Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Capsicum L., Slægt af Natskyggefam., en- ell. fleraarige Urter med parvis staaende Blade og enlige Blomster - Capsula, se Kapsel. - captatio (lat.) ivrig Tragten efter noget. c. beiievoléntiæ, Tilsnigelse af Yndest - captatoria institutio, romerretligt for arveretlige Dispositioner, hvor Arvingen skulde indsætte Testator som Arving - Capua, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger paa venstre Bred af Volturno 27 km N. f. Neapel - Capuana, Luigi, ital. Forf., (1839- ) - capuchon (fr.), se Kabuds. - Capulus, se Huesnegle. - Capus, Alfred, fr. Forf., (1858- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Frugtmodningen; Kronen er hjulformet og
hvid; Støvdragerne, hvis Traad er længere end
Knappen, aabner sig ved Spalter. Bærret er
kugleformet ell. aflangt, meget lidt saftigt og
ligesom oppustet; ofte er det kun i den
nederste Del torummet, foroven enrummet. — C. 30
Arter i Mellem- og Sydamerikas tropiske og
subtropiske Egne; een dog i Japan. Mange,
maaske de fleste, dyrkes af Hensyn til
Frugterne (Spansk Peber, Paprika), der
indeholder et Alkaloid, Capsicin. Den mest
udbredte Art, C. annuum L., der sandsynligvis
stammer fra Brasilien, men dyrkes i mange
Former, og hvis Kultur i Europa (særlig i
Ungarn og Serbien) mindst gaar tilbage til Slutn.
af 16. Aarh., er enaarig og bliver 0,30—0,60 m
høj; dens Blade er glatte, ægdannede og
tilspidsede, og dens Bær kuglerunde ell.
ægformede, 5—7 cm lange og skinnende røde; hos
Kulturformerne varierer de dog baade i Farve
og Form. Bærrene har en skarp og brændende
Smag og benyttes til Krydderi. Ogsaa C.
longum D. C., med mere aflange og tyndere Bær,
dyrkes i Sydeuropa o. a. St og leverer en
væsentlig Del Spansk Peber. C. frutescens L. er
en Halvbusk med røde og henved 2 cm lange
Bær; den dyrkes i den gl. og den ny Verdens
tropiske Egne og bidrager mest til
Produktionen af Cayennepeber, som imidlertid
ogsaa faas af andre Arter (f. Eks. C. baccatum
L.).
A. M.
Capsula, se Kapsel.
captatio (lat.), ivrig Tragten efter noget.
c. benevolentiæ, Stræben efter at tilvinde sig
Yndest, Tilsnigelse af Yndest; bruges især om
oratoriske Vendinger, ved hvilke en Taler,
navnlig som Indledning, søger at vinde Tilhørernes
Stemning for sig. c. verborum, Ordkløveri.
H. H. R.
captatoria institutio, romerretligt Udtryk
for arveretlige Dispositioner, knyttede til den
Betingelse, at Arvingen til Gengæld skulde
indsætte Testator ell. en af ham opgivet Person
som Arving efter sig. Saadan Arveindsættelse
betragtedes af Romerretten som uetisk og var
ugyldig.
E. T.
Capua, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger
paa venstre Bred af Volturno 27 km N. f.
Neapel i en af Kampaniens smukkeste og
frugtbareste Egne, men den er dog i Tilbagegang.
(1911) 13140 Indb. Væsentligst Bet. har C. nu
som Fæstning og Garnisonsby. Som Minder fra
dens betydelige Fortid kan fremhæves en gl
Katedral og en gl Bro over Volturno. Den er
Sædet for en Ærkebiskop og driver nogen
Handel samt har Jernbaneforbindelse med Rom og
Neapel. Det nuv. C. er grundet 856 af
Longobarderne paa samme Sted, hvor før de puniske
Krige Casilinum laa; en kort Tid var den
Hovedstad i et selvstændigt Fyrstendømme,
men kom i Midten af 11. Aarh. under
Normannerne. Under de talrige Krige i Italien er C.
ofte blevet belejret og erobret, saaledes af
Franskmændene 1501 og af Spanierne 1734;
sidst spillede den en Rolle under Italiens
Frihedskrig, da der 1860 stod fl. Kampe i
Omegnen mellem Neapolitanerne og Garibaldi. 2.
Novbr 1860 overgav den sig til Piemonteserne.
— Oldtidens C., Kampaniens gl. Hovedstad, laa
4 km sydøstligere, hvor nu Byen Santa
Maria C. Vetera ligger. Den blev allerede
grundlagt c. 600 Aar f. Kr. af Etruskerne og
hed først Volturnus efter Floden. Navnet C. fik
den af Samnitterne ved Slutn. af 5. Aarh. P.
Gr. a. sin Beliggenhed i den frugtbare Egn blev
den snart en stor og pragtfuld By, der
kappedes med selve Rom, under hvis Herredømme
den dog kom 343. Under den 2. puniske Krig
sluttede C. sig til Hannibal, for hvis Hære den
aabnede sine Porte efter Slaget ved Cannæ (216),
hvorfor Romerne efter deres endelige Sejr tog
en skrækkelig Hævn og i lang Tid fratog den
dens Rettigheder som By. Under de senere
Borgerkrige led C. meget, og Cæsar saa sig endog
nødsaget til 58 f. Kr. at sende 20000 Kolonister
til Byen; men derefter blomstrede den saa
stærkt op, at den blev Italiens næststørste By.
Under Folkevandringen blev den gentagne
Gange hærget af Vandaler og Longobarder, og
840 blev den ødelagt af Araberne. Mange Rester
staar dog endnu tilbage, navnlig af et
mægtigt Amfiteater, der i Størrelse maa have
nærmet sig Colosseum i Rom. Mange Oldtidsminder
fra det gl. C. er samlede i Museo Campano i C.
(C. A.). H. P. S.
Capuana, Luigi, ital. Forf., f. i Mineo paa
Sicilien 27. Maj 1839. Efter en Tid at have været
Borgemester i sin Fødeby bosatte han sig 1877
i Milano; senere var han Prof. ved Univ. i
Catania. Han er anset baade som Forf. og
Kritiker, var en Tid Medarbejder ved La Nazione
i Firenze og ved Il corriere della Sera i Milano.
1881—83 var han Redaktør af Il Fanfulla
della domenica. En naturalistisk Roman af C.,
Giacinta (1879), gjorde megen Lykke; den blev
dramatiseret af ham selv 1886 og opført. Han
har endvidere udgivet fl. Novellesamlinger,
Profili di donne, Paralipomeni al Lucifero di Mario
Rapisandi, Storia fosca (hvori bl. a. Un bacio),
Homo, Semiritmi, (1888) en ejendommelig
Mellemting mellem Vers og Prosa (smlg. Boganis’
ɔ: W. Dinesen’s »Jagtbreve« paa Dansk),
Fumando (1889), Profumo (1891), Il Marchese di
Roccaverdina (1901), Rassegnazione (1907), Passa
l’amore novelle (1908), La voluttà di creare
(1911). To Eventyrsamlinger af C. udkom
under Titel C’era una volta (1882; oversat paa
Tysk) og Il regno delle fate (1883). C. er som
Prosafortæller en af Førerne for den
»veristiske« Skole og har især behandlet Emner fra sin
Fødeø, Sicilien, naturalistisk med Indblanding
af en vis Mysticisme. Hans Litteraturkritikker
er udkomne i Studii di letteratura
contemporanea (7 Bd, 1887), Cronache letterarie (1899)
o. s. v.
(E. G.). E. M-r.
capuchon [kapy↱∫ǡ] (fr.), se Kabuds.
Capulus, se Huesnegle.
Capus [ka↱py(.s)], Alfred, fr. Forf., f. 25.
Novbr 1858 i Aix, uddannede sig til Ingeniør,
men helligede sig snart Journalistik og Litt.
Nogle tørt realistiske Romaner Qui perd gagne
(1890), Faux départ (1891) og Années
d’aventures (1895) gjorde kun ringe Lykke, hvorimod
C. vandt sig et Navn som politisk Satiriker (i
Dialogform) i Le Figaro (siden 1893). Som
Dramatiker har han efterhaanden vundet Yndest i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
