- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
555

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Capodistrias, Johannes Antonius, Grev, gr. Statsmand, (1776-1831) - Capolago, Landsby i Schweiz, Kanton Ticino, ligger 14 km fra Lugano - caporal (fr.), Korporal; Betegnelse for den fr. Regaletobak. Le petit c., Øgenavn for Napoleon I. - Caporali, Cesare, ital. Digter, (1531-1601) - Caporcianit, en kødrød Varietet af Mineralet Laumontit fra Toscana. - capot (fr.), Regnfrakke med Hætte, Overfrakke; Hætte. - capo tasto (ital.), ogsaa kaldet Sadlen, er paa Strengeinstrumenter med Gribebræt den lille Tværliste - Capoul, Joseph Amédée Victor, fr. Tenorsanger, (1839- ) - Capoverdiske Øer, portugisisk Øgruppe i Atlanterhavet, 465 km fra Afrikas vestligste Forbjerg, Cabo (Kap) Verde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Metternich’s Magt over Kejseren og tog derfor
Afsked 1822, drog til Genève og virkede herfra
for Pengeindsamlinger til Grækerne. 14. Apr.
1827 valgtes han af den gr. Nationalforsamling
til Præsident paa 7 Aar for den ny gr. Stat;
men inden han overtog Magten (24. Jan. 1828),
besøgte han først Petrograd, London og Paris
for at forhandle med Regeringerne for de tre
Beskyttelsesmagter. I sin Styrelse var han ivrig
for at skaffe Orden i Forvaltning og Finanser,
samt for at danne en regelret Hær, men viste
derved en afgjort Forkærlighed for russ.
Indretninger og Uvilje ikke alene imod den
nymodens Liberalisme, men ogsaa imod Folkets
gl. Kommunalfrihed. Senatet blev kun
raadgivende, og ved et stærkt Valgtryk fyldte han
Nationalforsamlingen med sine personlige
Tilhængere. Ved Embedsudnævnelser foretrak han
sine Landsmænd fra Korfu og gav særlig sine
Brødre vigtige Embeder, skønt de langtfra
havde nogen Dygtighed; derimod tilsidesattes de
Mænd, som havde taget fremragende Del i
Frihedskampen. Endelig fremmede han
udelukkende Ruslands politiske Interesser og skræmmede
Prins Leopold af Sachsen-Koburg fra at
modtage den gr. Krone, for selv at kunne beholde
Magten. Til sidst brød 1831 en Opstand ud paa
Hydra under Miaulis, som endog ødelagde
Flaaden af Frygt for, at den skulde komme i
Ruslands Vold. Da C. endvidere dybt krænkede den
gl. Majnothøvding Mauromichalis, blev han 9.
Oktbr 1831 paa sin Gang til Kirken i Nauplia
myrdet af dennes Broder og Søn. Hans yngre Broder,
Augustin C., født 1778, som 1829 var blevet
Statholder paa det gr. Fastland, blev vel valgt
til Præsident 20. Decbr af den lydige
Nationalforsamling, men maatte allerede 9. Apr. 1832
vige for den alm. Uvilje, nedlægge Regeringen
og forlade Landet; han døde 1857 paa Korfu.
(Litt.: Mendelssohn-Bartholdy, »Graf
Johann Kapodistrias« [1864]).
E. E.

Capolago, Landsby i Schweiz, Kanton Ticino,
ligger 14 km fra Lugano 271 m o. H. ved
Sydspidsen af Lugano-Søen. (1910) 441 Indb. C. har
Station paa Skt Gotthard-Banen og er
Udgangspunkt for Banen op paa Monte Generoso.
G. Ht.

caporal [kapå↱ral] (fr.), Korporal; Betegnelse
for den fr. Regaletobak. Le petit c., Øgenavn
for Napoleon I.

Caporali, Cesare, ital. Digter, f. i Perugia
20. Juni 1531, d. 1601 paa Slottet Castiglione.
Han var hele sit Liv i forsk. Kardinalers Følge
og fik i den Anledning fl. Embedsposter og
Indtægter, deriblandt som Kannik i Perugia og
Guvernør i Atri. C. var humoristisk Digter, og
hans Poesi gaar i den burleske Retning, som
Berni havde givet Stødet til. Meget har han
ikke skrevet, mest den Art mindre Digtninge i
Terziner, som kaldes Capitoli. Saaledes Gli
avvisi di Parnasso, Due capitoli della corte

(Satire over en Hofmands Liv) og Vita di
Mecenate
, hvori han satiriserer over sin egen Tids
Mæcener, især Kardinal Ferdmando de’ Medici.
I formelle Fortrin naar han ikke Berni, men
han har mere Alvor. Udgaver af hans poetiske
Arbejder, der ogsaa indeholder fl. Komedier og
nogle Sonetter, kom i Piacenza 1574 (Rimario),
i Parma 1582 og Ferrara 1590 (Rime piacevoli),
fuldstændigst i Perugia 1770 (Rime).
(E. G.). E. M-r.

Caporcianit, en kødrød Varietet af Mineralet
Laumontit fra Toscana.
O. B. B.

capot [fr. ka↱po, da. -↱påt] (fr.), Regnfrakke
med Hætte, Overfrakke; Hætte.

capo tasto (ital.), ogsaa kaldet Sadlen, er
paa Strengeinstrumenter med Gribebræt den
lille Tværliste, der er anlagt der, hvor
Gribebrættet støder sammen med Hovedet (hvori
Skruerne sidder), og paa hvilken Strengene
hviler; den danner altsaa til den ene Side
Begrænsningen for den svingende Del af disse. —
c. t. benyttes ogsaa som Benævnelse paa et lille
Apparat, der, navnlig i ældre Tid, anbragtes
paa Strengeinstrumenter (særlig Guitaren) for
ligesom at forlægge Sadlen til et andet Sted og
derved vilkaarlig forandre Strengenes Stemning.
Idet nemlig disse ved Anbringelsen af c. t.
trykkes fast ned mod Gribebrættet, forkortes deres
svingende Del, og Stemningen forhøjes een ell.
fl. Halvtoner. Fordelene ved Anbringelsen af en
saadan c. t. bestaar deri, at Fingersætningen i
mange Tilfælde simplificeres, at Benyttelsen af
aabne Strenge muliggøres ud over de alm.
Tilfælde, ligesom den letter Transponeringen af
Musikstykker til højere Tonarter.
S. L.

Capoul [ka↱pu], Joseph Amédée Victor,
fr. Tenorsanger, f. 27. Febr 1839 i Toulouse,
Elev af Paris-Konservatoriet. C. var 1861—72
knyttet til Opéra comique i Paris, drog
derefter paa Turné (med Christina Nilsson), bl. a.
til New York og London, vendte tilbage til
Paris, hvor han navnlig slog igennem som Paul i
Victor Massé’s Opera Paul et Virginie (Théâtre
lyrique
1876).
S. L.

Capoverdiske Øer, portugisisk Øgruppe i
Atlanterhavet, 465 km fra Afrikas vestligste
Forbjerg, Cabo (Kap) Verde, bestaaende af 10 Øer
og nogle smaa Holme, tilsammen 3822 km2 med
(1912) 143929 Indb., 38 pr km2. Øerne falder i 2
Grupper, en nordvestl. — over Vindene (São
Antão, São Vincente, Luzia, Nicolão, Boavista og
Sal), og en sydøstlig Gruppe — under Vindene
(Bray Fogo, São Thiago og Maio). Det er
udpræget oceaniske Øer, adskilte fra Fastlandet
ved dybt Vand (4000 m). De er bjergrige,
temmelig høje, og de højeste Toppe (f. Eks. Pico
de Fogo [2975 m]) er dækkede med evig Sne.
Øerne bestaar dels af gl. krystallinske
Bjergarter, dels af nyere Eruptiver; af virksomme
Vulkaner findes kun een, nemlig Pico de Fogo,
der 1847 havde et voldsomt Udbrud. — Klima.
Aarstemp. er 24,5°, for Febr er Middeltemp.
22,2°, for Septbr 26,6°. Den største Del af
Aaret blæser de tørre Passatvinde (fra NØ.),
kun i Regntiden, der varer fra Aug. til Oktbr,
blæser vestlige Vinde. — Den aarlige Nedbør er
ret ringe, 26 cm. Klimaet er særlig i Regntiden
meget usundt. — Flora. Skove mangler
næsten fuldstændig (undtagen paa São Antaõ), men
der findes talrige Lunde, bestaaende af Kokos
og Daddelpalmer, Kaffetræer og Frugttræer;
paa Bjergene kan man skelne mellem et
tropisk og et tempereret Bælte. — Faunaen
er ætiopisk og insulær. Af Pattedyr nævnes en
Abeart og nogle Vildsvin, af Fugle Maagerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free