ved Julirevolutionen; han beskæftigede
sig derefter udelukkende med hist.
Forfattervirksomhed. C. har behandlet de fleste af den
fr. Histories betydeligere Perioder, og denne
Alsidighed i Forbindelse med hans store
Produktivitet har ikke kunnet undgaa at præge
hans Skr; men trods alle Mangler har fl. af
disse endnu betydelig Værd, og han var i lang
Tid en af de mest læste og mest beundrede fr.
Historieskrivere. Af hans Skr skal nævnes:
Histoire de la restauration et des causes qui ont
amené la chute de la branche ainée des
Bourbons
(10 Bd, 1831—33), L’Europe pendant le
Consulat et l’Empire de Napoléon
(10 Bd,
1839—41), Histoire de Philippe Auguste (4 Bd, 1829;
3. Opl. 1842), L’Europe depuis l’avénement de
Louis Philippe
(10 Bd, 1845—46), L’Europe
depuis la chute de Louis Philippe jusqu’à la
présidence de Louis Napoléon Bonaparte
(3 Bd,
1847), Les reines de la main gauche (15 Bd,
1858—64).
Chr. Bl.

Cape Girardeau [↱keip-dзirə↱dou(?)], By i
U. S. A., Stat Missouri, ligger paa højre Bred
af Mississippi 200 km ndf. St Louis. (1910) 8475
Indb. C. G. er opr. en fr. Koloni.
H. P. S.

Cape Hock [↱keip-↱håk], en Slags Kapvin
(s. d.).

Capella, Keys. og Bl. (= Rupicapra), se
Gemser.

CapellaAurigæ), en Stjerne af 0,2 Størrelse
i Stjernebilledet »Kusken«. Den har en Afstand
af 41 Lysaar og aarlig Egenbevægelse af 0,44″
i sydøstlig Retning. C. er en spektroskopisk
Dobbeltstjerne, Hovedstjernen tilhører Spektraltypen
G, Ledsageren F, Omløbstiden er 104 Dage,
Banen er næsten cirkulær, og Massen af de to
Kloder er henh. 1,4 og 1,0 Gange Solens.
Systemet fjerner sig fra Solen med en Hastighed i
Synsliniens Retning af 30 km i Sek.
J. Fr. S.

Capella [ka↱pæl.a], Galeazzo Flavio,
ital. Historieskriver (1487—1537), var milanesisk
Sekretær og benyttedes i diplomatiske Hverv af
Kejser Karl V. C. er Forf. til et Par hist. Skr
paa Latin, deriblandt et om et Stykke
Samtidshistorie, den milanesiske Krig, hvilket blev
oversat paa Tysk og trykt i Wittenberg 1538, med
Fortale af Martin Luther. Desuden har han paa
Italiensk skrevet et Par Arbejder i filos.
Retning: Dell’ Antropologia og Della eccellenza e
dignita delle donne
.
(E. G.). E. M-r.

Capella M., se Martianus, C.

Capelle [ka↱pæ£ə], se Cappelle.

Capellen [ka↱pælən], Georg, tysk
Musikforfatter, f. 1. Apr. 1869 i Salzuflen, var opr.
Jurist og Embedsmand i Lippe, men har siden
1901 ene virket som musikteoretisk Forf., idet
han udgav Skr som »Die musikalische Akustik
als Grundlage der Harmonik u. Metodik« (1903),
»Freiheit u. Unfreiheit der Töne u. Intervalle«
(1904), »Die Zukunft der Musiktheorie« (1905),
»Ein neuer exotischer Musikstil« (1906); det
sidste Skr., der betegner C.’s fremtrædende Tanke:
en Omdannelse af Musikken i »eksotisk«
Retning, har særlig vakt Opsigt, men er alm. mødt
med Skepsis.
W. B.

Capellini, Giovanni, ital. Geolog, f. 23.
Aug. 1833 i Spezia. C. har grundlagt det geol.
Museum i Bologna, hvor han er Prof. i Geologi
ved Univ. Hans Arbejder omhandler særlig de
nordlige Apenniners Geologi samt tertiære
Pattedyr.
J. P. R.

Capêllo [kə↱pelu], Hermenegildo
Augosto de Brito
, portug. Afrikarejsende, f.
1839 i Lissabon. 1860 deltog han i en
Ekspedition i Angola og gik atter 1877 til Afrika som
Deltager i en Ekspedition under Serpa Pinto,
fra hvem han skiltes 1878 i Bihé, for sammen
med sin Landsmand, Roberto Ivens, at lede en,
det flg. Aar afsluttet, Ekspedition til
Undersøgelse af Kuango’s Løb. 1884—85 foretog han,
atter i Forening med Ivens, en Rejse tværs
igennem det sydlige Afrika fra Mossamedes til
Quilimane. Denne Rejse gik for en stor Del
gennem Kongo’s og Sambese’s ukendte
Kildeegne. 1887 blev han portug. Konsul i Sansibar
og nævnes senere som Guvernør i Kolonien
Loanda.
C. A.

Cape May [↱keip-↱mei], Badested i U. S. A.,
Stat New Jersey, ligger ved Forbjerget C. M.
ved Mundingen af Delaware Bay, har en 8 km
lang Badestrand og besøges navnlig af Folk fra
Philadelphia. (1910) 3000 Indb.
H. P. S.

Cape Nome [↱keip-↱noum], Forbjerg paa
Vestkysten af det til U. S. A. hørende Territorium
Alaska, ligger under 64° n. Br. og 165° v. L. ved
Norton Sound, der skærer sig ind fra
Berings-Havet, og blev bekendt, da man 1898 fandt
betydelige Guldlejer dels langs Stranden, dels i
Snake River’s og Nome River’s Floddale.
Allerede 1899 opstod i Nærheden af C. N.
Guldgraverbyerne Anvik City ved Snake River’s
Munding og Nome City ved Nome River’s.
H. P. S.

Capern [↱keipən], Edward, eng. Digter
(1819—94), levede i mange Aar som
Landpostbud i Bideford, hvorfor han ogsaa kaldtes the
rural postman of Bideford
. W. S. Landor
interesserede sig for hans poetiske Forsøg, og ved
dennes Mellemkomst fik han sine første Digte
trykte (Poems, 1856). 1858 fulgte Ballads and
Songs
, 1865 Wayside warbles (2. Opl. 1870) og
endelig 1881 Sun gleams and shadow Pearls.
(Litt.: Ormond, Recollections of E. C.
[1860]).
I. O.

Capestang [kapæ↱stã], Flække i det
sydøstlige Frankrig, Dept. Hérault, Arrondissement
Béziers. C., som ligger i en usund Egn N. f. den
nu udtørrede Sø af s. N. ved Canal du Midi, har
gl. Mure, Rester af en rom. Bro, c. 3900 Indb.
og Brændevinsbrænderi.
G. Ht.

Capet [ka↱pæ], Hugo, se Hugo Capet
og Capetingerne.

Capetingerne (Capétiens), de fra Hugo Capet
nedstammende Konger i Frankrig, der herskede
987—1328 og af Franskmændene kaldes »det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free