Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Capus, Alfred, fr. Forf., (1858- ) - caput (lat., Plur. capita), Hoved; Afsnit, Kapitel i en Bog; Indbegrebet af en rom. Borgers Rettigheder - caput, Hoved, Betegnelse i Anatomien for den fortykkede Ende af en Knogle - Caputiati, en fanatisk Sekt i 12. Aarh., som frembragte et stærkt Røre i Burgund og Auxerre - Caput Medusæ, se Cirsomphalus. - caput mortuum, se Jernilte. - Capverdiske Øer, d. s. s. Capoverdiske Øer. - Capybara, se Flodsvin. - Caqueta, Kommissariat i den sydamerikanske Republik Colombia - Caquetá, se Japurá. - Caqueza [rkakæsa], By i Republikken Colombia ved Cordillerernes østlige Skraaning, 40 km SØ. f. Bogota - Carabinieri reali, ital. Gendarmerikorps - Carabobo, Stat paa Nordkysten af Venezuela - Carabus, se Løbebille. - Caracal, se Los. - Caracalla, rom. Kejser 211-17 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris som en sorgløs, nu og da aandrig, men
oftest kun kvikt ræsonnerende Skeptiker, en
epikuræisk Opportunist, der lader staa til og ikke
tager Menneskene højtideligt, men giver sig
Tilfældet i Vold. Hans Lystspil og Skuespil er
oftest skrevne i et mageligt slentrende Tempo og
naar sjælden under en lunefuld Overflade.
Nævnes kan: Brignol et sa fille (1894), Rosine
(1897), La bourse ou la vie (1900), La veine
(1901), La petite fonctionnaire (1901), Les deux
écoles (1902), La châtelaine (1903), L’adversaire
(1904, skrevet sammen med Arène), Notre
jeunesse (Théâtre français, 1905), Monsieur Piégois
(1905), Les passagères (1906), Les deux jeunes
hommes (1908), L’oiseau blessé (1908), Les
favorites (1912) og Hélène Ardouin (1913). 1914 blev
C. Medlem af Akademiet og overtog efter Fru
Caillaux’ Drab paa Calmette den politiske
Redaktion af Le Figaro. C.’s Stykker er ogsaa
spillede uden for Frankrig; 1903—05 bragte
Dagmar-Teatret en Række af dem til Opførelse:
»Det lykkelige Øjeblik« (La veine), »Borgfruen«,
»Den skjulte Fjende« (L’adversaire), »De
Herrer Ægtemænd« og »Direktøren Hr. Piégois«;
det kgl. Teater har opført »Ungdomstid« (1906).
Hans Théâtre complet udkom i 8 Bd 1910—13.
(Litt.: E. Quet, »Alfred C.« [1904]).
S. Ms.
caput (lat., Plur. capita), Hoved; Afsnit,
Kapitel i en Bog; Indbegrebet af en rom.
Borgers Rettigheder (se capitis deminutio);
in capita, fordelt efter Hoveder (ved Arv); per
capita, regnet efter Hoveder.
V. B.
caput, Hoved, Betegnelse i Anatomien for
den fortykkede Ende af en Knogle (f. Eks. c.
femoris, Laarbenshovedet) ell. af et Organ (f.
Eks. c. pancreatis, se Bugspytkirtel).
Anvendes ogsaa som Betegnelse for de enkelte
Muskelbuge, hvoraf en sammensat Muskel er
dannet (f. Eks. c. longe bicipitis, Biceps
Musklens lange »Hoved«).
S. B.
Caputiati, en fanatisk Sekt i 12. Aarh., som
frembragte et stærkt Røre i Burgund og
Auxerre. Navnet fik de efter de Kabudser, som de
har. Ophavsmanden var en Tømrer Durand,
der paastod at have faaet sine Aabenbaringer
fra Jomfru Maria, under hvis Værn Røret
stillede sig. C. begyndte 1182 med at udraabe alm.
Frihed og Lighed; men efter nogle Aars Forløb
knustes de med Vaabenmagt af Biskoppen af
Auxerre.
L. M.
Caput Medusæ, se Cirsomphalus.
caput mortuum, se Jernilte.
Capverdiske Øer, d. s. s.
Capoverdiske Øer.
Capybara [sp. kapi↱wara], se Flodsvin.
Caquetá [kakæ↱ta], Kommissariat i den
sydamerikanske Republik Colombia, omfatter flade
Landstrækninger Ø. f. Cordillererne, N. f.
Floden C., som danner Grænsen mod Ecuador, og
er befolket af faa Tusinde uciviliserede
Indianere.
M. V.
Caquetá [kakæ↱ta], se Japurá.
Cáqueza [↱kakæsa], By i Republikken Colombia
ved Cordillerernes østlige Skraaning, 40 km
SØ. f. Bogota, ligger 1683 m o. H. og har c.
7000 Indb.
M. V.
Carabinieri reali [-↱niæri-], ital.
Gendarmerikorps. Det udgør en Del af Hæren under
Krigsministeriet, men forretter i Fred tillige Tjeneste
under Marine- og Indenrigsministeriet. Korpset
er meget talrigt, c. 30000 Mand, hvoraf c. 4000
beredne. De vaager i Fred over den offentlige
Orden. I Krigstid formeres af C. 1
Infanteribrigade og 2 Eskadroner, der knyttes til den
aktive Hær, men desuden dannes særlige
Territorialafdelinger til Beskyttelse af Broer,
Jernbaner og Etappelinier.
B. P. B.
Carabobo [-↱wåwå], Stat paa Nordkysten af
Venezuela, 4650 km2 med (1910) 169313 Indb.
Landet er bjergfuldt og indeholder største
Delen af Valenciasøens Bækken, det frugtbareste
Landskab i hele Republikken. Der avles Kaffe,
Kakao og Sukker. Sit Navn har Staten af den
15 km SV. f. Valencia liggende Landsby C.,
hvor Bolivar 28. Maj 1814 overvandt den sp.
General Salomon og 24. Juni 1821 vandt det
afgørende Slag mod La Torre.
M. V.
Carabus, se Løbebille.
Caracal [ogsaa ↱ka-], se Los.
Caracalla, rom. Kejser 211—17 e. Kr., hed
egl. M. Aurelius Antoninus
Bassianus og fødtes i Lyon 188 som ældste Søn af
Kejser Septimius Severus og Julia Domna;
Tilnavnet C. fik
han efter et
gallisk
Klædningsstykke,
som han søgte
at bringe i
Mode ved i
Mængde at
uddele det til
Folket. 196
blev han af
Faderen
udnævnt til
Cæsar, 198 til
Augustus. Efter
fra Eboracum
(York), hvor
hans Fader
døde 211, at være
vendt tilbage til
Rom dræbte
han sin Broder og Medregent Geta i selve
Moderens Arme (212) og anrettede lige efter et
Masseblodbad paa Broderens Tilhængere; ved
den Lejlighed omkom ogsaa den navnkundige
Retslærde Papinian. Straks efter forlod C. Rom,
idet han kun følte sig sikker hos Hæren, som
han smigrede paa enhver Maade og overøste
med Gaver. Ved Rhinen kæmpede han ret
heldig mod de indtrængte Alemanner, ved Donau
imod Goterne, og drog derefter til Orienten,
smigrende sig med at skulle efterligne
Alexander den Stores Bedrifter. Medens han forberedte
et stort Tog imod Partherne, opholdt han sig
længere Tid i Nikomedia og Antiochia; under et
Besøg i Alexandria anrettede han et Blodbad
paa Indbyggerne her, der havde spottet ham.
216 aabnede han endelig Felttoget imod
Partherne; men under Fremrykningen blev han
mellem Edessa og Carræ dræbt af
Prætorianpræfekten Opilius Macrinus (8. Apr. 217). C.’s
hele Regering udfyldtes af Henrettelser og
Konfiskationer, hvorved han skaffede sig Midler til
 |
| Caracalla. Buste i Neapel. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
